Konfliktstyring…

En af de sværeste færdigheder at mestre som (live)rollespiller er konfliktstyring – altså at styre sine konflikter så de skaber underholdende spil for dem der er involveret og samtidig kulminerer på det rigtige tidspunkt.

Der er en helt masse hensyn der skal tages. Blandt de “vigtigste” vil jeg nævne:

• Din egen underholdning
• De øvrige interessenters (typisk andre spillere) underholdning
• Den tidsramme der er til at udspille konflikten (konflikter skal gerne kulminere på en eller anden måde inden spillet er ovre – ikke nødvendigvis afsluttes, men i al fald en eller anden form for klimaks)
• At ens rolle virker overbevisende
• At de øvrige roller involveret i konflikten kan spilles overbevisende
• At alle involverede i konflikten har samme opfattelse af hvor vi er i konflikten, hvordan den bevæges videre og hvordan man tager hensyn til alle disse ting

Ovenstående liste taget i betragtning er jeg forbløffet over at konflikter nogensinde virker til liverollespil. Og ja, jeg fokuserer her ret meget på liverollespil, for(selvom jeg mener at den samme udfordring findes i (b)ordrollespil så afhjælpes det kraftigt af at alle ofte befinder sig i samme rum, der er en spilleder til at dirigere historien, at man (i al fald i kampagner) har god lejlighed til at diskutere konflikterne offgame mens de udvikler sig og at man ofte har en anden indsigt i de andres historier. Så for nu, lad os antage at problemet er størst for liverollespil og ignorere bordrollespillet lidt (som jeg jo som regel også gør her på bloggen).

Personligt finder jeg, at et af de sværeste er at sikre at alle har samme forståelse for konflikten. Udgangspunktet kan man rimeligt styre, men når den først går i gang er det svært at holde styr på. Har den anden part en masse større konflikter som de gerne vil kulminere lørdag aften – så den her vil de gerne afslutte før?

Der er heldigvis nogle værktøjer man kan gribe i for at gøre det lettere. Indre monologer kan til dels afhjælpe dette, men det er ikke et værktøj jeg hverken har vildt megen erfaring med eller er stor fan af (uvidenhed får endnu engang følgeskab af sin gamle ven, fordomsfuldhed). Jeg har derimod kastet min interesse på offgame spil-møder.

Det er ikke et kompliceret redskab. Ideen er – kort fortalt – at man tager offgame pauser i spillet hvor man diskuterer om spillet er der hvor man vil have. Er der noget der ikke fungerer? Nogle konflikter der er døde? Eller konflikter der går for stærkt? Eller afsporede? Nogle ting der skal spilles anderledes? Nogle scener der slet ikke fungerede?

Disse pauser kan organiseres på flere måder. Til Den Hvide Krig er de lagt ind som obligatorisk morgenmøder – det er en model der er set fra andre scenarier også. Her tager arrangørerne en stor del af ansvaret for denne koordinering, og den kan foregå på kryds og tværs (selvom jeg er lidt spændt på at se hvordan det kommer til at fungere med 100 deltagere – de er nok nødt til at dele møderne lidt op).

En anden måde er at gøre det internt i gruppen. Til Khypris År 1 har vi planlagt at gøre det i riddergruppen i form af ad hoc møder – når spillet taber tempo eller hvis vi ikke er enige om hvordan konflikten skal bevæges fremad tager vi en kort pause hvor vi (ideelt set alle) mødes og snakker om hvad vi kan gøre for at bevæge spillet fremad. Det er til dels inspireret af hvordan vi gjorde til Den Fortabte Stad i præstegruppen selvom det opstod uden spillet (jeg husker det i al fald ikke som planlagt). Den model har naturligvis den ulempe, at vi ikke kan koordinere med andre grupper, men vi kan i al fald få input fra vores medspillere og sikre, at vi er enige om hvad vi gør.

Jeg tror begge modeller kan gøre det lidt lettere at foretage konfliktstyring – og ser frem til at prøve begge til sommer og veje dem op mod hinanden.