Grej eller rollespil…
Grej. Kilde til beundring, timevis af arbejde og tusindevis af kroner. Sved, blod og tårer…
Grej som helhed er et stort emne, og et emne jeg længe har kredset omkring fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil sige omkring det. Jeg tror jeg vil forsøge at tage hul på bylden nu.
Uanset hvad vi forsøger at bilde de små poders forældre ind når de står i skoven med en lang liste af omtalte podes ønsker og bekymret spørger om de virkelig behøver at købe alting, så er rollespil ikke en billig hobby. Den er dyrere end fodbold. Ja, jeg ved godt de påstår noget andet ude i skoven. De lyver. Måske også overfor sig selv.
Jojo, man kan godt spille en gang om måneden ude i skoven med den samme slidte kappe og brugte gaffasværd. Men man vil jo gerne have noget lækrere, nyere, flottere – eller blot reparere de skader der er. Og når man laver det selv er det jo næsten gratis…
Fra det øjeblik man starter med at spille (klassisk fantasy) liverollespil kommer ønsker og behov for grej. Og man når aldrig nogensinde til det punkt, hvor man ikke føler et behov for at skaffe sig nyt grej. Jeg har arbejdet ihærdigt imod det punkt, men jeg må nok indse at det ikke er realistisk.
I forbindelse med Krigslive V lavede vi en udgiftsundersøgelse. Ja, jeg ligger stadig inde med resultaterne og bør offentliggøre dem i et ordentligt format. I know. Måske inden Krigslive VI. Anyways, her viste det sig at den gennemsnitlige deltager havde brugt ca. 2.250 DKK på grej til scenariet – eller ca. 68% af de samlede udgifter (inkluderet, transport, deltagerbetaling, øl til efterfesten, osv.). Såfremt vi kan antage at besvarelserne var repræsentative for deltagerne så svarer det til, at alle deltagerne til Krigslive V tilsammen brugte lidt over 1 million danske kroner – på grej. Vi lader den lige står et øjeblik.
En million kroner.
En del af dette grej var købt færdigt, men majoriteten har folk nok selv lavet (f.eks. de fleste kostumer, skjolde, stagevåben, osv.). Så udover de mange penge, så har folk brugte tusinder og atter tusinder af timer på at fremstille grej.
Lige nu sidder jeg selv midt i mine forberedelser til Krigslive VI. Det bliver det dyreste scenarie rent grejmæssigt for mig nogensinde. Jeg havde næsten intet af det grej jeg skulle bruge i forvejen, så alt skulle købes og laves specielt til dette scenarie. Jeg ender på den anden side af 13.000 DKK på dette scenarie i udgifter. Jeg er lidt holdt op med at tælle og – næsten – også med at bruge penge. Jeg gætter på lidt over 100 timers workshop arbejde, undersøgelse af hvad der skulle købes, indkøbsture, mm. inden jeg er færdig.
Det er jo totalt sindsrablende vanvittigt meget.
Til sammenligning – hvor meget tid har jeg brugt på at forberede min rolle? Ca. 5 timer rolleworkshop i TRoA, en 8 timer på fællesmøde for bretonniasiden i Århus og vel omtrent en 5 -10 timer spredt ud over de forgangne måneder på at skrive noter og diskuter roller med andre rollespillere når vi alligevel har mødtes.
Jeg føler mig fristet til at spørge – hvad drejer rollespil sig egentlig om? Når man ser på ressourceinvesteringerne skulle man tro at det hældede mere op af designerhøjskolens eksamenskollektion end skuespil.
Man kunne ønske, at jeg var et aparte eksempel, en slags sort får blandt rollespillere. Desværre er virkeligheden, at selvom de aktuelle timer og beløb måske ikke er repræsentative for de rollespillere jer omgås (selvom der dog er nogle, der passer fint på dem), så er forholdet mellem rollespilsforberedelse og grejforberedelse meget det samme for de folk jeg omgås mest.
Man kan, med rette, argumentere, at anskaffelse og fabrikation af grej fordrer en proces hvor man får snakket, diskuteret og tænkt sin rolle igennem. Men relationer til andre roller, forståelse for de andres roller, forståelse for spildynamikken, ens egen plads i scenariet, hvordan man kan skabe underholdning for andre, osv… det kommer man ikke nødvendigvis særlig meget videre med. Man får heller ikke testet rollen.
Hvorfor denne skævvridning? Hvorfor bruger vi så meget af vores tid på grej i forhold til hvad vi bruger på at forberede spillet? Jeg siger ikke at lækkert grej ikke er fedt, men jeg har alt for mange gange oplevet at forberedelserne til et givent scenarie er druknet i at lave grej frem for at tænke på selve spillet. Og selv den lækreste håndsyede what-not kan ikke opveje for, at du bare sidder og kigger ud i luften under spillet fordi du ikke ved hvad du skal tage dig til.
Godt grej er dejligt og fint. Men bedre endnu er godt rollespil – det er trods alt det det hele drejer sig om!
…. jeg er slet ikke færdig med at rante om grej… mere kommer senere, det lover jeg…
Pingback: Grej er ikke godt rollespil…
Pingback: Forberedelse…
Pingback: Krigslive VI…
Pingback: [anmeldelse] Rolle|spil « Stemmen fra ådalen
Pingback: 360 grader til kedelige stunder…
Pingback: Hvorfor grej og ikke roller…