Protoscenarier…
Jeg påstår ikke at alt jeg skriver her på bloggen er noget jeg har fundet på. Særligt gælder det når det kommer til at definere udtryk og værktøjer. Protoscenarier er ikke noget jeg har fundet på, men jeg synes det er ret genialt. Ophavsmanden må siges at være Jesper Heebøll – som i øvrigt har fundet på mange andre smarte ting før det.
Siden det er et begreb jeg bruger i min måde at tænke liverollespil på (dog sjældent ved navn) så tænkte jeg det var nyttigt at få det beskrevet og sat navnet på så vi kan få gjort noget ved det der tårn. Så må Heeböll engang ved lejlighed lave hans egen (og sikkert mere velovervejede) definition.
Der er kun en vis mængde ressourcer…
Som jeg lovede da jeg skrev om aflysningen af Udskud vil jeg grave lidt i hvor stort markedet egentlig er for liverollespil.
Særligt om sommeren har der – i al fald nogle år – været aflysninger af arrangementer grundet få deltagere eller arrangementer der fik betragteligt færre deltagere end ventet. Noget af dette skyldes naturligvis at scenariet på en eller anden vis ikke er tiltalende for målgruppen, men noget af det skyldes også, at liverollespilsmarkedet har en begrænset størrelse. Det er det jeg vil forsøge at gøre mig nogle overvejelser omkring.
Plotspil hører også til…
Når man arrangerer et scenarie og man skal beslutte hvordan spillet skal glide er der to overordnede tilgangsvinkler – som i øvrigt sagtens kan kombineres. Den ene er, at man lader spillerne spille mod hinanden og de konflikter og handlingsforløb der er, er med spillere på begge sider – det er hvad jeg efterfølgende vil kalde spillerdrevet spil. Den anden er at man lader spillerne spille mod arrangørerne/NPCer – hvad jeg efterfølgende vil kalde plotspil.
I det her indlæg vil jeg kigge lidt på begge dele – men særligt med fokus på plotspil.
De vil allesammen gerne bo lidt udenfor byen…
En af de ting der til stadighed undrer mig ved spillere (og arrangørarbejde) er det faktum, at et givent scenarie altid har en relativt stor gruppe spillere, der vil noget andet end det scenariet egentlig handler om.
Man vil gerne spille med til scenariet, men man vil ikke spille en af de roller, som er fokus for scenariet. I scenariet om den søvnlige landsby vil man spille soldaten, til Krigslive vil man spille prinsessen der hader vold, til Vampirelive vil man spille et almindeligt menneske der ikke ved noget om det overnaturlige. Hvorfor?
Pas på den frivillige arbejdskraft..
Frivillig arbejdskraft er en begrænset størrelse. Dem der yder den kan være motiveret af mange forskellige årsager men fælles for alle disse er, at de kan ikke tages for givet. Der er ingen personer som har behov for at udføre frivilligt arbejde i rollespilsregi på samme måde som man kan have behov for at udføre lønnet arbejde.
Når vi laver non-profit arrangementer som rollespil er det klart, at vi skaber meget værdi for de penge vi har fordi vi har ulønnet arbejdskraft. Det “produkt” vi leverer som arrangører kan kun frembringes til den pris det bliver frembragt til fordi en masse folk arbejder frivilligt. Foreningerne kan kun holdes i gang til de lave kontingenter fordi de drives af frivillige. Det har jeg stor respekt for, og vil jeg ikke forsøge at anfægte. Selvom der rundt omkring bliver plads til nogle få stillinger i rollespilsregi – typisk til en lav løn – så kommer vi aldrig dertil hvor rollespilsmiljøet bliver drevet på professionel arbejdskraft.
Kommentarer