Historien er bedre end oplevelsen…

Buddene på hvorfor vi spiller liverollespil er mange. Jeg er sikker på der er nogle humaniora folk der har analyseret det helt i stykker, og har en masse fine bud og modeller. Det har de sikkert bedre styr på end jeg.

Men en ting jeg er ret sikker på; der er rigtig mange scenarier som er sjovere at fortælle warstories fra, end det var da man oplevede scenariet. Og for mig er det en stor del af årsagen til at jeg spiller.

For mig foregår det typisk nogenlunde sådan her;

Inden scenariet glæder jeg mig til at spille scenariet og danner mig ideer og tanker om de fede oplevelser jeg skal have. Specielt når jeg arbejder på scenariet og laver grej eller rolle eller planlægger hvad vi skal lave i vores gruppe, så glæder jeg mig til scenariet.

Når jeg så er til scenariet, så nyder jeg typisk den første dag (eller måske  to) rigtig meget. Derefter begynder det lige så stille at gå ned af bakke. Jeg trænger til at sove i en ordentlig seng, spise ordentligt, at kunne bruge et ordentligt toilet og få mig et godt bad. Jeg trænger til at få tørret mine støvler, få lappet hullet i mine bukser, give mine vabler ro eller hvad det nu er, der ikke virker helt optimalt længere. Jeg er typisk ved at blive mæt af oplevelser og trænger til at blive ren og få slappet ordentlig af. Der er en masse situationer der ikke nødvendigvis er vildt sjove på det her punkt.

Lige efter scenariet er jeg træt, øm og måske var der nogle ting ved scenariet jeg var utilfreds med som fylder meget. Men jo mere tid der går, jo mere husker jeg de gode ting eller de gode spins på de mindre gode ting, og glemmer de dårlige ting – eller de fylder mindre. Og så er det kun de gode warstories der hænger fast.

Og så er vi ved at nå til kernen. Jeg tror nemlig det er det der driver værket. Warstories. Man elsker at genfortælle dem og dele dem med venner og medspillere, og det er dem, der gør at man har lyst til at deltage igen. Selvom scenariet ligger år bagude husker og deler man stadig de gode historier. Selvom oplevelsen i situationen ikke var særligt skæg kan det blive til en god warstory efter noget tid – og hvis den var skæg i situationen bliver det til en fantastisk warstory i årene efter. Så med tilstrækkeligt mange år på bagen bliver (næsten) alle oplevelser gode oplevelser – og så glemmer man, at det i virkeligheden ikke var særligt skægt i situationen fordi man stod drivvåd med hul i den ene støvle og ikke havde fået andet end daggammel pølse siden morgenmad dagen før…