Miljøet…
For mange år siden snakkede man indefor liverollespil om Eliten, hvem de var, hvem de ikke var, hvad de kunne og alt sådan noget. Jeg må indrømme at det var lidt før min tid at det var hot (eller måske var det bare geografisk en snak der mere hørte til Sjælland end Aalborg), så da jeg stiftede bekendtskab med begrebet blev det mere brugt som skældsord og i spøg, end som et forsøg på at beskrive og indsnævre en gruppe personer.
Midt i 2009 fik Heebøll den åbenbaring at Eliten ikke fandtes længere, men Miljøet i stedet var den betegnelse der var gældende. Miljøet er sådan en dejlig udefinerbar størrelse der beskrives ved at dem som er medlem af Miljøet er de, som har mange nære kontakter, der er medlem af Miljøet. Det er et uformelt netværk af (næsten alle) rollespillere i Danmark; jo flere man kender og omgås, jo mere er man en del af miljøet.
Men i Miljøet er ikke alle folk lige interessante – specielt ikke hvis du gerne vil have ting til at ske. Derfor mener jeg at der er (mindst) to kategorier af folk i Miljøet – Ressourcepersoner og Flokpersoner. Og så kommer vi til min teori om hvordan Miljøet hænger sammen.
Grej er ikke godt rollespil…
Virker titlen bekendt? Det er altså et nyt indlæg – jeg lover. Det gamle hed Grej eller rollespil….
Men som lovet i det indlæg var jeg ikke færdig med at rante over grej. Jeg fortsætter her. Læs trygt videre, jeg har mere at sige om det vi alle hader at elske…
Sov til du er…
Et af de klassiske problemstillinger problemer omkring (live)rollespil kan bedst forklares med sætningen “1-2-3 – så er du ingame! Spil!”.
Det virker ikke vanvittigt godt. Selvom der er en del som relativt ubesværet på personligt plan kan gå ind og ud af rollen, er det for de fleste en gradvis proces. Når du så ovenikøbet har en 50-100 – eller flere – folk som skal gå ingame på samme tid mens de lige skal have deres sidste grej klar og lagt soveposen ind i teltet så betyder det, at mange scenarier har en død-periode fra det officielle spilstart til spillet rigtig er startet.
Arrangørernes døde periode…
Jeg har en teori om, at den findes i alle arrangørgrupper. Jeg har endnu ikke medvirket til eller haft kendskab til arbejdet bag et scenarie hvor den ikke har været der. Måske findes der et sted (i Narnia!) en gruppe arrangører, som sniger sig udenom… men jeg tillader mig at tvivle. Vi må alle igennem den, den uundgåelige del af arrangørarbejdet… (indsæt passende dramatisk lydeffekt) Den Døde Periode!
Det er kun fantasien der sætter grænser…
Det er et af mine hadeudtryk. Nu må du ikke tro jeg er sådan en der generelt går og hader en masse ting, men lige præcis “Det er kun fantasien der sætter grænser” har en særlig plads i min bevidsthed og vækker altid øjeblikkeligt trangen til at svare igen og forklare præcis hvilke grænser jeg kan tænke på, der findes i virkeligheden.
Dette lå også i min bevidsthed da jeg begyndte at læse første nummer af ROLLE|SPIL. På side 11 kommer jeg til en artikel om Østerskov hvor der, i forbindelse med at beskrive hvad eleverne kan spille, står den famøse sætning “Kun fantasien sætter grænsen”.
Kommentarer