Uskyldighedens Melodi

Dette er, tillige med et par øvrige artikler, en del af mit løbende projekt med at få alle mine gamle anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i ind i bloggen. Det bliver langt fra alle da mange af dem har ligget på fora der ikke længere findes, men de af dem jeg har kunnet finde kommer her.

Nedenstående anmeldelse skiller sig dog ud på et væsentlig punkt – jeg har originalt aldrig færdigskrevet det. Jeg har således redigeret i det ved kun at bevare de noter jeg nåede at skrive dengang og modstået fristelsen til at skrive noget til – for det er uden tvivl farvet af de næsten 3 år der er gået i mellemtiden.

Det har egentlig hele tiden været min mening at skrive en anmeldelse af scenariet. Jeg skriver anmeldelser af langt de fleste scenarier jeg deltager i, og for det meste falder det mig ret let at sige min mening. Men af en eller anden grund har det været meget svært for mig at få hul på den her anmeldelse – jeg tror jeg har lidt svært ved at finde ud af hvor jeg skal starte og hvordan jeg skal strukturere det.

Derfor bliver det hele lidt i punktforum og markant mindre struktureret end jeg ellers har for vane. Punkterne kommer i semikronologisk rækkefølge som jeg nu kommer i tanke om dem.

Nogle af punkterne er i mindre grad evaluering af arrangørernes arbejde men også af mit eget – så har læseren en ide om hvilket udgangspunkt jeg har for min kritik. Og jeg bliver lidt klogere på mig selv.

Hjemmesiden

Hjemmesiden var fantastisk. Den var flot, simpel og rigtig informativ. Jeg savnede måske lidt noget information om hvornår de enkelte elementer (f.eks. en ”Sidste opdateret: xx/xx/xxxx” nede i hjørnet på hver side) og jeg savnede også noget der kunne motivere end til at besøge hjemmesiden igen og igen (f.eks. et forum). Men bortset fra det var hjemmesiden jo fantastisk.

Traileren

Den er nok nær den mindst interessante trailer jeg har set. Den sagde mig intet – den fortalt mig intet om hvad jeg kom til at opleve til scenariet eller hvad temaet var. Den var teknisk flot lavet, men indholdet synes jeg var for tyndt og fortalte mig for lidt om hvad det gik ud på. Jeg mener at den lidt var spild af tid, men hvis arrangørerne (eller andre spillere) fik noget ud af den, så er det vel fint.

Jeg må indrømme at jeg efter at have læst hjemmesiden igennem og set traileren ret meget stod uden en klar fornemmelse af hvad weekenden egentlig skulle gå med.

Tilmeldingsprocessen

Well… jeg har lidt blandede følelse omkring den. På en side bryder jeg mig ikke særlig meget om at skulle vurderes om jeg er ”god nok” til at deltage (og slet ikke på baggrund af svar på skriftlige spørgsmål) men på den anden side kan jeg godt se relevansen af det. Specielt til et scenarie som det her.

Kombineret med at mange folk slet ikke får omtalte spørgsmål men bare får lov at deltage fordi arrangørerne kender dem (og deres spillestil – og dermed vurderer dem som egnet) så undrer jeg mig måske lidt over, at det ikke bare er et rent invitationsscenarie med få åbne ekstra pladser. Det var det måske også næsten i praksis.

På en eller anden måde virker tilmeldingsformen utroligt elitær på mig samtidig med at rigtig mange roller i alle mulige scenarier jo besættes på lignende måder – det er bare ikke så åbenlyst. Det der generer mig er måske egentlig ikke scenariets model, som jo er relativt åben, men snarere at der som kontrast til dette er så mange scenarier der anvender lignende modeller men ikke er så åbne overfor det.

… well… det blev vist bare lidt løse tanker omkring tilmeldingsprocessen uden egentlig konklusion.

Ah måske lige en enkelt anden kommentar. Jeg lagde mærke til relativt stor udskiftning i deltagerne undervejs. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange folk fra den første ”udvælgning” der reelt endte med at deltage. Jeg har indtrykket af at der var ret mange der faldt fra undervejs af den ene eller den anden årsag.

Liveforum (og lidt om åbenhed)

Der var et par debatter omkring scenariet på liveforum. Jeg husker ikke specifikt indholdet, men der var både noget med kvinder og noget med jesuitter (måske var det samme debat).

Rent konkret kan jeg huske, at i nogle af disse debatterne blev arrangørerne trængt lidt op i en krog. En gang var der noget med kopiering af noget materiale der blev fremstillet som originalt hvilket var noget uheldigt. Der var vist også noget at der blev spurgt til at om debatten ikke kunne fortsætte over mail eller lign.

Jeg synes ikke de omtalte debatter blev håndteret særligt godt af arrangørerne – det var som om den opfordring der var til spørgsmål til materialet blev gjort lidt til skamme og arrangørerne reelt ikke var interesseret i at debattere scenariet og de rammer de havde sat.

Spillermaterialet

Her var jeg også noget skuffet. Den originale tidsplan blev ikke overholdt. Det første spillerbrev kom meget senere ud end originalt lovet og var indholdsmæssigt dårligt. Der var mange tekster der var direkte og ukritisk kopieret fra hjemmesiden – dem har jeg altså læst, jeg behøver ikke få dem på en CD.

Og så var der bunker af materiale omkring jesuitterne – i meget upraktisk og stort set uudprinteligt format (ja jeg prøvede – det var næsten ulæseligt). Jeg kunne ikke bruge det til særlig meget må jeg indrømme. Jeg læste en del af det men blev kun ganske lidt klogere. Og flere af de andre spillere jeg snakkede med må have haft samme følelse; der var i al fald et par der kommenterede (efter scenariet) at de stadig ikke forstod hvad jesuitterne egentlig lavede.

Kort sagt fandt jeg det første deltagerbrev ret fejlet. Der var masser af information i det, men det var netop et af problemerne – informationen var ikke i tilstrækkelig grad sorteret, forkortet og struktureret. Til livescenarier er det ikke et mål i sig selv at skrive så meget som muligt – målet er at skrive så lidt som muligt der stadig klart videreformidler budskabet. Det lykkedes ikke med det første deltagerbrev, og jeg var stadig lidt forvirret omkring hvad weekenden skulle gå med.

Rollerne

Så kom andet deltagerbrev og med det rollen.

Andet deltagerbrev svarede på mange af mine spørgsmål selvom det var noget kortere – super med FAQs. Og der var mere konkret og hands-on information deriblandt noget jeg havde savnet.

Rollen… well. Først brød jeg mig ikke om den. Den lå meget langt fra nogen jeg nogensinde ville have skrevet til mig selv (det er såmænd fair nok) men jeg synes også det lå udenfor hvad jeg kunne spille. Men over tid fik jeg mig vænnet til den og efter at have læst den igennem nogle gange fandt jeg de karaktertræk i rollen som jeg ville fokusere på og som jeg burde kunne spille, og det hjalp meget.

Måden rollen var skrevet på var som sådan udemærket, men der var lidt for mange huller. Særligt, som flere andre også har kommenteret, manglede jeg en stærkere kobling til resten af familien og viden om dem. Oplægget til at vi selv skulle diskutere os til rette omkring mange ting var fint, men eftersom vi boede jævnt fordelt over hele landet var det ikke særlig let, og folk havde alle mulige undskyldninger for ikke at få det gjort, og i sidste ende blev det ikke så grundigt som vi alle kunne ønske – men dog grundigt nok til at det understøttede spillet.

Jeg mener det havde været hensigtmæssigt hvis der havde været flere oplysninger om de andre i familien og der havde været fastlagt flere ting omkring relationer til disse. Alternativet er workshoppen; den kommer jeg til lidt senere.

Da jeg meldte mig til skulle jeg vælge mellem tre slags rollespil baseret på trevejsmodellen; jeg husker det som om jeg valgte noget med intriger. Jeg har på fornemmelsen af det blev rimeligt meget ignoreret – min rolle havde i al fald ikke meget i form af intriger som jeg forstår det.

Og slutteligt… 51 år gammel? Det kan godt være det er fedt for spillet, men det er ret svært som 24-årig at spille 61 år gammel på overbevisende vis… særligt visuelt.

Når alt det er sagt vil jeg sige at jeg i sidste ende var glad for min rolle. Jeg mener jeg langt hen ad vejen fik spillet rollen som den var beskrevet og jeg havde en god oplevelse mens jeg gjorde det.

Og så var der hele miseren omkring Jannick og rolleskrivningen (som sprang fra grundet dårligt kommunikation mellem ham og arrangørerne og efterfølgende halvoffentlig mudderkast omkring hvis skyld det var). Jeg ved ikke præcise hvilke konsekvenser jeg har haft udover det arrangørerne har beskrevet, men det har uden tvivl betydet meget – på trods af arrangørernes hårdnakkede påstand på daværende tidspunkt om at det intet betød.

Workshop? – og telefonopkald

Der var originalt planlagt en workshop, men den blev aflyst. Det synes jeg var ærgeligt, for jeg tror faktisk det var lige præcis det der manglende.

Hvis man havde brugt workshoppen på at bygge tætte og stærke relationer til andre roller og herunder fik fastlagt hvad man vidste om de andre karakterer i detaljer havde det gjort meget for at definere rollerne. Derudover kunne man have spillet småscener i form af tidligere møder og lign, som kunne have dannet grundlag for smalltalk i scenariet – noget der kunne have været nyttigt.

Det kan godt være at spillerne selv skal tage ansvar. Men selv de dygtige og mest engagerede spillere er nogle gange for dårlige til det – og geografi er en udfordring man skal faktorisere ind. Hvis man tvinger dem til det så bliver resultatet bedre.

Jeg ønsker mig en workshop til næsten B&U scenarie.

Telefonopkaldet var genialt. Super. Ros for det. Som Lahrmann sagde var det nok træls hen mod slutningen, men jeg tror virkelig det har givet noget.

Min egen forberedelse

… var ikke helt tilfredsstillende (men hvornår er det det?). Følgende bliver nok lidt navlebeskuende, så hvis du springer det over, skal du ikke høre et ondt ord fra mig.

Jeg har en tendens til at fokusere for meget på de praktiske rammer, og i særdeleshed kostumet. Det var rigtig svært for mig at skaffe noget egnet til den rolle jeg skulle spille – hvad går en 51-årig mand i? Jeg kiggede på min far, og blev i skræmmende grad klar over, at mit arbejdstøj minder alt for meget om min fars dagligstøj. Jeg er for ung til at være så gammel, suk. Men det løste da problemet.

Men prisen er at jeg bruger for lidt tid på at forbedere mit rollespil. Og som sædvanlig er der tusinde ting at se til inden scenariet, og forberedelsen til rollen bliver altid udsat til sidste øjeblik for mit vedkommende. Det skal jeg blive bedre til – meget bedre. Jeg er kommet et stykke, men jeg skal også have det sidste med.

Jeg fik dog fastlagt mange af de vigtigste ting, og fredag morgen havde jeg allerede en god føling med rollen som holdt så nogenlunde resten af scenariet. Men det kunne jo være fedt hvis jeg havde den allerede når jeg ankom.

Snevejr

Selve scenariet foregik under den værste snestorm jeg kan huske. Jeg tror de fleste var i tvivl om hvorvidt det blev aflyst, da busturen derop var i fare. Vi kom op til spillestedet, men bussen kom ikke derfra igen før dagen efter.

Set i retrospekt var det jo den rigtige beslutning at tage afsted alligevel, men jeg mener at det var en uansvarlig beslutning ikke at udskyde scenariet. Jeg tror ganske simpelt ikke arrangørerne kunne overskue konsekvenserne ved f.eks. et udskyde en dag og derfor valgte den “lette” løsning.

Scenariet

Spiloplevelsen skrev jeg intet om dengang, og jeg husker kun meget lidt, som jeg ikke vil repetere her. Jeg fik nok af mine mest intense rollespilsoplevelser, hvilket i høj grad skyldes interessante roller og ekstremt dygtige medspillere. Det åbnede min øjne rollespilsmæssigt så meget som jeg havde håbet det ville, og mer eti.

Hvis man ser bort fra dem jeg spillede i familie med, som jeg spillede en del med, var det lidt svært at få et godt indtryk af de resterende spilleres indsats i spillet. Generelt set virkede de andre spilleres spil overbevisende og engageret og ganske som man kunne forvente af ”40 af de bedste danske rollespillere”. Men efter at have snakket med en del af dem bagefter er jeg klar over, at mange ikke rigtig spillede deres rolle men blot holdt illusionen. En del af dem fordi de ganske simpelt ikke kunne spille den rolle de havde fået (måske grundet deres evner som spillere, deres forberedelse eller måske grundet rollens kvalitet eller mangel på samme). Det ødelagde ikke oplevelsen for mig på nogen måde, men jeg synes stadig det er interessant at observere, at der var en del af disse spillere. For et eller andet sted må der jo være noget der ikke er gået som planlagt for dem. Måske har de fået en rolle de ikke kan spille, måske er de i virkeligheden ikke ”gode rollespillere” – eller en helt anden forklaring.

Logistik under scenariet er en af de ting som kun bliver nævnt hvis det går galt. Og logistik går altid galt – i al fald lidt. Der er altid for mange æg, for lidt havregrød og toiletterne er fulde af lort eller noget i den stil. Men det var ikke tilfældet her. Det gled som i olie. Delvist fordi at det var outsourcet til professionelle (slottets personale) men sandsynligvis også fordi arrangørerne knoklede for det. Hvad jeg kan konkludere var, at det gik smertefrit.

Spildesignet

Jeg mener ikke det blev kommunikeret klart nok ud hvad spillet drejede sig om og hvad der skulle ske. Det virkede mere som “nu prøver vi at blande en fed location, en spændende situation og nogle dygtige rollespillere og så håber vi det bliver godt.” Godt rollespil kræver – for manges vedkommende – mere end det.

Arrangørerne generelt

Jeg kan godt lide arrangørerne som mennesker, og jeg har respekt for de ting de kan, og det er en ganske lang liste. Der er dog også nogle ting de ikke kan.

Den primære er dem, er diplomatisk omgang med deres spillere. Der var meget lidt åbenhed omkring arrangementet. Der var nogle gange hårdnakkede påstande, som viste sig at være forkerte og ikke bare i kategorien “ups, det havde vi misforstået” men som i “Der er intet fejet ind under gulvtæppet”. Det er ikke så godt, og succes kan kun i lidet grad råde bod på det.

Konklusion

Jeg skrev aldrig en konklusion. Og nu, hvor jeg sidder og renskriver mine noter fra dengang, er jeg lidt ulden ved at skrive en konklusion, men jeg vil gøre lidt alligevel.

Setup var fantastisk. Stærke visioner, høje ambitioner og grundlaget for at gennemføre dem.

Men de snublede et par gange undervejs. Og hen mod slutningen blev der snublet lidt for mange gange, virkede det til. Resultatet var, at frygt for at lave det dårligt fik arrangørerne til at gå på kompromis med deres stærke visioner, at de virkede alt for lidt imødekommende overfor deres spillere – der var snarere en lidt arrogang holdning overfor dem og at de hen mod slutningen lavede et arbejde, som slet ikke stod mål med oplægget og visionerne.

Selvom det lyder sådan vil jeg ikke forsøge at forklejne arrangørernes arbejde, for jeg er ikke i tvivl om at de har knoklet, og meget af det de har lavet var godt. Men fordi de ikke fik de sidste 20% med og fejlede et par steder (frygten og den dårlige holdning overfor spillerne) så fik de ikke det fulde udbytte af det gode arbejde de havde lavet.

At jeg havde et godt scenarie skyldes delvist nogle ufatteligt dygtige medspillere, delvist at vi havde nogle af de første (og dermed sikkert bedste) roller der blev skrevet, at arrangørerne blev bange og gik på kompromis med deres vision (hvilket uden tvivl gjorde en del for spillet for os) og at de praktiske rammer var helt iorden.

Når alt det er sagt vil jeg uden at blinke deltage i deres arrangementer en anden gang. De har nogle spændende ideer, er ikke bange for at udfordre dem selv og deres spillere, og hvis de var mere udadvendte og aktive ville de være nogle af de kræfter, der prægede den danske liverollespilsscene…

Som slutnote bør det nævnes, at de ikke siden dengang (start 2006) har lavet et nyt scenarie. Jeg har hørt rygter om at de har haft planer undervejs, men indtil videre er intet sket på disse planer der er kommet frem. Jeg håber meget, de ikke har lavet deres sidste scenarie.

3 kommentarer til Uskyldighedens Melodi

Leave a Reply

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier