Bløde skumbolde eller stål mod kød…

Efter hvert krigslive (eller snarere; under) vækkes den oldgamle diskussion til live omkring hvordan vi bedst håndterer våben- og kamp sikkerhed. Krigslive VI var ingen undtagelse.

Sikkerhed i kamp er et af de områder jeg har en del holdninger omkring. Jeg hører sågar i den relativt lille flok der har formået at erhverve mig skader der kvalificerede mig til at besøg på operationsbordet, og jeg har efterhånden også oplevet en del skader af forskellige karakter til de scenarier jeg har deltaget i – deriblandet leget ambulance et par gange.

Før jeg siger andet vil jeg starte med at slå fast, at vi som rollespillere ikke har særlig meget fakta at bygge vores viden om sikkerhed i kamp på. Selvom jeg senere vil forsøge at analysere lidt på nogle af de skader jeg har oplevet, så må jeg allerede nu indrømme, at grundlaget jeg gør det på er meget tyndt. Vi har – ganske simpelt – alt for få skader til at vi kan identificere tendenser med sikkerhed. Det er overvejende en god ting vil jeg mene – det betyder nemlig at vores fuldstændigt paranoide tilgang til sikkerhed har båret frugt. Men det betyder altså også, at når nogen med total overbevisning i stemmen hævder at X er pissefarligt så bygger det sandsynligvis på 1 måske 2 episoder, rygter om andre skader (som har en tendens til at være utroværdige) og en nærmest religiøs overbevisning om at en given ting er farlig (som måske – måske ikke – er fornuftig og velbegrundet). Der er altså stort set aldrig tale om nogen der – baseret på en lang række skader – har formået at analysere sig frem til præcist hvad der er farligt og hvad der ikke er. Det betyder også at de fleste regler omkring sikkerhed er fastsat uden særlig stærk begrundelse andet end fornuft og forfatterens vurdering af hvad der er farligt og ikke er.

Så med min lille disclaimer vil jeg kaste mig i kødet på teksten.

Først og fremmest betragter jeg sikkerhed i kamp som opdelt i to områder; Sikkert udstyr og sikker opførsel. Man kan i en eller anden grad opveje manglen på det ene med mere af det andet. F.eks. ser man vikinge-reenactorere kæmpe med stål tilnærmelsesvis upansret fordi de er esktremt opmærksomme på sikker opførsel og i den anden grøft ser man amerikanske rollespillere slås med rene skumgummiklumper med total mangel på omtanke for deres medspillere – fordi siden alle er pakket ind kan vi te os lige så tosset vi vil.

Dette giver også grundlaget for de to ekstremer i holdning til kampsikkerhed. Den ene går kort fortalt på at vi skal slås forsvarligt med hårde våben og acceptere de knubs vi får (fokus på sikkerhed kamp) mens den anden går på at vi polstrer våben – og hinanden – så meget ind, at vi ikke behøver at være opmærksomme på at kæmpe forsvarligt (fokus på sikkert udstyr). De fleste folk ligger et sted indimellem.

Ræsonnementet bag fokus på sikker kamp er, at de fleste skader opstår ved uforsvarlig kamp snarere end uforsvarlig udstyr, og derfor bør vores fokus være der. Ved at give folk tungere og hårdere våben bliver de tvunget til at være mere bevidste omkring hvordan de bruger dem, og derfor bliver kampen sikrere. Tilsvarende er ræsonnementet bag fokus på sikkert udstyr; vi kan ikke opdrage folk til at kæmpe fuldstændigt sikkert, så hvis vi i stedet udstyrer dem med sikre våben og pakker dem godt ind, så er vi garderet mod de uheld der sker.

Inden jeg går videre end det bør jeg nok sige, at jeg er klar tilhænger af fokus på sikker kamp. Det vil jeg argumentere for lige om lidt. Det er dog vigtigt for mig her at henvise til noget af det første jeg skrev – nemlig at vores grundlag for at argumentere ud fra skader er så tyndt, at man ikke endegyldigt kan sige at den ene lejr har ret og den anden uret. Vi har – heldigvis – simpelthen for få skader og for lidt overblik over dem til at kunne sige noget generelt. Så på trods af min holdning så anerkender jeg at folk kan have en anden holdning og anerkender også, at jeg ikke mener at jeg har tilstrækkeligt med data til at kunne underkende andre holdninger og omvendt. Eller sagt med andre ord; der er ingen der kan bevise de har ret.

Tilbage på sporet.

Grunden til at jeg mener at sikkerhed i kamp er vigtigere end sikkerhed i udstyr bygger jeg på de skader jeg har oplevet. De alvorligste skader jeg har oplevet kommer nemlig ikke af farligt udstyr men af folk der opfører sig uforsvarligt. Derfor mener jeg det er der vi bør sætte fokus ind. Jeg har herunder lavet en liste af de kamp-relaterede skader jeg kan komme i tanke om jeg har oplevet hvor jeg kan spekulere over hvad årsagen til dem var:

• Einherjernes Første Søndag april 2005; jeg andrager mig en knæskade der sender mig på operationsbordet. Forårsaget af en person der løber ind i mine på det tidspunkt 120 kg fra siden for at tackle mig uden på nogen måde at gøre mig opmærksom på det. I samme sekund han gjorde det lå hele min vægt på et ben og det kunne det ikke holde til. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
• Krigslive II 2007: En spiller får en pil i øjet og får en øjenskade (der blev ved med at plage vedkommende i lang tid). Årsagen var direkte skydning i stedet for krumbaneskydning. For begrundelsen for klassificeringen, se nedenstående skade. Årsag: Usikre våben.
• Krigslive III 2007: En spiller brækker næsen på et pileskud. De præcise omstændigheder husker jeg ikke men jeg ved, at efter det blev buer til Krigslive reguleret ganske kraftigt og der har ikke været skader fra dem siden da. Det blev herefter almindeligvis antaget, at det var buer / pile i sig selv der var et problem snarere en skytterne, hvilket jeg tror er rigtigt. Deraf er pilskaden fra forrige gang også klassificeret som værende forårsaget af usikre våben. Årsag: Usikre våben.
• Krigslive IV 2008: Jeg fik en knæskade (på samme knæ) fordi jeg blev skubbet bagover i kamp (et regiment der løb ind i vores regiment). Skadestuebesøg og stift knæ i 3 måneder, men heldigvis intet permanent. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
• Krigslive IV 2008: En af mine venner blev slået med et skjold i hovedet. Slaget i sig selv gjorde ingen skade bortset fra et grimt knæk i nakken. Skadestuebesøg. Om der var permanent skader ved jeg ikke med sikkerhed; jeg mener at huske han har haft problemer med hovedpine lige siden. Man kan diskutere om et lettere skjold kunne have gjort nogen forskel, men ud fra hvad jeg så og hørte så tvivler jeg. Årsag: Uforsvarlig opførsel (kunne måske have været forhindret med lettere udstyr).
• Krigslive IV 2008: En anden af mine venner fik en knæskade med knæskallen helt om på siden af knæet forårsaget af, at folk løb ind i formationen. Skadestuebesøg og krykker. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
• Krigslive V 2009: En spiller får bagenden af en stage i hovedet fra folk i eget regiment. Dette kunne helt sikkert have været undgået ved bedre polstrede våben (polstret bagende) og bedre kampsikkerhed kunne nok kun i ringe grad have gjort en forskel. Skadestuebesøg. Årsag: Usikre våben.
• Krigslive V 2009: En spiller fik et slag i hovedet fra fjenden under en træfning i en grad, der gav hovedpine. Hvad der kunne have forhindret ulykken er uklart. Skadestuebesøg og medicin. Årsag: Uklar.
• Krigslive V 2009: En spiller fik et slag i skridtet der krævede lidt is. Spilleren var hurtigt på plads igen. Ingen mængde polstring på våbnet kunne have gjort nogen forskel, men det var et hændeligt uheld i en kategori hvor mere træning ikke nødvendigvis have gjort en forskel heller. Årsag: Uklar.
• Krigslive V 2009: En spiller flækker en knogle i skinnebenet / foden under en brydekamp i en pause. Dette kunne have været modvirket med mere omtanke (den anden brydende vejede over 130 kg inkl. pansring og overraskende vist nok hans modstander ganske meget i situationen). Skadestuebesøg og kompliceret operation. Årsag: Uforsvarlig opførsel.

Af ovenstående skader er der 2 med uklar oprindelse, 3 med oprindelse i usikre våben (hvoraf de to knytter sig til buer der efterfølgende er blevet reguleret de steder jeg kender til) og 5 – heraf de tre mest alvorlige – med oprindelse i usikker opførsel. Som allerede nævnt er det svært at sige noget med sikkerhed, men ovenstående er det der gør, at jeg mener at usikker opførsel er et større problem end usikre våben nu om dage – og grunden til at jeg mener at det er der, der skal sættes ind.

Jeg tror aldrig der bliver enighed om hvordan fokus bør ligge, men ovenstående erfaringer er min baggrund for at have fokus på opførsel snarere end udstyr. De mest alvorlige skader jeg har oplevet har været forårsaget af uansvarlig opførsel, og så længe det er tilfældet, mener jeg også vores fokus bør ligge på at forbedre folks opførsel. Derfor mener jeg at hårde våben og træskjolde er helt iorden (vi har jo alligevel metalhjelme, arme, ben og brystplader på – så vi vil jo aldrig være helt bløde alligevel) og jeg vil hellere udstyre folk med det og derigennem lære dem at opføre sig forsvarligt end at pakke dem ind i skum (farvel metalrustninger) med dertil følgende mangel på respekt for deres medspillere.

Det er en personlig vurdering og folk har forskellige holdninger. Nu har jeg opridset min, og jeg håber det kan hjælpe dig til at blive klar over din egen – uanset om du er enig med mig eller ej.