Vi tager lige en hurtig briefing…
Det har jeg dælme hørt mange gange – og det skurer i ørerne hver eneste gang.
Sidste gang var til Krigslive VII hvor vi sent om aftenen i halvmørke stod til en briefing med en, der ikke havde en klokkeklar liste over hvad han ville sige. Resultatet var en rodet briefing der kom vidt omkring uden at dække det hele.
Fælles rollebygning…
Så, nu har jeg sagt lidt om hvorfor jeg tror det er så svært for folk at lave roller og de i stedet vælger at bruge tid på grej. Så jeg tænker jeg vil fortælle lidt om hvordan vi har gjort til Krigslive VI og VII krydret med erfaringer fra tidligere scenarier, og forhåbentligt kan det hjælpe dem der er interesserede i at bruge flere kræfter på roller, i at gøre lidt mere ud af det.
Hvorfor grej og ikke roller…
Jeg har ved flere lejligheder hasseleret over, at vi bruger en masse kræfter på grej og alt for lidt på vores roller. Det står jeg som sådan ved – jeg synes vi bruger for lidt tid på vores roller – men hvorfor er det sådan? Det kunne jeg godt tænke mig at spekulere lidt over…
Politisk engagement…
Tilbage til kommunalvalget skrev jeg noget om de rollespillere jeg kendte, som stillede op som kommunalpolitikere.
Nu står vi nok på tærsklen til et folketingsvalg (det siger alle de kloge hoveder i al fald), og der sker rigtig meget rent politisk – og folk har mange holdninger.
Historien er bedre end oplevelsen…
Buddene på hvorfor vi spiller liverollespil er mange. Jeg er sikker på der er nogle humaniora folk der har analyseret det helt i stykker, og har en masse fine bud og modeller. Det har de sikkert bedre styr på end jeg.
Men en ting jeg er ret sikker på; der er rigtig mange scenarier som er sjovere at fortælle warstories fra, end det var da man oplevede scenariet. Og for mig er det en stor del af årsagen til at jeg spiller.
Kommentarer