Dovenskab er udbredt…

Jeg vil ønske der var mindre dovenskab i dansk rollespil.

For vi er utroligt dovne. Ja vi er. Også dig. Og mig.

Jeg skal være den første til at anerkende, at der bliver lavet utroligt meget arbejde rundt omkring – jeg har selv fornøjelsen af at lave en lille smule af det, og at kende mange der også hver laver deres lille bid. Der bliver startet og vedligeholdt utroligt mange projekter og foreninger og miljøet er, som helhed betragtet, ret arbejdsomt (omend vi er markant bedre til at definere opgaver vi gerne så løst end løse dem ordentligt).

Men når det kommer til at lave noget nyt, til at udfordre de kendte rammer og til at kaste os ud i noget andet end vi er vant til, så er vi ikke særlig gode til det.

Jeg tænker meget specifikt på vores forkærlighed for fantasy scenarier. Personligt elsker jeg fantasy, men jeg anerkender også, at der er gode historier at fortælle i andre genrer, som bliver syltet.

Så hvorfor er det vi bliver ved med at lave så meget fantasy? Hvorfor bliver de andre historier ikke grebet? Hvorfor er det vi bliver ved med at lave så meget Warhammer Fantasy som vi gør i disse år?

Dovenskab er svaret.

Det er sgu’ bare lettere at lave fantasy. Warhammer fantasy. “Folk har jo kostumerne fra Krigslive”, og “alle kender jo settingen”. Så behøver vi ikke koncentrere os om at finde (eller lave) en ny setting og forklare til spillerne hvorfor elitesoldaterne bærer røde kapper. Vi behøver ikke at lave et nyt kostume kompendium. Og vores venner behøver dårligt nok at lave nye kostumer. Det er superlet.

Det er også ret dovent.

Det er bestemt hårdt arbejde at lave et scenarie i en ny genre / setting. For det første skal man finde på alting (eller strukturere processen når spillerne finder på alting). Dernæst skal man beskrive det og kommunikere det ud til spillerne. Så skal spillerne forstå det. Og handle på det – de skal lave nye kostumer og læse en masse nyt materiale, og måske spille på en anden måde end de er vant til. Det er vildt hårdt.

Det betyder også der er stor risiko for, at det går galt – bare et enkelt led fejler – at man ikke kommunikerer alting klart, at spillerne ignorerer det, eller at det ikker virker – og så bliver spiloplevelsen dårlig.

Jeg forstår godt folk er dovne. Bestemt. Det er jo klart det letteste!

Men der er så mange spændende historier derude! Der er så mange spændende genrer! Hvorfor bliver der nærmest intet science fiction lavet? Hvorfor er der næsten ingen steam-punk scenarier? Hvorfor har post apokalyptisk været så mange år om dukke op i scenarieform? Hvorfor spiller vi ikke noget i viktoriatiden? Hvorfor er der ikke lavet nogle bronzealderrollespil? Er japans samuraier ikke så spændende, at man kan lave danske scenarier over dem?

Der er bunkevis af genrer – og endnu flere undergenrer og varianter – der ligger derude og venter.

Venter på at der en flok arrangører – måske endda kun en – der dropper dovenskab og kaster sig ud i det.

Jeg vil ønske der var mindre dovenskab i dansk rollespil.