Landsforeningens rolle…
Et nyt år er begyndt, og der er for første gang i mange år formandsskifte i landsforeningen. Mikkel Rode, som har været formand i flere år end jeg kan huske, stoppede på sidste generalforsamling efter et kæmpe stykke arbejde og Stinne Kirketerp er ny formand. Det skete, ligesom de fleste valg til generalforsamlingen, uden kampvalg.
Som jeg har skrevet tidligere synes jeg det er lidt ærgeligt når der ikke er kampvalg, fordi det betyder at kandidaterne ikke bliver tvunget til at lave valgløfter og have nogle klare visioner. De kan komme afsted med – groft sagt – bare at tilkendegive at de ønsker posten og redegøre for hvorfor de er bedre end ingen. De behøver ikke at redegøre for deres visioner, og deres mål og de behøver ikke at love andet, end at de er bedre end ingenting, en opgave som de fleste kan overkomme.
Forum2010…
Det her er en af de situationer, hvor jeg tænker lidt tilbage på tiden der er gået – mere bestemt det sidste år. Jeg offentliggjorde min blog efter Forum2010 – med det indlæg hvor jeg anmeldte det – og nu er der så gået et års tid og jeg sidder her igen.
Jeg vil ikke anmelde dette som jeg gør ved mine scenarier, men i stedet kronologisk gå igennem de dele af arrangementet jeg oplevede, som jeg synes er interessant at fortælle om med særligt fokus på det faglige indhold og relativt mindre fokus på hvorfor jeg kom så sent i seng de to aftener og hvilken sammenhæng min sengetid havde med øl.
Forum2010 tilmelding online…
Endnu et reklameindlæg fra min hånd følger her. Men en ny sæson er jo også lige på trapperne, så hvornår er bedre end nu til at annoncere arrangementer?
Hvorfor er der aldrig kampvalg…
At være (live)rollespiller betyder også ofte, at man er aktiv i foreningslivet. Liverollespil kræver – i modsætning til bordrollespil – at man gør noget ud af at organisere sig, hvis man vil opnå kritisk masse til at lave spil af en vis størrelse. At arrangere liverollespil udenom en forening er simpelthen mere besvær end det er at organisere sig i en forening og gøre det derigennem.
Jeg har selv været involveret i en del foreninger gennem tiden, og er en af dem der gerne (well, i det mindste frivilligt) møder op til generalforsamlinger for de foreninger jeg er aktiv i – et hurtigt overslag siger at jeg har deltaget i omkring en 20-stykker af slagsen. Forskellige foreninger har naturligvis forskellige kulturer omkring generalforsamling, men en ting jeg finder at mange af dem har til fælles er, at der kun meget sjældent er reelt kampvalg om tillidsposterne. Her tænker jeg særligt på de tillidsposter der er toneangivende for bestyrelsen; formand og – i det tilfælde det findes – næstformand.
Hvad skal en landsforening…
Nå, det gav lidt røre i andedammen med Landsforeningens navneskifte. Ikke så meget her, men mere et par andre steder. Og sikkert også nogle jeg ikke kender til.
Debatten sætter to tanker igang hos mig.
Den ene er, at der åbenbart er mange som bekymrer sig om landsforeningens virke, men som aldrig i særlig grad har udtryk interesse for den (i al fald ikke nogen steder jeg frekventerer). Det burde måske ikke være en overraskelse, men jeg havde faktisk det indtryk, at det kun var en brøkdel af rollespillerne i det ganske land, som rigtig kendte til Landsforeningen og interesserede sig for den – det er der så blevet rykket ved nu. Og det er godt.
Kommentarer