Regler revideret…

Det jeg skriver i denne blog er ikke den Endegyldige Sandhed. I bedste tilfælde repræsenterer den den sandhed som jeg – i skrivningstidspunktet – finder er det tætteste jeg endnu er nået på den Endegyldige Sandhed om emnet. Det betyder, at nogle gange går jeg lidt tilbage og kigger på et emner jeg har skrevet om, og revurderer det jeg skrev tidligere. Det her er en af de situationer.

Det jeg gerne vil angribe denne gang er min opdeling er regler i tre kategorier som kan læses her.

I det originale indlæg præsenterede jeg tre typer af regler; sikkerhedsregler, abstraktionsregler og spiltekniske regler. Jeg flirtede lidt med tanken om en fjerde regeltype, men besluttede mig for ikke at introducere den. Det er det jeg gerne vil gøre om.

Den fjerde regeltype jeg gerne vil indføre er det jeg har valgt at kalde spilskabende regler. Jeg er ikke helt tilfreds med navnet, men det får lov at stå for nu.

Det er disse regler som er medvirkende til at skabe den fortælling man gerne vil have frem i historien. Det kan både være ting som Fateplay og aftalte scener & spil men også regler der blot belønner spillerne for at fokusere på de rigtige ting, i stedet for at fokuser på dem.

Det giver os fire typer regler. Og nu nærmer vi os nogle af de ting der gjorde, at jeg fik øjnene op for at den fjerde type skal have sin egen kategori. Her skal vi nemlig snuse lidt til trevejsmodellen og sammenholde med regeltyper.

Sikkerhedsregler har ikke noget med spiltype at gøre. Sikkerhedsregler er gyldige i alle situationer og at spille uden at have gjort sig tanker om sikkerhedsregler er som at have sex uden kondom – det kan sagtens gå godt, særligt hvis du kender dem du gør det med, men det kan også have ubehagelige konsekvenser.

De tre andre regeltyper har derimod en form for relation til hver af de tre typer i trevejsmodellen.

• Immersionist – abstraktionsregler
• Gamist – spiltekniske regler
• Narrativist – spilskabende regler

Her ser vi dog, at de forskellige spiltyper har forskellige relationer til deres regeltyper.

For immersionistisk spil er idealet ofte at reducere behovet for abstraktionsregler. Mange abstraktionsregler (eller snarere – abstraktionsregler der beder en om at abstrahere rigtig meget eller komplekst fra virkeligheden) gør – sat på spidsen – det sværere at indleve sig i rollen og/eller situationen.

Gamistisk spil har det stik modsat. Spiltekniske regler kan i høj grad være fremmende for gamistisk spil, og hvis man er helt foruden regler af spilteknisk karakter gør det det meget besværligt at spille gamistisk spil.

Narrativistisk sppil ligger lidt lunt imellem de to. Selvom spilskabende regler bestemt er nyttige er de ikke et krav – den gode historie kan godt fortælles uden at man skal bruge en masse redskaber. Nogle argumenterer sågar at den gode historie går i stykker, hvis man bruger for mange værktøjer til at skabe den. Så her gælder det om at finde den rette balance.

Derudover kommer en lang række komplikationer. For som enhver ved er et scenarie ikke en af de tre typer – men en blanding af en art. Det betyder også at reglerne må være det. Men siden de forskellige typer af spil har forskellige præferencer med deres respektive regler, så giver det et mere komplekst billede. Jeg vil ikke gå i dybden med det nu, men jeg tror der er grundlag for en interessant analyse her. Under alle omstændigheder tror jeg, at dette her er argumentet for at det er vigtigt at vælge fokus for sit scenarie og så tager udgangspunkt for dette i valget af regler.

Så jeg har nu officielt skiftet mening – jeg tror på at der er fire regeltyper; sikkerhedsreglerne som bør danne grundlag for alt spil, og yderligere tre typer af regler som hver især knytter sig til de tre typer af spil i trevejsmodellen.