Sov til du er…

Et af de klassiske problemstillinger problemer omkring (live)rollespil kan bedst forklares med sætningen “1-2-3 – så er du ingame! Spil!”.

Det virker ikke vanvittigt godt. Selvom der er en del som relativt ubesværet på personligt plan kan gå ind og ud af rollen, er det for de fleste en gradvis proces. Når du så ovenikøbet har en 50-100 – eller flere – folk som skal gå ingame på samme tid mens de lige skal have deres sidste grej klar og lagt soveposen ind i teltet så betyder det, at mange scenarier har en død-periode fra det officielle spilstart til spillet rigtig er startet.

Det er der mange løsninger på, men tre af de mest brugte vil jeg kort beskrive her.

Vi starter med den jeg har færrest erfaringer med – workshop til ingame. Kort fortalt så består det i at lave nogle lege hvor man gradvist skifter tilstand fra at være sig selv til at være sin rolle. Dette kan f.eks. også gøres mens man flytter sig geografisk så mens omgivelser og tid skifter, skifter man også rolle. Ideelt skal alle deltagere lave det sammen for at man undgår problemet med at nogle er ingame før andre.

Jeg har prøvet det een gang – til Babylon – og det var ikke en udpræget succes for mig. Måske skyldtes at der stadig gik 2-3 timer efter det til vi rent faktisk blev sat i spil, men det var nok ikke den ideelle implementationsmetode.

En anden, som også blev brugt til Babylon, var trinvis ingame. Det betyder kort fortalt at man ikke sender alle spillere i spil samtidig, men tager dem gruppe for gruppe. En klassisk metode her er også at kombinere det med f.eks. rejsen til spilområdet således at man sætter grupperne fysisk ind på spilområdet skiftevis og når de kommer ind på spilområdet så er de ingame.

Til Babylon virkede det ganske fint – vi kom ind gruppevis, og det var et bedre værktøj end workshoppen.

En af de klare fordele med det her er, at de folk der ikke kan “snøvle sig færdige” ikke får lov at forsinke dem der er klar – fordi de kommer ikke i spil før de er klar. Den egner sig dog ikke til alle typer af scenarier – en landsby fyldt med fastboende vil være lidt svær at sende i spil på denne måde.

Den sidste løsningsmodel jeg vil kigge på er den jeg har flest erfaringer med og som titlen lægger sig op af. Ideen er kort fortalt at man går i seng offgame og står op ingame. Så kan spillerne selv regulere hvis de har nogle ting de “lige skal have færdige” inden  spilstart ved at gå senere i seng. Dem der vil kan beslutte sig for også at gå i seng ingame og sove ingame (hvad det så end medfører… ?). Og i det øjeblik man kommer ud i byen/lejren/fællesskabet når man står op, så er alle omkring en ingame, og derfor er det også lettere selv at være ingame.

Denne model har været benyttet til flere sommerscenarier, seneste eksempel jeg kan komme i tanke om hvor jeg har stødt på den er Pleitdorf II. En markant ulempe ved denne model er dog, at spillet er nødt til at starte om morgenen hvilket betyder, at man skal komme dagen før.

Vi overvejede også denne model til Udskud men besluttede os for, at siden vi forventer at en stor del af spillet skal være krospillet om aftenen, vil det ikke give mening at starte om morgenen.

Det bør desuden også nævnes, at alle modeller kan bruges til at gå offgame. Det er dog min erfaring at skiftet fra ingame til offgame er lettere at få til at fungere end den anden vej rundt, men der er uden tvivl grundlag for en bedre spiloplevelse (særligt, hvis spillet er psykisk udfordrende) ved at bruge en mere trinvis metode til at gå offgame.

Dette er en del i min serie af miniværktøjer til spildesign. De er tænkt og beskrevet til brug for klassiske sommerscenarier, men de fleste kan finde anvendelse til mange typer scenarier (måske også bordrollespil?). Jeg påstår på ingen måde at have opfundet dem eller at de udtryk og navne jeg bruger er “korrekte”, det er blot et simpelt forsøg på at dokumentere de værktøjer jeg har oplevet blevet brugt i håbet om, at det kan komme andre til gode.