ROLLE|SPIL…

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mine holdninger omkring det Claus Raasted laver. Kvaliteten på den han er involveret i er meget svingende – typisk præget af stor iderigdom men, er min erfaring, periodevis et vist gab mellem vision og endeligt produkt. Selvom dette normalt er noget jeg har svært ved at forlige mig med, så synes jeg hans store drive og iderigdom tilføjer så meget til miljøet som helhed, at jeg kan tolerere det andet :-).

Derfor omgås jeg altid projekter han er involveret i med en vis forsigtighed. For han er vanvittig god til at sælge varen, så jeg skal altid passe på ikke at blive for opsat førend jeg har en ide om hvorvidt det endelige produkt står mål med den vision der præsenteres.

Det var derfor med vanlig Claus-Raasted-skepsis at jeg afventede det nye blad, ROLLE|SPIL som han er chefredaktør for. Det kunne jeg godt have sparet mig.

For det er helt utroligt gennemført. Wow. Det gamle Rollespilleren var uden tvivl et godt blad, men kvaliteten var lidt svingende (også internt i et givent nummer) og bar præg af, at det var lidt en kamp at fylde de enkelte numre ud.

Men det her blad virker virkelig gennemført. Mange spændende, lange artikler, flot layout, relevant og gennemført. Helt igennem professionelt. Dertil kommer at bladet er gratis og bliver omdelt overalt i landet. Jeg ved ikke om det er planen at blive ved med det, men hvis det er, er det ganske fantastisk. Jeg er solgt.

Vi overvejede en annonce i forbindelse med Udskud, men vi var for sent ude med at beslutte os for at gøre det. Det ærgrer mig nu, for det lader virkelig til at være et godt blad. Annoncepriserne er ikke lave, men der var en betydelig rabat for foreninger, hvilket er et virkeligt lækkert tiltag.

Man skal naturligvis passe på med at vurdere et blad på et enkelt nummer, og det bliver i sandhed interessant om næste nummer bliver lige så godt, for det bliver virkelig prøven – at lave et godt nummer kan man “altid” gøre, men at blive ved med at levere et solidt produkt er det der viser, at man har styr på hvad man laver.

Hvis du ikke allerede har læst det så find det der hvor du får dit lokale rollespils-fix eller på deres hjemmeside

3 kommentarer til ROLLE|SPIL…

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier