Pas på den frivillige arbejdskraft..

Frivillig arbejdskraft er en begrænset størrelse. Dem der yder den kan være motiveret af mange forskellige årsager men fælles for alle disse er, at de kan ikke tages for givet. Der er ingen personer som har behov for at udføre frivilligt arbejde i rollespilsregi på samme måde som man kan have behov for at udføre lønnet arbejde.

Når vi laver non-profit arrangementer som rollespil er det klart, at vi skaber meget værdi for de penge vi har fordi vi har ulønnet arbejdskraft. Det “produkt” vi leverer som arrangører kan kun frembringes til den pris det bliver frembragt til fordi en masse folk arbejder frivilligt. Foreningerne kan kun holdes i gang til de lave kontingenter fordi de drives af frivillige. Det har jeg stor respekt for, og vil jeg ikke forsøge at anfægte. Selvom der rundt omkring bliver plads til nogle få stillinger i rollespilsregi – typisk til en lav løn – så kommer vi aldrig dertil hvor rollespilsmiljøet bliver drevet på professionel arbejdskraft.

Så tilbage til overskriften – vi skal passe på den frivillige arbejdskraft.

Jamen gør vi ikke allerede det vil du måske sige? Nej, det synes jeg faktisk vi er ret dårlige til.

Vi er for dårlige til at påskønne dem der laver noget frivilligt arbejde. Vi tager det for givet at vores lokalforening kører ordentligt og at arbejdet som bestyrelsesmedlem må være løn nok i sig selv. Hvis et referat kommer for sent ud, eller hvis der mangler et bilag i årsregnskabet så skal bestyrelsen nok få at høre for det. Det er reelt nok – hvis vi samtidig husker at sige tak når de så udfører arbejdet som de skal. Men det sker ofte ikke – der går meget langt imellem at dem der knokler for at holde foreningerne igang får et ordentligt skulderklap af dem, som nyder godt af arbejdet. I stedet bliver der – som ofte også er måden folk forholder sig til politik – kritiseret når der er noget der ikke er godt, men aldrig rost når der er noget der er godt.

Værre endnu synes jeg faktisk det står til ved diverse arrangementer. Det er særligt forholdet mellem deltagernes forventninger og det arbejde det lægger på arrangørerne og arrangørernes reelle ressourcer, der står i misforhold til hinanden. Eller mere konkret; et scenarie må helst ikke koste særligt mange penge, men der skal naturligvis stadig være bolig, mad og fuld sanitet inkluderet. Selvom denne til tider lidt forkælede holdning måske godt kan forklares, så er en af mine kardinalpunkter når spillerne forventer at arrangørerne lægger et stort ekstra-arbejde for at spare nogle få penge.

Typisk kommer disse krav indirekte. Der er begrænsede penge i budgettet, så arrangørerne kæmper for at finde penge. De er nødt til at leje deres varevogn en dag kortere, og må derfor knokle igennem hele natten for at få gjort de ting de skal. Det maling der skal indkøbes må ikke koste mere end X kroner per liter, så de bruger 3 timer for at finde et sted, der vil sælge maling til den pris. De bruger 2 timer med budget og Godik katalog for at finde ud af at spare 300 kroner på toiletterne.

Man kunne komme langt i retning af at gøre arrangørerne mindre stressede og mere motiverede hvis de havde bare 20% flere penge at gøre godt med. Og vi ved jo godt, at det er ikke deltagergebyret der er hovedudgiften til et scenarie, så hvorfor ikke give dem lidt flere penge at arbejde med?

Tak din bestyrelsesmedlemmer og arrangører. Vær lidt mindre nærig når du deltager i diverse scenarier rundt omkring. Hvis pengene strammer så deltag i færre arrangementer – kvantitet i sig selv er ikke en kvalitet.

Så bliver der lidt mere overskud blandt dem der knokler for dig og når de har det sjovere laver de et bedre produkt. Mere kompliceret er det ikke.