Arrangører der siger nej…
I al den tid jeg har spillet liverollespil, har det været et diskussionsemne om spillere skal være taknemmelige for at arrangørerne laver scenarier eller om arrangørerne skal være taknemmelige for, at spillerne vil være med til at realisere deres vision.
Intet sted er denne magtkamp mere tydeligt end omkring det punkt, hvor “kontrakten” mellem spiller og arrangør indgåes, altså ved tilmeldingen.
At rykke bordet ud…
Det hele er Mortens skyld. Han fik mig til at tænke og nu gør jeg mig så skyldig i, at bevæge mig lidt ud i den gråzone der er når man forsøger at betragte både bordrollespil og liverollespil. Han fik mig nemlig til at tænke lidt over grænsen mellem de to former og hvorfor et scenarie ender i den ene eller den anden kasse.
Man kan ikke klippe i tiden…
Morten greb mit tidligere indlæg og skrev et langt (og spændende) indlæg som bidrog med nogle svar på mit afsluttende spørgsmål.
Men midt i det griber jeg nu lidt i en af hans opfordringer – nemlig den med at klippe i tiden så man kommer til det spændende, og at man burde gøre det mere til liverollespil.
Dovenskab er udbredt…
Jeg vil ønske der var mindre dovenskab i dansk rollespil.
For vi er utroligt dovne. Ja vi er. Også dig. Og mig.
Jeg skal være den første til at anerkende, at der bliver lavet utroligt meget arbejde rundt omkring – jeg har selv fornøjelsen af at lave en lille smule af det, og at kende mange der også hver laver deres lille bid. Der bliver startet og vedligeholdt utroligt mange projekter og foreninger og miljøet er, som helhed betragtet, ret arbejdsomt (omend vi er markant bedre til at definere opgaver vi gerne så løst end løse dem ordentligt).
Men når det kommer til at lave noget nyt, til at udfordre de kendte rammer og til at kaste os ud i noget andet end vi er vant til, så er vi ikke særlig gode til det.
Den stærke ide er bedre…
Det her indlæg er egentlig inspireret lidt af City of Cities og deres måde at definere scenariet på. Men også lidt af de kloge ord som Bjarke sagde på Forum 09 omkring kollektivt arrangerede scenarier.
For det slår City of Cities mig lidt som værende. Kollektivt arrangeret. Eller måske snarere kollektivt defineret.
Okay, de har en location og de har en grov ide til hvad scenariet skal handle om (80’er kulturer efter “katastrofen” mødes for at fordele ressourcer) men der er utroligt mange ting de ikke har taget stilling til. Så mange, at deres spørgsmålsforum er pumpet med spørgsmål og det efterhånden er lidt svært at følge med i.
Konsekvensen af dette er, at scenariet i praksis i høj grad bliver kollektivt arrangeret.
Kommentarer