Delirium…

Som jeg har sagt før, så kan man ikke få lov at sige noget som helst generelt om rollespil uden der er nogen, der skal forsøge at ødelægge det for en. Det er så sket nu her.

For nogle dage siden hævdede jeg, at det der med at klippe i tiden til rollespil var grænsende til umuligt – men jeg nævnte dog en række situationer i hvilke jeg kunne forestille mig det kunne lade sig gøre.

Så kommer en flok kreative og dygtige mennesker og vender det hele på hovedet. De laver det her meget spændende (og udfordrende) rollespil kaldet Delirium. En af koncepter er at man skal spille sindssyg men uden man selv skal bilde sig alt muligt ind – scenografien gør, at man kommer til at føle sig som sindssyg. En af de ting de bl.a. vil gøre er at de vil gøre op med kronologien (såvidt jeg kan læse mig til) – altså acceptere, at tingene i spillet ikke foregår i kronologisk korrekt rækkefølge. Tilsvarende vil de, naturligvis, springe i historien til de interessante området (igen, såvidt jeg kan læse mig til).

Så de rammer elegant udenom min liste af undtagelser jeg lige kunne komme på, men klipper stadig i tiden.

Det er altså umligt at blive klog på det der “rollespil”. Hver gang man tror man har sagt noget generelt omkring det, så er der nogen der finder et smuthul.

Næste trin er jo så at finde ud af om det der Delirium er noget for mig… jeg har altid ærgret mig over, at jeg ikke har deltaget i hverken System Danmarc eller Totem. Begge var scenarier jeg tænkte “Ah, det er vist ikke lige mig” dengang jeg så dem og bagefter har jeg ærgret mig over, at jeg ikke har deltaget – fordi de på mange måder har været skelsættende og fordi de folk der har været med har haft en god oplevelse. Jeg er ret sikker på at Delirium ender på samme måde.

Men alligevel står jeg  faktisk i nøjagtigt samme situation som jeg gjorde til de to øvrige scenarier. Det virker til at ligge i yderkanten af min interessesfære. Der er nogle ting jeg har lyst til at opleve og lege med med rollespil, og så er der nogle jeg har mindre lyst til. Delirium ligger et sted mellem de to. Det ligner ret meget noget mindfuck og jeg er noget i tvivl om hvorvidt det er den slags underholdning jeg har lyst til lige nu.

Men på den anden side; hver gang jeg har udfordret mig selv til at deltage i noget jeg var i tvivl om har jeg altid haft en overordnet god oplevelse. Og jeg vil være i sikre hænder med den her flok, så det burde jeg også få her. Og det er sundt at udfordre sig selv engang imellem.

Jeg tror den største hovedpine jeg har lige nu er at det kommer til at tage 2 workshop-weekender i København. Det er både dyrt i transport og passer tidsmæssigt dårligt ind i mine planer. Men hvis jeg virkelig vil scenariet, så er det ikke det der skal stå i vejen. Jeg tror lidt jeg venter på at der er nogle der serverer det gode argument for hvorfor jeg er dum hvis jeg går glip af scenariet – mon ikke de kommer i løbet af de kommende dage.