Anmeldelser

Anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i. Indeholder både anmeldelser lavet efter bloggen blev oprettet august 2009, men også ældre anmeldelser i det omfang jeg har været i stand til at støve dem op rundt omkring.

Noget om Helte…

Sidste år bød på “intet sommerscenarie” for mig – en uheldig kombination af sommerscenarievalg gjorde, at jeg på “et godt år” (målt i mængden af interessante scenarier) stadig intet sommerscenarie fik.

Det ville jeg ikke i år, så jeg var fast besluttet på at tage afsted til noget. Desværre var udvalget – efter min mening – noget ringere i år – der var ingen scenarier der helt overbevisende lokkede mig til at deltage. Valget faldt på Noget om Helte fordi det var det jeg forventede havde størst chance for at overraske positivt.

Som ved tidligere anmeldelser vil jeg dele anmeldelsen lidt op. Først vil jeg beskrive handlingen til scenariet som jeg oplevede den og derefter hive fat i udvalgte punkter omkring scenariet som jeg vil fremhæve – godt som skidt. Før alt det vil jeg dog hive lidt tid ud til at beskrive forløbet op til scenariet, som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed.

Læs resten

Krigslive VII…

Krigslive VII har taget lidt tid at fordøje. For mig var det en lidt blandet oplevelse med ting der trak i både den ene og den anden retning, og derfor er det svært for mig sådan lige at sige sådan entydigt at det var en god eller en dårlig oplevelse.

Som ved sidste års Krigslive anmeldelse vil jeg starte med et oprids af handlingen (så godt som jeg husker den, det har en tendens til at flyde lidt sammen) og derefter tage de enkelte “områder” hvor jeg føler jeg har noget at sige, i den rækkefølge det nu falder mig ind.

Læs resten

Talk larp…

Hvis jeg havde taget bøgerne “i rækkefølge” burde jeg nok have kastet mig over “Do Larp” som den næste, men “Talk Larp” virkede simpelthen som en nødvendighed for jeg trængte til noget lettere læsning. Derfor sad jeg mid “Talk Larp” imellem hænderne (Okay, på ipadden) i stedet for “Do Larp”.

Indledningen giver en god ide om hvad bogen handler om – det er en bog med meninger. Jeg vil – tillige med “Think Larp” – behandle hver af de 16 artikler hver for sig hvor jeg kort vil skrive hvad de handler om – hvad hovedpointen er – og vil forsøge, i det omfang det er muligt, at tage stilling til hovedbudskabet i hver af dem. Til sidst vil jeg komme med nogle generelle kommentarer til bogen.

Læs resten

Think larp…

I forbindelse med Knudepunkt plejer der at blive lavet en bog – i år faktisk hele tre. Selvom jeg ikke deltager i Knudepunkt i år, synes jeg alligevel at jeg ville kigge bøgerne igennem og skrive et par bevingede ord om dem.

Vi tager bøgerne en af gangen og starter i den tunge ende “Think Larp” er titlen på den bog, der indeholder de akademiske artikler, og bevæger os derefter over i “Do Larp” og til sidst “Talk Larp”.

Læs resten

Forum2010…

Det her er en af de situationer, hvor jeg tænker lidt tilbage på tiden der er gået – mere bestemt det sidste år. Jeg offentliggjorde min blog efter Forum2010 – med det indlæg hvor jeg anmeldte det – og nu er der så gået et års tid og jeg sidder her igen.

Jeg vil ikke anmelde dette som jeg gør ved mine scenarier, men i stedet kronologisk gå igennem de dele af arrangementet jeg oplevede, som jeg synes er interessant at fortælle om med særligt fokus på det faglige indhold og relativt mindre fokus på hvorfor jeg kom så sent i seng de to aftener og hvilken sammenhæng min sengetid havde med øl.

Læs resten

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver

Kategorier