Det forhadte bondeoprør…
Når arrangører beskriver deres scenarier er det ikke usædvanligt, at der bruges en del kræfter på at beskrive ting man ikke ønsker at se (hvorfor det er tilfældet er en helt anden – og som sådan meget interessant – snak). En af de ting jeg ofte støder på er at “Vi vil ikke have nogle bondeoprør”.
Faktisk er det blevet så almindeligt at høre, at jeg tror der må være det meste af en generation af rollespillere der aldrig har oplevet et bondeoprør. Men hvorfor er det egentlig arrangører har så meget imod bondeoprør?
Romantisk glemsomhed…
Da jeg skulle anmelde Krigslive VIII prøvede jeg at vurdere det op mod de gamle Krigslives. Det var egentlig ret let når jeg gik et par stykker bagud, men da jeg kom tilbage til I’eren og II’eren gik det op for mig, at jeg ikke var i stand til at vurdere hvor gode oplevelser de egentlig var. Oplevelsen lå simpelthen for langt tilbage.
“En Claus Raasted”…
Forleden stødte jeg på et pudsigt udtryk. Jeg snakkede med en arrangør – lad navnet være usagt – som omtalte sit scenarie og forsøgte at beskrive spillestilen. Det var ikke en person jeg kendte vildt godt og han kendte ikke mig vildt godt. Han vidste dog at jeg var jyde, at jeg var fra Aalborg og han havde – i al fald hans egen – ide om vores spillestil og præferencer.
Konfliktstyring…
En af de sværeste færdigheder at mestre som (live)rollespiller er konfliktstyring – altså at styre sine konflikter så de skaber underholdende spil for dem der er involveret og samtidig kulminerer på det rigtige tidspunkt.
Persona…
Rollespil som subkultur kommer meget let i berøring med andre subkulturer. Flere liverollespillere er f.eks. også cosplay’ere. Eller reenactorer. Fra cosplay er der f.eks. heller ikke så langt til Furries, som jo groft sagt kan betragtes som en underart cosplay (her er det min manglende viden der taler – det er sikkert lige så meget en underart som reenactment er en underart rollespil). Selv har jeg i de seneste år fået en interesse i Steampunk som genre (dog til rollespilsbrug), og når man leder efter information på nettet (f.eks. inspirationsmusik) finder man ud af, at det også er en stor subkultur som i sig selv f.eks. også binder sig tæt op af cosplay med udklædning, smykker og sågar møbler!
Min pointe med alt det er at jeg i mange af disse subkulturer er stødt på begrebet “Persona” – altså en alternativ personlighed som hører hjemme i denne kultur. Og hver gang jeg har stødt på det har det har jeg modtaget det med en blanding af undren og afsky uden jeg helt kunne sætte fingeren på hvorfor det generede mig. Men det tror jeg måske jeg kan nu.
Kommentarer