Dungeonlive
Dette er, tillige med et par øvrige artikler, en del af mit løbende projekt med at få alle mine gamle anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i ind i bloggen. Det bliver langt fra alle da mange af dem har ligget på fora der ikke længere findes, men de af dem jeg har kunnet finde kommer her.
Før jeg går i gang med evalueringen vil jeg lige beskrive udgangspunktet: Egentlig ville jeg ikke have deltaget, da scenariet faldt på et, for mig, uheldigt tidspunkt. Jeg lod mig dog overtale til at være med til at organisere en gruppe i slutningen af oktober, og fik mig tilmeldt i starten af november. Derefter var vores gruppe ellers ramt af det ene uheld efter det andet og ikke mindre end 3 personer der først havde meldt helt klart ud at de ville deltage, måtte efterfølgende melde fra, hvilket gjorde, at vi i sidste ende kun var fire der drog afsted. Dette har gjort at min entusiasme i perioder har kunnet ligge på den smalle side af et frimærke, og har sikkert præget min opfattelse af arrangementet. Så er I advaret.
Jeg har overvejet hvilken måde der var bedst til at evaluere det, og jeg har besluttet, at jeg kort vil beskrive forløbet overordnet og derefter vil fremhæve gode og dårlige ting.
Der er også begrænsninger…
Jeg er stor fortaler for at man udfordrer sig selv. Her tænker jeg ikke bare på rollespil, men sådan i livet generelt. Hvis man aldrig udfordrer sig selv så bliver man kun langsomt bedre og opdager ikke nye evner, sider og muligheder ved sig selv.
Når det er sagt så mener jeg også man skal tage ved lære af sine udfordringer, og acceptere de grænser man opdager man har. Og nu begynder jeg at blive meget rollespilsspecifik igen – for det synes jeg der er forbløffende mange (eller måske bare meget markante) rollespillere, der ikke er gode til.
Mere specifikt tænker jeg på de rollespillere som, gang på gang, kaster sig ud i at lave noget der er for ambitiøst eller spille en rolle som de ganske simpelt ikke magter.
Krigslive i Nordic larp bogen…
Det hele er Søren Ebbehøjs skyld.
En uskyldig facebook kommentar gjorde, at jeg kiggede på nordic scene hvor der var et “call for papers” til en ny bog omkring fotodokumentation af liverollespil.
Jeg kiggede ind forbi og fik egentlig lyst til at skrive et oplæg om Krigslive til det, fordi jeg synes det var et oplagt eksempel, og efter en snak med Ebbehøj blev vi enige om at skrive det sammen.
På det tidspunkt var der ca. 6. timer til deadline på en abstract og repræsentative billeder.
Facebook-reklamer og google-ads…
Når man første gang har stået med halvdelen af de spillere men havde budgetteret med til sit scenarie og overvejer om man skal aflyse eller ej ved man, at PR er noget man skal give alvorlige overvejelser. Bare fordi man laver det sejeste scenarie i mands minde med en drage og alt muligt er folk altså nødt til at vide scenariet findes og overbevises om at det er vildt med med den her drage og sådan noget førend de melder sig til. Bare fordi du planlægger et scenarie ved alle potentielle deltager det ikke på magisk vis…
Den “tradionelle” metode, i al fald den kender jeg til består af en kombination af følgende virkemidler:
Vi er bange for at fejle…
Grunden til dette indlæg blev egentlig lagt på det fantastiske Forum09 hvor jeg hørte Troels Barkholt snakke om Babylon.
Nu har Troels jo sagt mange kloge ting gennem tiden, tillige med nogle mindre kloge men tilpas velformulerede til at ingen opdagede det, så det er som sådan ikke noget specielt i sig selv. Men det satte et par ting igang.
Det Troels sagde som var klogt var nemlig, at de til Babylon blev bange for at eksperimentere fordi det var så stort, og nu skulle det bare lykkes – det ville være pinligt hvis det fejlede. Og det betød at de ikke eksperimenterede nok hvilket i sidste ende nok egentlig havde den modsatte effekt – nemlig at der var nogle ting der ikke lykkedes (okay, måske var det ikke præcis det han sagde, men det var det jeg huskede).
Den har jeg så gået og tygget lidt på og det har slået mig at det egentlig er et ret ofte forekommende fænomen, særligt når arrangementet er slået stort op. Mere konkret kommer jeg til at tænke på Uskyldighedens Melodi som blev arrangeret primo 2007 af Bjørn og Ulf gennem Eidolon…
Kommentarer