Kun som arrangør kan du påvirke miljøet…
Der er mange der har holdninger omkring liverollespil – jeg har selv et par stykker, hvoraf nogle af dem står dokumenteret på disse sider. En del af disse holdninger udmærker sig ved, at de i høj grad udtrykker sig om hvordan andre burde arrangere, spille og generelt opføre sig – og typisk i samme retning som man selv gør, for det er jo idealet. Sådan har jeg det også selv.
Min måde at udtrykke mine holdninger – og forsøge at påvirke folk – har det sidste halvandet års tid i høj grad været gennem denne blog, men jeg gør mig ingen illusioner om at det oprigtigt flytter en helt masse på miljøets holdninger i sig selv. Måske kan jeg skubbe lidt til nogle fastgroede holdninger eller sætte nogle tanker igang – hvis jeg er heldig rammer jeg nogle Ressourcepersoner som så efterfølgende kan rykke ved deres Omgangskreds. Men jeg starter ingen revolutioner ved det her. For der findes kun en måde varigt at påvirke miljøet på – ved at arrangere scenarier. Det selvfølgelig en lidt stejl påstand, så jeg vil da lige investere et par linier i at bakke den op.
Udbud og efterspørgsel…
Som arrangører laver vi scenarier ud fra hvad vi har lyst til at lave – hvilket ofte hænger sammen med hvad vi har lyst til at spille. Men frem for alt så skal det være noget vi har lyst til at arrangere, for ellers bliver det ikke til noget. Lyst driver værket.
Det gør det dog også for spillerne. Som spiller deltager man i det man har lyst til, her er det også lysten der driver værket.
Lidt forsimplet kan det siges, er det ikke altid at spillere og arrangører har lyst til hhv. at spille og arrangere det samme. Det sker relativt tit, at der kommer nogle spillere der vil noget andet end det scenariet lægger op til. Det giver en magtkamp hvor de to behov mødes.
Der mangler officiel koordinering af Krigslive…
Krigslive I blev lavet af Thomas Aagaard. Efter det gjorde han noget der – mig bekendt – er unikt for scenarieserier i Danmark. Han lagde op til at en anden arrangørgruppe kunne tage bolden op uden at skulle gøre alting præcist som han havde gjort. Det er så blevet gjort 5 gange efterfølgende og jeg har fra pålidelig kilde at den 6. gang også er undervejs.
Simple regler…
Regler har gennemgået en vis udvikling i liverollespil. Vores udgangspunkt for liverollespil var – i al fald i Danmark – bordrollespil og derfor var de første regler (såvidt jeg er orienteret) inspireret deraf. Man ser stadig spor af det rundt omkring og tydeligst i fantasykampagnen – og typisk i form af spiltekniske regler.
Nye og gamle settings…
I forbindelse med at vi besluttede at aflyse Udskud var der nogle der kommenterede på rollespil.dk, at en af de ting der gjorde at de ikke havde meldt sig til var fordi settingen var Warhammer. Ikke fordi de havde noget imod Warhammer som sådan, men fordi de ikke havde lyst til at deltage i et scenarie hvor settingen var så gammel i liverollespilssammenhænge.
Tanken havde ikke slået mig før diskussionen men da emnet først blev bragt op blev jeg klar over at jeg har det på samme med “Mellem Kansler og Krone” som anvender den – i livesammenhænge – gamle setting Niraham. Jeg følte mig også lidt intimideret ved tanken om at deltage i et scenarie hvor jeg føler jeg burde gøre en masse for at sætte mig ind i settingen først, vel vidende det var en stor opgave – uanfægtet af at scenariet ellers lød spændende.
Kommentarer