Ressourcepersonsscenarier…

I forbindelse med min beskrivelse af hvordan jeg mener Miljøet hænger sammen definerede jeg termen ressourcepersoner. Udover at disse personer er dem som trækker andre personer med sig, så danner de også grundlag for en helt særlig type af scenarier, nemlig Elitescenarier (af mangel på bedre ord – jeg bliver sikkert flakket for at bruge termen).

Jeg definerer disse scenarier ved at de udmærket sig ved, at majoriteten af deltagerne er Ressourcepersoner. Hvad kan vi så bruge det til?

Først skridt må nødvendigvis være at forsikre os om, at Elitescenarierne findes. Jeg tillader mig at springe lidt hurtigt over det punkt; jeg kan hurtigt hive et par stykker op af lommen jeg selv har deltaget i: Babylon og Uskyldighedens melodi. Begge scenarier havde en markant overvægt af Ressourcepersoner.

Næste spørgsmål må nødvendigvis være hvorfor der næsten udelukkende deltager Ressourcepersoner (eller tidligere Ressourcepersoner) til disse scenarier? Jo, som jeg ser det skyldes det en kombination af en eller flere af disse faktorer:

• Scenariet ligger (genremæssigt/prismæssigt/stilmæssigt/arbejdsmæssigt) udenfor hvad majoriteten af de danske liverollespillere vil have (for de er en ret konservativ flok i bund og grund).
• Scenariet bryder med den ofte brugte struktur, at spillere fra en given Omgangskreds kan blive garanteret at få lov at spille sammen med hinanden hvis de ønsker. Spillerne definerer altså ikke selv hvem de spiller i gruppe med.
• Scenariet sætter skarpe krav til spillernes engagement, og de er villige til at udelukke eller takke nej til spillere, der ikke vil engagere sig tilstrækkeligt.

Elitescenarier kan ofte også kendetegnes ved et relativt lavt deltagerantal (det magiske tal nu om dage er 30-50 deltagere), relativt højt deltagergebyr (over 1000 DKK er ikke usædvanligt) og arrangører, der i al fald i starten af processen virker meget engagerede og kompetente (om de virkelig er engagerede og kompetente viser sig typisk i slutningen af processen).

Det skal i al retfærdighed også siges, at der også findes enkelte scenarier der ligger på grænsen – måske fordi de ikke er helt så stejle som beskrevet ovenfor, men slægter lidt derhen af. U-359 mener jeg er et eksempel på et scenarie der lå lidt på kanten – men her sløres min opfattelse af antallet af deltagerne i høj grad af at der var 3 afviklinger, og den ene i høj grad var befolket af svenskere.

Som deltager kan jeg godt lide Elitescenarier. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og jeg kan godt lide at prøve noget andet indimellem. De fleste af mine allermest medrivende og udviklende rollespilsoplevelser – dem der virkelig har siddet fast efter scenariet – er kommet til Elitescenarier.

Men som aktiv i Miljøet – som en af dem der bekymrer sig ved Miljøets fremtid samt ve og vel – er jeg lidt varsom overfor dem. De er nemlig ikke specielt gavnlige for miljøet som sådan når man tager ressourceforbruget i betragtning.

Jo, der skal da ikke herske tvivl om, at de giver de Ressourcepersoner der deltager en god oplevelse, og at det er med til at rykke grænser, udvikle vores hobby og inspirere arrangører der arrangerer scenarier med bredere appel, til at udvikle og forbedre deres arbejde. Men hvis man ser på mængden af arbejde – både fra ofte meget kompetente arrangører og de deltagende Ressourcepersoner – sammenlignet med gevinsten for Miljøet som helhed, så ser det ikke så fordelagtigt ud.

Problematikken er, at disse scenarier kun har indflydelse på en meget lille del af Miljøet samtidig med at de typisk er meget krævende at afvikle. Vi udvikler ikke ved disse scenarier Miljøet som helhed men derimod nogle få – allerede meget kompetente – enkeltpersoner. Vi risikerer faktisk tværtimod at skabe et gab mellem de rigtige dygtige og engagerede og de, som er mere perifært engageret i Miljøet og hobbyen. Hvis vi udelukkende lavede Elitescenarier ville konsekvensen enten være at Miljøet blev delt i to – hvilket ingen af delene fik noget ud af – eller at en del personer ganske simpelt forsvandt til andre omgangskredse. Under alle omstændigheder ville Miljøet være blevet fattigere.

Nu maler jeg godt nok lidt fanden på væggen, for sådan ser verdenen jo ikke ud nu. Jeg snakker skam heller ikke på nogen måde for, at vi ikke skal afholde Elitescenarierne. De har – som jeg allerede har redegjort for – deres velfortjente plads. Jeg siger heller ikke at hvis man som arrangør finder sit brændstof i at lave lige præcis den slags arrangementer, så skal man absolut tvinge sig selv til at lave arrangementer med bredere appel. Men det jeg godt vil sige er, at når man som arrangør overvejer at lave et arrangement, så må man gerne have i mente hvordan dette arrangement kan bidrage til Miljøet som helhed – og huske, at Miljøet giver rigtig meget, men det har også brug for at blive plejet engang imellem.

Så selvom jeg godt kan lide Elitescenarierne så har jeg også stor respekt for det almindelige bysommerscenarie eller Krigslive. Det er måske ikke her den store udvikling finder sted, og det er måske ikke her de mest intense rollespiloplevelser opstår. Men de har en utroligt stor og vigtig plads i Miljøskabelsen og -dannelsen, og uden dem var der kun lidet plads til at lave Elitescenarier.

Begge scenarietyper har brug for hinanden – så lad os som arrangører og spillere have lige dele respekt om begge typer, og give begge typer vores opmærksomhed. Det er til vores egen fordel i længden.