De vil allesammen gerne bo lidt udenfor byen…

En af de ting der til stadighed undrer mig ved spillere (og arrangørarbejde) er det faktum, at et givent scenarie altid har en relativt stor gruppe spillere, der vil noget andet end det scenariet egentlig handler om.

Man vil gerne spille med til scenariet, men man vil ikke spille en af de roller, som er fokus for scenariet. I scenariet om den søvnlige landsby vil man spille soldaten, til Krigslive vil man spille prinsessen der hader vold, til Vampirelive vil man spille et almindeligt menneske der ikke ved noget om det overnaturlige. Hvorfor?

En af mine bedste anekdoter i den forbindelse er omkring Krigslive V. Nu er det noget tid siden vi lavede scenariet, men jeg mener at huske, at ud af de ca. 460 deltagere vi endte med at blive havde vi snakket med intet mindre end 112 personer (eller deromkring) som ikke ville være soldater i de to hære. 112 mennesker!!! En fjerdedel af det endelig deltagerantal ville ikke spille en rolle, der understøttede det scenariet handlede om! Det var folk som ville lave en tredje lejr i skoven uden relation til konflikten i øvrigt, folk der ville spille diverse former for almindelige mennesker og landsbyboer og hvad ved jeg.

Krigslive handler – uden nogen som helst tvivl – om folk der slås. Hvorfor er der så 112 mennesker der vil noget andet end det scenariet drejer sig om?

Når man laver et byscenarie så er der altid en stor flok som gerne vil have en undskyldning for at have en ringbrynje liggende hjemme i kisten og et sværd på kaminen. Just in case. Eller som vil være den der tilrejsende gruppe af lejesoldater som der ikke er brug for. Det er samme reaktion, bare i den omvendte situation.

Eller til Udskud – hvor vi gav folk rig lejlighed for at spille næsten hvad som helst de ville som udskud indenfor nogle få, simple rammer. Den allerførste mail vi fik efter hjemmesiden gik online var en spiller, som bare gerne ville have lov at spille skovhugger… og da vi foreslog ham at han i stedet skulle spille en skovhugger der havde slået sine kone ihjel og var stukket af fra det (udskudsrolle) eller slutte sig til den gruppe der skulle spille kro og gå til hånde der hørte vi ikke mere fra ham.

Jeg tror denne tendens til altid at ville være udenfor normen kommer af, at man gerne vil være noget specielt. Det er fedt at være noget specielt – alle hovedpersonerne er jo noget specielt.

Det kan bestemt være nyttigt til at definere sin rolle – det nytter jo heller ikke noget hvis alle bare er grå, ens personer. Men man kan være anderledes på mange niveauer. Det er som om en masse spilleres fantasi kun rækker til at være anderledes udenfor de afstukne rammer i stedet for indenfor. Jeg forstår det ikke. De fleste scenarier har så vide rammer at der er masser af plads til at være anderledes indenfor dem. Hvis du ikke selv kan se det er det helt sikkert at arrangørerne har nogle forslag.

Så udover den generelle undren er det her også en opfordring til spillerne derude. Selvfølgelig skal din rolle være anderledes og have nogle særtræk. Men forsøg at finde på nogle der passer indenfor de rammer arrangørerne har stukket ud. Det betyder at scenariets ide bliver stærkere og tydeligere. Hvis alle var lidt udenfor rammerne, ville der ikke være nogle rammer.

Til arrangørerne; find ud af hvorfor de vil være anderledes og foreslå hvordan det kan gøres indenfor rammerne. Ofte er det muligt. Og scenariet bliver bedre af det. Og hellere sige nej til nogle spillere der i bund og grund ikke vil spille scenariet end at tage det med og risikere at scenariet bliver et helt andet end det I har forestillet jer…