Hvad skete der egentlig i kønsdebatten…
Tilbage midt i august sidste år startede Den Store Kønsdebat i liverollespil med dette indlæg på det nu hedengangne liveforum.
Siden fulgte en hob af indlæg og diskussioner, særligt på liveforum men også andre steder – bl.a. med udgangspunkt i Krigslive VIs holdning. Selvom jeg havde besluttet mig at holde min blog fri af den varme kartoffel, så endte jeg alligevel med ikke at kunne dy mig og skrive dette indlæg hvor jeg postulerer, at der er for meget snak og for få folk, er forsøger at præsentere nogle løsninger.
Men hvor er vi så nu et halvt år efter?
Håndværk og kreativitet…
Når vi vurderer rollespil og arrangørarbejde har vi en tendens til at vurdere hele oplevelsen samlet. Spørgsmål som “var det et godt scenarie” er selvfølgelig relevante når vi evaluerer med os selv om vi synes det var godt at vi tog afsted, men en stor faktor i ens oplevelse er til dels udenfor arrangørernes kontrol (de andre spillere). Så at vurdere arrangørernes arbejde og evner på om man havde et godt scenarie svarer lidt til at vurdere en film i biografen på, om man havde sex med sin date bagefter.
Den tradtionelle to-deling af et scenarie set fra et arrangørsysnpunkt er i produktion (logistik, frembringe en hjemmeside, tilmelding, betalingsadministration, osv.) og spildesign (spilkoncepter, roller, setting, osv.). Dertil kommer en tredje kategori som har en tendens til at blive overset, nemlig projektstyring. Jeg har tænkt mig at forsætte denne trend og ignorere projektstyring (for nu). Denne opdeling er som sådan meget fin til at strukturere arbejdet, men det er næsten umuligt som spiller at forsøge at vurdere hvordan arrangørerne præsterede på disse områder. Godt spildesign kan sagtens være usynligt set fra et spillerperspektiv.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at foreslå en helt anden opdeling med henblik på bl.a. evaluering, nemlig i håndværk og kreativitet.
ROLLE|SPIL…
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mine holdninger omkring det Claus Raasted laver. Kvaliteten på den han er involveret i er meget svingende – typisk præget af stor iderigdom men, er min erfaring, periodevis et vist gab mellem vision og endeligt produkt. Selvom dette normalt er noget jeg har svært ved at forlige mig med, så synes jeg hans store drive og iderigdom tilføjer så meget til miljøet som helhed, at jeg kan tolerere det andet :-).
Derfor omgås jeg altid projekter han er involveret i med en vis forsigtighed. For han er vanvittig god til at sælge varen, så jeg skal altid passe på ikke at blive for opsat førend jeg har en ide om hvorvidt det endelige produkt står mål med den vision der præsenteres.
Det var derfor med vanlig Claus-Raasted-skepsis at jeg afventede det nye blad, ROLLE|SPIL som han er chefredaktør for. Det kunne jeg godt have sparet mig.
Fonde er ikke løsningen på alt…
Jeg hader fonde. Rigtig meget. Jeg føler altid sådan et svagt udslæt brede sig ud over min hud når ordet “fonde” bliver hevet ind i en snak omkring arrangørarbejde.
Det er ikke fordi jeg har noget imod folk, der gerne vil dele penge ud, ej heller vil jeg underkende, at fonde har bidraget til at gøre nogle ting mulige, som ellers ikke ville være det. System Danmarc, Babylon, Uskyldighedens Melodi – og meget andet – var ikke blevet til uden fonde.
Delirium…
Som jeg har sagt før, så kan man ikke få lov at sige noget som helst generelt om rollespil uden der er nogen, der skal forsøge at ødelægge det for en. Det er så sket nu her.
For nogle dage siden hævdede jeg, at det der med at klippe i tiden til rollespil var grænsende til umuligt – men jeg nævnte dog en række situationer i hvilke jeg kunne forestille mig det kunne lade sig gøre.
Kommentarer