Bløde skumbolde eller stål mod kød…

Efter hvert krigslive (eller snarere; under) vækkes den oldgamle diskussion til live omkring hvordan vi bedst håndterer våben- og kamp sikkerhed. Krigslive VI var ingen undtagelse.

Sikkerhed i kamp er et af de områder jeg har en del holdninger omkring. Jeg hører sågar i den relativt lille flok der har formået at erhverve mig skader der kvalificerede mig til at besøg på operationsbordet, og jeg har efterhånden også oplevet en del skader af forskellige karakter til de scenarier jeg har deltaget i – deriblandet leget ambulance et par gange.

Før jeg siger andet vil jeg starte med at slå fast, at vi som rollespillere ikke har særlig meget fakta at bygge vores viden om sikkerhed i kamp på. Selvom jeg senere vil forsøge at analysere lidt på nogle af de skader jeg har oplevet, så må jeg allerede nu indrømme, at grundlaget jeg gør det på er meget tyndt. Vi har – ganske simpelt – alt for få skader til at vi kan identificere tendenser med sikkerhed. Det er overvejende en god ting vil jeg mene – det betyder nemlig at vores fuldstændigt paranoide tilgang til sikkerhed har båret frugt. Men det betyder altså også, at når nogen med total overbevisning i stemmen hævder at X er pissefarligt så bygger det sandsynligvis på 1 måske 2 episoder, rygter om andre skader (som har en tendens til at være utroværdige) og en nærmest religiøs overbevisning om at en given ting er farlig (som måske – måske ikke – er fornuftig og velbegrundet). Der er altså stort set aldrig tale om nogen der – baseret på en lang række skader – har formået at analysere sig frem til præcist hvad der er farligt og hvad der ikke er. Det betyder også at de fleste regler omkring sikkerhed er fastsat uden særlig stærk begrundelse andet end fornuft og forfatterens vurdering af hvad der er farligt og ikke er.

Så med min lille disclaimer vil jeg kaste mig i kødet på teksten.

Først og fremmest betragter jeg sikkerhed i kamp som opdelt i to områder; Sikkert udstyr og sikker opførsel. Man kan i en eller anden grad opveje manglen på det ene med mere af det andet. F.eks. ser man vikinge-reenactorere kæmpe med stål tilnærmelsesvis upansret fordi de er esktremt opmærksomme på sikker opførsel og i den anden grøft ser man amerikanske rollespillere slås med rene skumgummiklumper med total mangel på omtanke for deres medspillere – fordi siden alle er pakket ind kan vi te os lige så tosset vi vil.

Dette giver også grundlaget for de to ekstremer i holdning til kampsikkerhed. Den ene går kort fortalt på at vi skal slås forsvarligt med hårde våben og acceptere de knubs vi får (fokus på sikkerhed kamp) mens den anden går på at vi polstrer våben – og hinanden – så meget ind, at vi ikke behøver at være opmærksomme på at kæmpe forsvarligt (fokus på sikkert udstyr). De fleste folk ligger et sted indimellem.

Ræsonnementet bag fokus på sikker kamp er, at de fleste skader opstår ved uforsvarlig kamp snarere end uforsvarlig udstyr, og derfor bør vores fokus være der. Ved at give folk tungere og hårdere våben bliver de tvunget til at være mere bevidste omkring hvordan de bruger dem, og derfor bliver kampen sikrere. Tilsvarende er ræsonnementet bag fokus på sikkert udstyr; vi kan ikke opdrage folk til at kæmpe fuldstændigt sikkert, så hvis vi i stedet udstyrer dem med sikre våben og pakker dem godt ind, så er vi garderet mod de uheld der sker.

Inden jeg går videre end det bør jeg nok sige, at jeg er klar tilhænger af fokus på sikker kamp. Det vil jeg argumentere for lige om lidt. Det er dog vigtigt for mig her at henvise til noget af det første jeg skrev – nemlig at vores grundlag for at argumentere ud fra skader er så tyndt, at man ikke endegyldigt kan sige at den ene lejr har ret og den anden uret. Vi har – heldigvis – simpelthen for få skader og for lidt overblik over dem til at kunne sige noget generelt. Så på trods af min holdning så anerkender jeg at folk kan have en anden holdning og anerkender også, at jeg ikke mener at jeg har tilstrækkeligt med data til at kunne underkende andre holdninger og omvendt. Eller sagt med andre ord; der er ingen der kan bevise de har ret.

Tilbage på sporet.

Grunden til at jeg mener at sikkerhed i kamp er vigtigere end sikkerhed i udstyr bygger jeg på de skader jeg har oplevet. De alvorligste skader jeg har oplevet kommer nemlig ikke af farligt udstyr men af folk der opfører sig uforsvarligt. Derfor mener jeg det er der vi bør sætte fokus ind. Jeg har herunder lavet en liste af de kamp-relaterede skader jeg kan komme i tanke om jeg har oplevet hvor jeg kan spekulere over hvad årsagen til dem var:

  • Einherjernes Første Søndag april 2005; jeg andrager mig en knæskade der sender mig på operationsbordet. Forårsaget af en person der løber ind i mine på det tidspunkt 120 kg fra siden for at tackle mig uden på nogen måde at gøre mig opmærksom på det. I samme sekund han gjorde det lå hele min vægt på et ben og det kunne det ikke holde til. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
  • Krigslive II 2007: En spiller får en pil i øjet og får en øjenskade (der blev ved med at plage vedkommende i lang tid). Årsagen var direkte skydning i stedet for krumbaneskydning. For begrundelsen for klassificeringen, se nedenstående skade. Årsag: Usikre våben.
  • Krigslive III 2007: En spiller brækker næsen på et pileskud. De præcise omstændigheder husker jeg ikke men jeg ved, at efter det blev buer til Krigslive reguleret ganske kraftigt og der har ikke været skader fra dem siden da. Det blev herefter almindeligvis antaget, at det var buer / pile i sig selv der var et problem snarere en skytterne, hvilket jeg tror er rigtigt. Deraf er pilskaden fra forrige gang også klassificeret som værende forårsaget af usikre våben. Årsag: Usikre våben.
  • Krigslive IV 2008: Jeg fik en knæskade (på samme knæ) fordi jeg blev skubbet bagover i kamp (et regiment der løb ind i vores regiment). Skadestuebesøg og stift knæ i 3 måneder, men heldigvis intet permanent. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
  • Krigslive IV 2008: En af mine venner blev slået med et skjold i hovedet. Slaget i sig selv gjorde ingen skade bortset fra et grimt knæk i nakken. Skadestuebesøg. Om der var permanent skader ved jeg ikke med sikkerhed; jeg mener at huske han har haft problemer med hovedpine lige siden. Man kan diskutere om et lettere skjold kunne have gjort nogen forskel, men ud fra hvad jeg så og hørte så tvivler jeg. Årsag: Uforsvarlig opførsel (kunne måske have været forhindret med lettere udstyr).
  • Krigslive IV 2008: En anden af mine venner fik en knæskade med knæskallen helt om på siden af knæet forårsaget af, at folk løb ind i formationen. Skadestuebesøg og krykker. Årsag: Uforsvarlig opførsel.
  • Krigslive V 2009: En spiller får bagenden af en stage i hovedet fra folk i eget regiment. Dette kunne helt sikkert have været undgået ved bedre polstrede våben (polstret bagende) og bedre kampsikkerhed kunne nok kun i ringe grad have gjort en forskel. Skadestuebesøg. Årsag: Usikre våben.
  • Krigslive V 2009: En spiller fik et slag i hovedet fra fjenden under en træfning i en grad, der gav hovedpine. Hvad der kunne have forhindret ulykken er uklart. Skadestuebesøg og medicin. Årsag: Uklar.
  • Krigslive V 2009: En spiller fik et slag i skridtet der krævede lidt is. Spilleren var hurtigt på plads igen. Ingen mængde polstring på våbnet kunne have gjort nogen forskel, men det var et hændeligt uheld i en kategori hvor mere træning ikke nødvendigvis have gjort en forskel heller. Årsag: Uklar.
  • Krigslive V 2009: En spiller flækker en knogle i skinnebenet / foden under en brydekamp i en pause. Dette kunne have været modvirket med mere omtanke (den anden brydende vejede over 130 kg inkl. pansring og overraskende vist nok hans modstander ganske meget i situationen). Skadestuebesøg og kompliceret operation. Årsag: Uforsvarlig opførsel.

Af ovenstående skader er der 2 med uklar oprindelse, 3 med oprindelse i usikre våben (hvoraf de to knytter sig til buer der efterfølgende er blevet reguleret de steder jeg kender til) og 5 – heraf de tre mest alvorlige – med oprindelse i usikker opførsel. Som allerede nævnt er det svært at sige noget med sikkerhed, men ovenstående er det der gør, at jeg mener at usikker opførsel er et større problem end usikre våben nu om dage – og grunden til at jeg mener at det er der, der skal sættes ind.

Jeg tror aldrig der bliver enighed om hvordan fokus bør ligge, men ovenstående erfaringer er min baggrund for at have fokus på opførsel snarere end udstyr. De mest alvorlige skader jeg har oplevet har været forårsaget af uansvarlig opførsel, og så længe det er tilfældet, mener jeg også vores fokus bør ligge på at forbedre folks opførsel. Derfor mener jeg at hårde våben og træskjolde er helt iorden (vi har jo alligevel metalhjelme, arme, ben og brystplader på – så vi vil jo aldrig være helt bløde alligevel) og jeg vil hellere udstyre folk med det og derigennem lære dem at opføre sig forsvarligt end at pakke dem ind i skum (farvel metalrustninger) med dertil følgende mangel på respekt for deres medspillere.

Det er en personlig vurdering og folk har forskellige holdninger. Nu har jeg opridset min, og jeg håber det kan hjælpe dig til at blive klar over din egen – uanset om du er enig med mig eller ej.

7 kommentarer til Bløde skumbolde eller stål mod kød…

  • Jacob Lund skriver:

    Det er med sparsom viden fra live (som du ved), at jeg udtaler mig. Dog vil jeg vove den påstand at kendskab fra sportsgrene (hvilket vi vel egentlig taler om her ?), giver mig et nogenlunde kendskab til et par af de typer skader, du nævner.

    Især ledskader må jo næsten forventes af den måde, kampe udformer sig til fx krigslive. Øget vægt på ledene i form af panser, “angreb” fra sære vinkler og fyre, der måske egentlig ikke er i god nok form, er en dårlig cocktail. Og det er måske egentlig her, jeg tror den største risiko ligger. Én ting er at 15 årige pløjer rundt i øget personvægt, samtidig med at de kaster sig, bryder, bliver “fældet” etc…. Noget andet er, at folk over 25 i – lad os være ærlige – dårlig form mener de kan gøre det samme. Det er uundgåeligt, at ledskader sker under disse forhold. Så måske bør man som deltager gøre sig mere klart på forhånd, om man rent faktisk er i form til at deltage fuldbyrdet i kampe til krigslive. Naturligvis skal de forhold du nævner – forsvarlig opførsel og sikker grej være opfyldt. Det kan man som deltager godt forvente sig. Men jeg vil alligevel ikke sige, at skylden ligger 100 procent hos “angriberen”. Det kan være svært at regne ud, hvor meget andre kan holde til. Og der er vel ingen, der vil give 120 kilo fyre en “unfair” fordel ? 😉

  • Migal skriver:

    Uforsvarlig opførsel kan også være fra personen der får skaden.

    Til Two Cities løb en meget lille person med hovedet først ind i et skjold på en stor velpansret person, det gjorde selvfølgelig ondt på hans ansigt og det var grundet uforsvarlig opførsel.

    Så giver Lund meget ret i at skylden ikke nødvendigvis ligger ved angriberen.

    Men vil dog påpege at i situationen hvor f.eks. Kåre bliver tromlet til Første Søndag så ligger det 100% ved angriberen. Ellers ville det være at sige at folk der går på fortovet også er 2% skyld i hvis de bliver påkørt af en bil fordi de ikke har kondi til at hoppe væk.

  • Jeg tror bestemt at der er har været skader der skyldes, at folk er i for dårlig form til det de laver – men jeg tror ofte de er af mindre alvorlig karakter.

    Af ovenstående nævnte skader er der ingen jeg synes kan føres tilbage til folk der var i dårlig form. Det eksempel der er tættest på er vel min egen episode fra 1. søndag i 2005 hvor jeg godt nok vejede en 20-30 kg. mere end jeg gør nu… men selv med det i mente var der ikke meget jeg kunne have gjort i situationen for at undgå uheldet – men skaden kunne måske have været mindre alvorlig havde jeg været lidt lettere.

    Uanset hvad så tror jeg i forhold til at begrænse de alvorlige skader så er det mere interessant at gribe fat i folks opførsel end i folks form (om ikke andet fordi at førstnævnte uanset er lettere at gøre noget ved end sidstnævnte set fra et arrangørsynspunkt).

  • SorenJepsen skriver:

    Hej Kåre, nyder din blog – og resten af en flaske rødvin.
    Altid spændende med lidt talknuseri. Jeg vil dog gerne lige kommentere din anvendelse af begrebet skade. Det virker som om at det i din verden ikke er en skade, medmindre den har været behandlingskrævende. Er det et rimeligt kriterie? Hvis vi f.eks. laver en analogi til trafiksikkerhed så vil man se at i en del trafikullykker havner folk på sygehuset, men får ingen behandling. Dog tror jeg alle vi kan være enige om at trafikulykker skal undgåes.

    Min pointe er – måske – kunne du overveje at bruge det dejlige ord “utilsigtet hændelse”, fordi i min verden er en næsten skade lige så slem som en reel behandlingskrævende skade, idet det er tilfældigheder som afgør hvilken kategori du havner i. Jeg tror bla. der er mange som har fået en stage i hovedet, men som ikke har brækket næsen.

    På min arbejdsplads gør vi meget ud af at faktorisere vores “utilsigtede hændelser” i en Faktuel samt en Potentiel kategori. Altså eksempelvis; en spiller bliver væltet omkuld af en anden spiller, men kommer ikke til skade: Faktuel score 0, Potentiel score 3 (fordi der har været tilfælde hvor denne type hændelse har resulteret i brud og forstuvninger).
    Griber man det således an tror jeg man vil se at krigslive er en potentiel meget farlig “sport” men den faktuelt har vi en relativt lav skade incidens.

    Hvordan bruger man så dette system til at forhindre skader. Jo det handler om at reducere antallet af en af de to typer, enten Potentiel eller Faktuel score. Er der ingen potentielle hændelser er der ingen mulighed for at folk får skader. Et eksempel på dette er at bede deltagerne om at opførre sig ordenligt, ikke løbe eller slås for sjov. Den Faktuelle kan begrænses idet man siger OK, hvad kan vi gøre for at beskytte os mod hændelsen, et godt eksempel her vil være at alle våben er polstrede.

    Følger man denne streng, kan man måske konkludere at det mest effektive sted vil være at sætte ind er over i krigslive er den faktuelle score, fordi der er langt færrest af disse. Ergo skal vi polstre vores våben og have sikkerhedsudstyr på! Tager jeg fejl? Er det rødvinen der snakker?

  • Hej Søren

    Det er jo en interessant tilgang til det – det var en god måde at få en lidt dybere indsigt i naturen af de “utilsigtede hændelser” (lad os kalde dem “UH” fra nu af) der forekommer.

    Jeg kan godt følge din tankegang, men jeg synes der er et par punkter i den jeg er uenig i (men da det er en vurderings- og fornemmelsessag er det jo noget der er svært at diskutere faktuelt).

    Du har sandsynligvis ret i, at der forekommer ret mange UH med lav faktuel score. Jeg tror dog det bliver uhyre svært at påvise fordi man har en tilbøjelig til at glemme dem, hvis der ikke kommer en skade ud af det. Til dette Krigslive VI vil jeg tror jeg har været i den modtagende ende for en 3-6 UH, men ingen med en faktuel score over 0. Og ja – jeg siger 3-6 fordi jeg kan kun komme i tanke om 3 (to slag i hovedet og en enkelt gang hvor der var en der blev skubbet bagud der væltede ned i mig) men jeg er overbevist om at der er mange flere. Men nok om det, jeg tror på din tese om, at vi har mange UH og majoriteten af dem har en faktuel score på omkringvis 0.

    Om din argumentation holder bygger på, hvad man tror man får ud af at polstre folk og våben mere. Jeg tror at folk kommer til at opføre sig mere hensynløst hvis de er bedre pakket ind fordi de ved at de er “sikre”. Men uanset om vi er pakket ind i skumkugler i en hoppeborg kan vi stadig vride om på knæet hvis vi bliver skubbet bagover! Tilsvarende tror jeg på, at “farligere” våben tvinger folk til at være mere eftertænksomme (måske ligefrem til at lave kurser eller kontroller af, om folk kæmper forsvarligt eller andre, lignende, tests) og dermed øger omtanken og tanken på hinandens sikkerhed.

    Det er netop min pointe med at anføre at skaderne skyldes folk der opfører sig uansvarligt. Jeg tror kort sagt at vi har nået “grænsen” for at vi kan få noget ud af øge sikkerheden på udstyrssiden yderligere.

    Eller for at udtrykke det med faktuelle og potentielle scorer. Hvis vi polsterer os mere ind får vi markant flere UH og selvom der procentvis bliver færre skader (UH med en faktuel score > 0) tror jeg der, når det forhøjede antal UH faktoriseres ind, bliver flere skader per mandekamptime. Skaderne vil muligvis være lidt mindre alvorlige (lavere gennemsnits faktuel score) men der vil som sagt være flere.

    For at kigge på den anden fløj; jeg tror det betyder en betydelig reduktion i antallet af UH, og jeg tror stort set at den procentdel der bliver til skade forbliver den samme. Den faktuelle score bliver måske gennemsnitligt lidt højere, et udtryk for at skaderne måske vil være lidt mere alvorlige når de forekommer, men den summerede faktuelle score vil være mindre.

    Det er min vurdering. Det er – som tidligere nævnt – en holdningssag. Jeg bygger min holdning på mine erfaringer der rent faktuelt siger mig at sikkerhedsudstyr og mere polstrede våben intet havde gjort ved de majoriteten af de alvorlige skadesager jeg har oplevet. Kombineret med f.eks. Moesgaard hvor der er hundredevis af vikinger der slås med stål i en weekend de fleste i lettere bevæbning end vi gør til Krigslive og med færre antal skader så tror jeg på, at “farligere” våben kan avle mere omtanke.

    (Inden nogen bliver forvirret: jeg argumenterer ikke for stålvåben til liverollespil. Jeg argumenterer bare imod dem der siger at vi skal have blødere våben eller f.eks. træskjolde er farlige eller Calimical-våben er farlige).

    En anden vigtig note omkring det med skadebegrebet er også, at jeg regner skader med meget lav faktuel værdi (blå mærker, hudafskrabninger, vabler, små rifter, osv.) som værende en del af legen og tilnærmelsesvis ligemeget. Det fremgår måske heller ikke helt klart af ovenstående.

  • SorenJepsen skriver:

    Jeg er faktisk sjovt nok fuldstændig enig med dig (selvom min “analyse” peger i anden retning). Vi mener altså begge at vi kan begrænse UH’er ved at ændre folks opførsel – altså vi skal sætte ind mod potentielle UH’er.

    Det lader bare ikke til at være tendensen! Hvis man kigger på dine tal, så vil man se at Buer har en høj Faktuel score, hvorimod skjolde har en høj Potentiel score. Altså burde der sættes ind mod skjolde.

    Ironisk nok er det netop buevåben der er blevet ilde set, mange taler om forbud i reglerne, fordi der har været enkelte faktuelle UH’er med høj score. Hvorimod der aldrig har været tale om at fjerne skjolde, selvom der er relativt* langt flere potentielle UH’er og det oftest er skjolde folk nævner når de snakker om potentielle UH’er.

    *) Er godt klar over at der er langt flere skjolde end buevåben, relativt tror jeg dog stadigvæk skjoldet har flere UH’er end buen.

  • Men spørgsmålet her er så om hvordan der skal sættes ind mod skjoldene. Jeg mener ikke det er skjoldene som sådan men folkene der bruger dem, der bør være indsatsområdet. Vi kan enten sætte ind ved at lave skjoldene af skum, eller vi kan sætte ind ved at lære folk at bruge dem ordentligt.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier