Planlægning…
Planlægning af opgaver burde være relativt simpelt, men alligevel er vi ikke altid voldsomt gode til det. Det jeg skriver her virker derfor rimeligt simpelt og indlysende som jeg skriver det, men det virker alligevel som om det ofte ikke forekommer i tilstrækkelig grad.
5000…
Jeg havde godt nok lovet, at jeg ville grave lidt i hvordan vi blive bedre arrangører – men inden jeg kommer i gang med det, tager jeg lige et afbræk i en anden retning.
Når jeg skal erkende mine egne begrænsninger så toppes listen – i rollespilssammenhænge – af, at jeg ikke er specielt god til at udtænke de store, spændende, ambitiøse visioner. Jeg kan godt lide ting jeg synes er realistiske og realiserbare, og det betyder, at jeg ikke altid er vildt god til at drømme de helt store drømme, for jeg har en tendens til at slå dem ihjel inden de bliver formet i mit hoved.
Af forskellige årsager er det nu en leg jeg har brug for at lege, og jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at lege den. Jeg håber du vil være med og at du er bedre til at drømme end jeg er.
Amatører…
Overordnet betragtet er vi – som liverollespilsarrangører – amatører. Jeg snakker her ikke om den korrekte definition af amatør, omend det er sandt, men om det faktum, at vi ikke er særligt dygtige til at realisere vores ideer så gennemført som vi ønskede.
Det skal siges, at jeg mener det har stor værdi at realisere et rollespilsprojekt, også selvom det ikke bliver helt perfekt. Jeg tror alt for mange nye arrangører måler sig selv op mod de erfarne, og derfor ikke tør prøve kræfter med arrangørhvervet fordi de måler sig op med de erfarnes projekter, som oftest er mere gennemførte. For at undgå dette, er det vigtigt at opfordre til at folk gennemfører deres projekter, og derfor er det vigtigere at realisere et projekt end at det bliver perfekt. Et uperfekt, realiseret projekt kan man lære en masse af, et ikke-realiseret nær-perfekt projekt lærer man meget lidt af.
Men her er netop min pointe netop begravet. Selvom jeg sagtens kan forstå at nye og unge arrangører har meget at lære, synes jeg at der blandt de ældre arrangører sker relativt lidt læring. Det er som om at den alment accepterede tese om, at det er bedre at realiseret noget halvt end ikke at lave noget, bliver en sovepude der legaliserer, at man ikke dygtiggører sig. Og det synes jeg er forkert. Hvis jeg deltager i et scenarie af en ny arrangør, forventer jeg visse begynderfejl. Hvis jeg deltager i et scenarie lavet af en der har arrangerer scenarier i 10 år, forventer jeg en anden kvalitet.
Udskudskaptajnens logbog…
Tilbage i 2010 forsøgte vi at lave et scenarie kaldet Udskud – Fristedet i Ødemarken. Det blev som bekendt ikke til noget, men for leden da jeg sad og rodede i mine dokumenter fra dette, faldt jeg over en logbog jeg havde skrevet. Den indeholder nogle overordnede tanker fra September 2009 til Januar 2010 om scenariet og blev skrevet som grundlag for en form for dokumentation for scenariet.
Da scenariet ikke blev til noget virkede det også lidt meningsløst at lave en masse dokumentation, men jeg blev for leden mindet om, at noget dokumentation er bedre end ingen dokumentation, så jeg har besluttet mig for at poste noterne med et par kommentarer knyttet til – de kommer så her.
Der skal være plads til køn…
Kønsdebatten lader til, at have raset ud i liverollespilsmiljøet. Nu har vi Piger i Panser, et par scenarier rigere hvor folk legede lidt med kønsroller (eller som var totalt kønsneutrale), alle folk der har den mindste interesse i debatten men kun menneskelig tolerance for internetdebatter er færdig med at debattere, og nu er vi så her, hvor vi er, og chancerne taler for, at der ikke sker nogen revolutioner lige med det første.
Så hvad er ændret? Har vi opnået noget?
Der er nogle folk der har ændret holdninger og præferencer over de sidste par år, men majoriteten af dem der spiller soldater er stadig drenge og majoriteten af dem der spillere skøger er stadig kvinder. Måske har de valgt det med en bevidsthed om at det er en typisk kønsbestemt rolle, men de vælger stadig rollen. Vi har fået emnet på bordet, hvilket er vigtigt, men jeg synes ikke vi i praksis har ændret så voldsomt meget – eller også ser jeg det ikke. Er det et problem?
Kommentarer