Arrangørarbejde

Tanker, overvejelser, opfordringer og ideer omkring det at arrangere.

Vælg det rigtige sted…

At udvælge det rigtige sted at afvikle sit scenarie er selvsagt kritisk for at scenariet bliver, som man ønsker det. Det er sket mange gange gennem liverollespilshistorien at et scenarie er blevet til fordi man havde en fed location, og det er også sket mange gange at en fed ide er død, fordi det rigtig sted ikke kunne findes.

Men hvad gør en location velegnet til at spille rollespil i? Det vil jeg forsøge at grave lidt ned i, i dette indlæg. Jeg tager i dette udgangspunkt i et spil der i høj grad er intrige eller konfliktbaseret og at der er flere, rivaliserende grupper involveret i spillet.

Læs resten

Hvad handler det om…

Som jeg ikke har været ked af at gøre opmærksom på, er min uddannelsesmæssige eller erhvervsmæssige baggrund ikke spildesigner eller noget andet, der i særlig grad giver mig kompetencer, fagudtryk eller redskaber til at analyse den her hobby som jeg nu engang er så engageret i – produktionsingeniører har en tendens til at berøre nogle lidt andre fagområder. Det betyder, at nogle gange føler jeg er behov for at udtrykke mig om omkring nogle ting eller definere nogle begreber, som allerede er banale for dem der er hjemme i feltet. Så hvor jeg sidder og tror jeg har opfundet den dybe tallerken så svarer det i virkeligheden til hvis nogen fortalte mig om en smart måde at organisere arbejde på, der kunne kaldes Arbejdsdeling.

Det afholder mig dog ikke fra at kaste mine løse tanker ud på bloggen her og selvom nogle af dem helt sikkert er ganske banale og ikke så store opdagelser som jeg gerne vil gøre dem til håber jeg at der er nogen af dem, der indimellem viser sig at være guldkorn.

Nærværende indlæg har jeg en lurende fornemmelse af ikke hører i guldkornskategorien, men siden jeg ikke har mulighed for at verificere om det rent faktisk er ganske banal spildesignsteori eller om det er nyskabelse af højeste klasse og siden at jeg føler et behov for at grave lidt i begrebet, så kaster jeg det alligevel ud over bloggen her.

Læs resten

Den Sorte Liste…

For en gangs skyld er titlen faktisk lidt god. Jeg burde finde et andet tema til navngivning af mine indlæg… well, det var ikke det jeg ville skrive om…

For leden gik det op for mig, at jeg til majoriteten af de scenarier jeg har arrangeret har haft en Sort Liste. En liste over deltagere, som var uønskede til scenariet.

Læs resten

Kun som arrangør kan du påvirke miljøet…

Der er mange der har holdninger omkring liverollespil – jeg har selv et par stykker, hvoraf nogle af dem står dokumenteret på disse sider. En del af disse holdninger udmærker sig ved, at de i høj grad udtrykker sig om hvordan andre burde arrangere, spille og generelt opføre sig – og typisk i samme retning som man selv gør, for det er jo idealet. Sådan har jeg det også selv.

Min måde at udtrykke mine holdninger – og forsøge at påvirke folk – har det sidste halvandet års tid i høj grad været gennem denne blog, men jeg gør mig ingen illusioner om at det oprigtigt flytter en helt masse på miljøets holdninger i sig selv. Måske kan jeg skubbe lidt til nogle fastgroede holdninger eller sætte nogle tanker igang – hvis jeg er heldig rammer jeg nogle Ressourcepersoner som så efterfølgende kan rykke ved deres Omgangskreds. Men jeg starter ingen revolutioner ved det her. For der findes kun en måde varigt at påvirke miljøet på – ved at arrangere scenarier. Det selvfølgelig en lidt stejl påstand, så jeg vil da lige investere et par linier i at bakke den op.

Læs resten

Hygiejne…

Selvom man måske kunne tro at jeg under denne overskrift ville snakke om de 3 S’er (Skide, Spise og Sove), så er det faktisk ikke tilfældet… og så lidt alligevel.

For et lille halvt års tiden siden skete der det, at det firma jeg arbejdede for, blev opkøbt af et andet, større firma. Det skulle gå ordentlig til, så en af de ting de gjorde noget ud af, var at sikre sig at folk følte sig som en del af det nye firma. Derfor havde vi efter de første par måneder en lille seance med en HR-dame fra hovedkontoret, som skulle høre hvordan vi mente det gik og fortælle os lidt om hvilke problemer der typisk var og hvordan vi skulle håndtere dem.

Læs resten

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver

Kategorier