Den Sorte Liste…

For en gangs skyld er titlen faktisk lidt god. Jeg burde finde et andet tema til navngivning af mine indlæg… well, det var ikke det jeg ville skrive om…

For leden gik det op for mig, at jeg til majoriteten af de scenarier jeg har arrangeret har haft en Sort Liste. En liste over deltagere, som var uønskede til scenariet.

Til Khypris II var listen egentlig bare nogle få folk vi kunne huske fra Khypris I, som vi helst ikke ville se igen, men den var ikke dokumenteret noget sted, mens i den anden ende – til Udskud – var listen dokumenteret, diskuteret og alle (arrangører) var sat ind i hvorfor folkene på listen ikke var ønskede til scenariet.

For at havne på Den Sorte Liste til Udskud skulle man falde i en af to kategorier:

  • Manglende forståelse for spillet og spillere. Typisk ved gentagne gange tydeligt at have demonstreret at man ikke har forståelse for eller respekt for andre spilleres sikkerhed eller spiloplevelse i ekstrem grad. Som regel koblet med en forventning eller viden om at vedkommende ikke var blevet klogere i mellemtiden.
  • Skyldnere til TRoA. At have tilmeldt sig uden af have frameldt – eller måske deltaget i – et tidligere TRoA scenarie uden at betale. Alle folk der var kommet på af den årsag havde vi haft telefonisk kontakt med flere gange – om muligt – og forsøgt at snakke om hvorvidt vi kunne lave en betalingsordning de kunne betale, uden de var til at snakke med.

Listen talte 9 personer. Udover de overordnede beskrivelse ovenover så ville jeg aldrig i nogen form offentliggøre listen. Hvis en af disse personer henvendte sig for at deltage ville de få at vide at de ikke var velkomne, og hvorfor.

Grunden til at jeg tager det op er, at jeg er nysgerrig på hvordan andre foreninger og arrangørgrupper forholder sig til problematikken. Vi kender allesammen nogle spillere vi virkelig ikke ønsker der skal deltage, fordi vi mener deres deltagelse er skadelig for de øvrige spilleres oplevelse (og nogle gange sikkerhed). Men hvordan kan man håndtere det?

På sin vis er jeg ikke fan af en Sort Liste, men på den anden side har jeg svært ved at se en vej udenom. Det er et spørgsmål om at tage hensyn til sine spillere, og ligesom en forventningafstemning er med til at sikre at arrangører og spillere vil det samme med scenariet kan en Sort Liste tjene til at holde folk ude, som arrangørerne mener ikke kan forliges med de spilmæssige eller de praktiske rammer som scenariet foregår under. Man kunne måske tage den mere diplomatiske tilgang og i stedet tage en snak med folk fra listen i stedet for at forbyde dem adgang, men jeg må indrømme at jeg fra tidligere arrangementer har dårlige erfaringer med den tilgang

Så hvilke forholdsregler tager du som arrangør for at sikre, at der ikke er nogle få spillere der ødelægger det for alle andre? Er der en bedre tilgang derude et sted?

5 kommentarer til Den Sorte Liste…

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier