[Gæsteindlæg] Nemefrego og Warhammer: Brætspil og bordrollespil…
Dette er et gæsteindlæg af Lars Kjær.
Liverollespil har altid fundet inspiration i bordrollespil. Men først for nylig er arrangører i stor stil (uden for Vampire) begyndt at bruge en verden designet hertil som baggrundsverden i kampagner og scenarier. Games Workshops Warhammer verden har imidlertid været en blandet velsignelse for dansk live. Der er blevet arrangeret rigtig gode scenarier i Warhammer (Aalborgs sommerscenarier, Krigslive, Dengang I Warharmmer, Den Fortabte Stad) og der er endnu flere på vej. Men bruger vi Warhammer på den rette måde, eller er den blevet en kreativ hæmsko?
Affolkning eller befolkning…
Som jeg allerede har skrevet lidt om mener jeg at miljøet består af en række Omgangskredse der hver især i bund og grund holdes i live af en eller flere Ressourcepersoner.
Hvis byen er tilstrækkeligt lille er der kun en Omgangskreds og måske så lidt som en 1-2 Ressourcepersoner der holder gang i den. Det gør selvsagt Omgangskredsen – og dermed hele byens rollespilsliv – relativt skrøbeligt.
Generationsskifte…
I næsten alle etablerede foreninger er generationsskifte et hot emne på et tidspunkt. Selvom det er fedt at være aktiv i en forening så vil vi alle sammen jo gerne, at det arbejde vi har lagt i foreningen ikke forsvinder i takt med, at vi prioriterer vores tid anderledes.
Det hotteste emne i den sammenhæng er at få nogle nye, unge kræfter ind i foreningen. Men gør vi det på den rigtige måde?
“Scenarie-light” ønskes…
At deltage i scenarier nu om dage kræver – hvis man vil have en nogenlunde god oplevelse – relativt meget forberedelse, både målt i tid og penge. Krigslive V havde en gennemsnitspris per deltager på omkring 3.200 DKK kroner. For mit vedkommende kostede Krigslive VI over 14.000 DKK og rigtig mange weekender. Diverse sommerscenarier ligger prismæssigt også i omegnen af 1.500-4.000 DKK inden deltagergebyr, transport, udstyr, mm. er betalt.
Men for mit vedkommende er pengene som sådan ikke det største problem. Det er forberedelsestiden. En eller to weekender går der gerne med workshop plus de sidste hektiske dage op til scenariet. Derudover skal man også læse en masse tekster igennem og – for mange scenariers vedkommende – helst følge med på deres online forum. Nogle scenarier kan være ganske ressourcekrævende at deltage i.
Jeg siger ikke det som sådan er en dårlig ting, for god forberedelse er grundlaget for en god oplevelse. Men jeg tror også at der må være et “marked” for at lave scenarier, der som udgangspunkt kræver mindre forberedelse.
Kamp er ikke rollespil…
Vi har efterhånden lært, at konflikter er centrale for rollespil. Vi har også lært, at en konflikt som oftest har tabere og vindere, og en del har efterhånden lært at man stadig kan fortælle en fed historie selvom man taber. Slutteligt har vi deraf også lært, at det nogle gange er fedt at indføre nogle svage karaktertræk i de roller vi spiller for at åbne op for at tabe konflikter vi er engageret i, og for at give rum til at andre kan sejre.
Altså – med undtagelse af når vi står med et latexsværd i hånden.
I det øjeblik vi er “i kamp” glemmer vi totalt at vi spiller rollespil, og vi kæmper det bedste vi kan. Forskellige regelsystemer har gennem årene forsøgt at råde bod på dette ved at lave regler for hvilke våben man kan bruge eller – hvis man skal forestille at være dårlig til at slås – at man ikke må slås med et våben i sin primære hånd eller lignende finurligheder. Men i bund og grund er disse løsninger ikke særlige gode og kun symptombehandling.
Det virkelig problem vi bør se på er, at når vi slås, så spiller vi ikke rollespil.
Kommentarer