Hvad får vi for pengene…
Der har været en del diskussioner omkring hvad man egentlig får for pengene når man betaler for at deltage i et scenarie, og hvilke rettigheder man har. Hvad er et rollespilsscenarie for en ydelse?
Der er egentlig to diskussioner her. Den ene er diskussionen om hvad det er for et produkt. Har man 14 dages returret? Kan man få pengene igen hvis scenariet var dårligt? Hvis det bliver aflyst grundet inkompetence? Hvis det bliver aflyst grundet Force Majeure? Den anden diskussion er hvilke ydelser man kan forvente som deltager og hvad de bør/kan koste. Skal arrangørerne forsøge at spare alle de penge de kan og knokle røven ud af bukserne for at gøre det så billigt som muligt – måske endda nærmest betale for retten til at lave et scenarie? Eller skal man i stedet indstille sig på at dygtige arrangører er timelønnede til en 150-200 DKK i timen gennem hele projektet?
Den første diskussion vil jeg lidt gå udenom her; primært fordi jeg ikke selv er helt afklaret med hvad jeg mener, for jeg synes begge sider har valide argumenter. Men den anden diskussion vil jeg gerne kigge lidt mere på.
Hvad koster det at lege Krigslive…
I forbindelse med Krigslive V blev der gjort at forsøg på at lave noget udgiftsopsamling fra spillerne for at finde ud af hvor meget folk havde brugt på scenariet. Den bold samlede vi som arrangører op og endte med at smide en mail ud til alle deltagerne får at få så mange besvarelser som muligt. Det er efterhånden ved at være lang tid siden de sidste tal kom ind, så jeg må hellere tage mig sammen og offentliggøre de resultater der kom ud af det – nu er Krigslive VI jo allerede bag os!
Ressourcepersonsscenarier…
I forbindelse med min beskrivelse af hvordan jeg mener Miljøet hænger sammen definerede jeg termen ressourcepersoner. Udover at disse personer er dem som trækker andre personer med sig, så danner de også grundlag for en helt særlig type af scenarier, nemlig Elitescenarier (af mangel på bedre ord – jeg bliver sikkert flakket for at bruge termen).
Jeg definerer disse scenarier ved at de udmærket sig ved, at majoriteten af deltagerne er Ressourcepersoner. Hvad kan vi så bruge det til?
Miljøet…
For mange år siden snakkede man indefor liverollespil om Eliten, hvem de var, hvem de ikke var, hvad de kunne og alt sådan noget. Jeg må indrømme at det var lidt før min tid at det var hot (eller måske var det bare geografisk en snak der mere hørte til Sjælland end Aalborg), så da jeg stiftede bekendtskab med begrebet blev det mere brugt som skældsord og i spøg, end som et forsøg på at beskrive og indsnævre en gruppe personer.
Midt i 2009 fik Heebøll den åbenbaring at Eliten ikke fandtes længere, men Miljøet i stedet var den betegnelse der var gældende. Miljøet er sådan en dejlig udefinerbar størrelse der beskrives ved at dem som er medlem af Miljøet er de, som har mange nære kontakter, der er medlem af Miljøet. Det er et uformelt netværk af (næsten alle) rollespillere i Danmark; jo flere man kender og omgås, jo mere er man en del af miljøet.
Men i Miljøet er ikke alle folk lige interessante – specielt ikke hvis du gerne vil have ting til at ske. Derfor mener jeg at der er (mindst) to kategorier af folk i Miljøet – Ressourcepersoner og Flokpersoner. Og så kommer vi til min teori om hvordan Miljøet hænger sammen.
Sov til du er…
Et af de klassiske problemstillinger problemer omkring (live)rollespil kan bedst forklares med sætningen “1-2-3 – så er du ingame! Spil!”.
Det virker ikke vanvittigt godt. Selvom der er en del som relativt ubesværet på personligt plan kan gå ind og ud af rollen, er det for de fleste en gradvis proces. Når du så ovenikøbet har en 50-100 – eller flere – folk som skal gå ingame på samme tid mens de lige skal have deres sidste grej klar og lagt soveposen ind i teltet så betyder det, at mange scenarier har en død-periode fra det officielle spilstart til spillet rigtig er startet.
Kommentarer