Babylonstårnet…
Der mangler en fælles terminologi omkring liverollespil. Jeg tror vores primære udfordring i forhold til at udvikle rollespil mere lige nu er, at vi ikke snakker samme sprog. Der er en udbredt tilstand af begrebsforvirring.
Omkring den fællesnordiske kongres Knudepunkt er der ganske vist opstået en vis lingo og en slags enighed om hvad de enkelte udtryk dækker over. I Knudepunktsbogen fra 2003 i pdf-format er der til sidst ganske vist en lille ordbog, men den er jo hverken opdateret til nutidens begreber eller specielt tilgængelig (hvor mange af jer der læser det her har allerede læst den og vidste hvor de kunne finde den?). Det er langt fra alle der kommer til Knudepunkt eller læser de ting der er skrevet dertil – eller forstår det, selv hvis de sætter sig ned og læser det (selvom man kender begreberne kan det semi-akademiske sprog der anvendes til Knudepunkt nogle gange godt hægte en lidt af).
Hvad får vi for pengene…
Der har været en del diskussioner omkring hvad man egentlig får for pengene når man betaler for at deltage i et scenarie, og hvilke rettigheder man har. Hvad er et rollespilsscenarie for en ydelse?
Der er egentlig to diskussioner her. Den ene er diskussionen om hvad det er for et produkt. Har man 14 dages returret? Kan man få pengene igen hvis scenariet var dårligt? Hvis det bliver aflyst grundet inkompetence? Hvis det bliver aflyst grundet Force Majeure? Den anden diskussion er hvilke ydelser man kan forvente som deltager og hvad de bør/kan koste. Skal arrangørerne forsøge at spare alle de penge de kan og knokle røven ud af bukserne for at gøre det så billigt som muligt – måske endda nærmest betale for retten til at lave et scenarie? Eller skal man i stedet indstille sig på at dygtige arrangører er timelønnede til en 150-200 DKK i timen gennem hele projektet?
Den første diskussion vil jeg lidt gå udenom her; primært fordi jeg ikke selv er helt afklaret med hvad jeg mener, for jeg synes begge sider har valide argumenter. Men den anden diskussion vil jeg gerne kigge lidt mere på.
Hvad koster det at lege Krigslive…
I forbindelse med Krigslive V blev der gjort at forsøg på at lave noget udgiftsopsamling fra spillerne for at finde ud af hvor meget folk havde brugt på scenariet. Den bold samlede vi som arrangører op og endte med at smide en mail ud til alle deltagerne får at få så mange besvarelser som muligt. Det er efterhånden ved at være lang tid siden de sidste tal kom ind, så jeg må hellere tage mig sammen og offentliggøre de resultater der kom ud af det – nu er Krigslive VI jo allerede bag os!
Ressourcepersonsscenarier…
I forbindelse med min beskrivelse af hvordan jeg mener Miljøet hænger sammen definerede jeg termen ressourcepersoner. Udover at disse personer er dem som trækker andre personer med sig, så danner de også grundlag for en helt særlig type af scenarier, nemlig Elitescenarier (af mangel på bedre ord – jeg bliver sikkert flakket for at bruge termen).
Jeg definerer disse scenarier ved at de udmærket sig ved, at majoriteten af deltagerne er Ressourcepersoner. Hvad kan vi så bruge det til?
Bløde skumbolde eller stål mod kød…
Efter hvert krigslive (eller snarere; under) vækkes den oldgamle diskussion til live omkring hvordan vi bedst håndterer våben- og kamp sikkerhed. Krigslive VI var ingen undtagelse.
Sikkerhed i kamp er et af de områder jeg har en del holdninger omkring. Jeg hører sågar i den relativt lille flok der har formået at erhverve mig skader der kvalificerede mig til at besøg på operationsbordet, og jeg har efterhånden også oplevet en del skader af forskellige karakter til de scenarier jeg har deltaget i – deriblandet leget ambulance et par gange.
Kommentarer