Gæsteindlæg
Addendum 02/01/2020: Pt. er jeg ikke interesseret i gæsteindlæg da bloggen ikke er så aktiv. Nedenstående tekst reflekterer således de rammer de eksisterende gæsteindlæg er skrevet under.
Jeg har siden jeg startede den her blog leget med tanken om at jeg ikke skulle være den eneste der skrev på den. Det er der så gjort noget ved nu.
Til Krigslive VI var jeg så heldig at falde i snak med Lars Kjær hvor vi blev enige om, at han skulle skrive nogle gæsteindlæg til bloggen. Modsat mine egne indlæg falder de som udgangspunkt ikke efter et fast skema, så de kommer som en bonus indimellem.
Tilsvarende er jeg ikke afvisende overfor at hvis der var andre der havde lyst til at skrive et gæsteindlæg eller to så ville jeg tage imod det. Kontakt mig og hør nærmere hvis du kunne have lyst til det.
Alle gæstindlæg er markeret med [Gæsteindlæg] foran selve indlæggets titel så det på diverse feeds er tydeligt, at det ikke er et indlæg jeg selv har skrevet.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke påvirker indholdet eller tonen i indlæggene. Det betyder både at tonen altså kan være en anden end den jeg normalt skriver i, men også at jeg sagtens kan være uenig i det der er skrevet. Det står for forfatterens egen regning.
Kommentarer