Regler revideret…
Det jeg skriver i denne blog er ikke den Endegyldige Sandhed. I bedste tilfælde repræsenterer den den sandhed som jeg – i skrivningstidspunktet – finder er det tætteste jeg endnu er nået på den Endegyldige Sandhed om emnet. Det betyder, at nogle gange går jeg lidt tilbage og kigger på et emner jeg har skrevet om, og revurderer det jeg skrev tidligere. Det her er en af de situationer.
Det jeg gerne vil angribe denne gang er min opdeling er regler i tre kategorier som kan læses her.
De vil allesammen gerne bo lidt udenfor byen…
En af de ting der til stadighed undrer mig ved spillere (og arrangørarbejde) er det faktum, at et givent scenarie altid har en relativt stor gruppe spillere, der vil noget andet end det scenariet egentlig handler om.
Man vil gerne spille med til scenariet, men man vil ikke spille en af de roller, som er fokus for scenariet. I scenariet om den søvnlige landsby vil man spille soldaten, til Krigslive vil man spille prinsessen der hader vold, til Vampirelive vil man spille et almindeligt menneske der ikke ved noget om det overnaturlige. Hvorfor?
Nyt fra B&U-afdelingen…
B&U er ikke – i denne sammenhæng – en forkortelse for Børne- og Ungdomsafdelingen hos DR som man måske skulle tro men en forkortelse for Bjørn og Ulf som har begået en række scenarier op igennem årene. De har ligget stille siden 2007 hvor de lavede Uskyldighedens Melodi men det nuværende projekt ved jeg har været undervejs længe… jeg tror det er 1-2 år siden jeg hørte de første rygter om scenariet.
Det nye projekt hedder Harlequins Fald og er en alternativ tolkning over de traditionelle vampyrscenarier. Det er et klassisk Ressourcepersonsscenarie, med maksimalt 40 deltagere. Deres filosofi er at frigive materialet i bidder så selvom de – efter sigende – har skrevet alting. Formålet er naturligvis at give folk en grund til at komme tilbage til siden i stedet for kun at besøge den en gang og så glemme det.
Ingen Udskud…
Som du måske har opdaget, har vi valgt at aflyse Udskud: Fristedet i Ødemarken. Årsagen er – kort fortalt – for få deltagere. Både økonomisk og spilmæssigt er der så få at det ikke kan hænge sammen. Et totalt redesign af scenariet kunne måske fabrikere et fornuftigt resultatet men det ville blive ekstremt presset at nå, og er derudover slet ikke det arrangørerne vil. Vi ville det scenarie vi har reklameret for, og det ville spillerne åbenbart ikke. En længere debat af denne beslutning må høre til på vores forum eller rollespil.dk.
Endnu et nummer af ROLLE|SPIL bliver udgivet…
Som jeg allerede har skrevet om tidligere udgiver Rollespilsakademiet et gratis blad ved navn ROLLE|SPIL. Det udkommer d. 1. juni i en klub/butik/kampagne nær dig. Jeg har været så heldig at få et sneak-preview på nummeret, som jeg har kigget lidt rundt i…
Kommentarer