5000…

Jeg havde godt nok lovet, at jeg ville grave lidt i hvordan vi blive bedre arrangører – men inden jeg kommer i gang med det, tager jeg lige et afbræk i en anden retning.

Når jeg skal erkende mine egne begrænsninger så toppes listen – i rollespilssammenhænge – af, at jeg ikke er specielt god til at udtænke de store, spændende, ambitiøse visioner. Jeg kan godt lide ting jeg synes er realistiske og realiserbare, og det betyder, at jeg ikke altid er vildt god til at drømme de helt store drømme, for jeg har en tendens til at slå dem ihjel inden de bliver formet i mit hoved.

Af forskellige årsager er det nu en leg jeg har brug for at lege, og jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at lege den. Jeg håber du vil være med og at du er bedre til at drømme end jeg er.

Forestil dig, at vi skulle lave et kæmpestort arrangement med rod i rollespil. Et arrangement hvor aktiviteterne kan bære 5.000+ deltagere. Vi snakker rollespillets svar på spejdernes sommerlejr – nok med et stærkt (stærkere?) internationalt præg. Jeg forestiller mig rammer i stil med:

  • Skal kunne rumme adskillige tusinde deltagere – både i de aktiviteter der er, men også have tilstrækkeligt bred appel, til at være i stand til at trække det.
  • Skal have international appel.
  • Aktiviteterne skal have udgangspunkt i rollespil (i alle former), men kan godt bevæge sig over i beslægtede aktiviteter.
  • Det skal have udgangspunkt i Aalborg (og omegn?)
  • Det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed. De første 1-3 år må godt være små, men de mange tusinde skal kunne nåes indenfor maksimalt 3 år.

Jeg tror at hvis man vil realisere et sådan arrangement, skal man gribe det anderledes an, end hvis man vil lave et arrangement med mere beskedne ambitioner. Krigslive har jo været på 400+ siden Krigslive IV, men er ikke vokset nævneværdigt siden.

Min udfordring her er at finde på et arrangement indenfor disse rammer som virker tilstrækkeligt fængende og nyskabende til at man kan skille sig ud og gøre det stort. Jeg vil også gerne have bud på nogle af de usædvanlige (konceptuelle) udfordringer man vil stå overfor med et sådan arrangement. Men først og fremmest er jeg på jagt efter ideer. Jeg har et par selv, men jeg synes simpelthen ikke de virker appellerende og nyskabende nok, til at jeg tror at de kan vokse til den størrelse. Jeg undlader at dele dem nu her for at undgå at “forurene” diskussionen, men vil poste dem som kommentar senere.

5 kommentarer til 5000…

Leave a Reply

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier