Forberedelse…
Til Krigslive VI lovede jeg mig selv tidligt i processen, at jeg ikke gad stresse i sidste øjeblik over at lave de sidste ting. Jeg lovede mig selv at få en god nats søvn og have alle mine ting ordnet i god tid.
Klokken er lige nu 01:17 d. 1. april. Imorgen klokken 8.30 skal jeg køre bil til Krigslive VI.
Jeg har pakket alting og det står i min entre. Jeg mangler at lave en enkelt, lille-bitte ting og så er alt det jeg skal have med klart. Jeg har en urimeligt lang liste over ting jeg har skåret fra indenfor de sidste tre uger – lave hjelmfigur, tilpasning af slagkofte, skrive skøder på de forskellige len under mig, osv.
Jeg regner mig selv for at være ret kapabel til at planlægge min tid. Hvad går der galt?
Krigslive dominerer…
Krigslive har, siden det startede i 2006, gået frem med stormskridt. Det er den eneste scenarierække der, mig bekendt, i den grad har vandret mellem arrangørgrupper, foreninger og geografi. De to sidste krigslives (IV og V) har været de to største jyske scenarier, og Krigslive VI tyder også på at blive stort.
Med så mange deltagere har Krigslive også kunnet influere spillestilen mange forskellige steder – det mest markante nok værende 60×90 skjoldenes indtog i mange foreninger på bekostning af de større skjolde. Det har skabt mere fælles grund mellem foreninger og deres spillestile og gjort arbejdet med at deltage et andet sted mindre (eller i al fald fået det til at virke mindre). Dertil kommer de utroligt mange gennemført og lækre kostumer der er blevet lavet rundt omkring.
Ingen tvivl om at Krigslive er noget specielt, og det har givet mange gode oplevelser til de mange deltagere, og også har givet noget til miljøet generelt. Men der er også en bagside af projektet.
Grej eller rollespil…
Grej. Kilde til beundring, timevis af arbejde og tusindevis af kroner. Sved, blod og tårer…
Grej som helhed er et stort emne, og et emne jeg længe har kredset omkring fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil sige omkring det. Jeg tror jeg vil forsøge at tage hul på bylden nu.
Hvad skete der egentlig i kønsdebatten…
Tilbage midt i august sidste år startede Den Store Kønsdebat i liverollespil med dette indlæg på det nu hedengangne liveforum.
Siden fulgte en hob af indlæg og diskussioner, særligt på liveforum men også andre steder – bl.a. med udgangspunkt i Krigslive VIs holdning. Selvom jeg havde besluttet mig at holde min blog fri af den varme kartoffel, så endte jeg alligevel med ikke at kunne dy mig og skrive dette indlæg hvor jeg postulerer, at der er for meget snak og for få folk, er forsøger at præsentere nogle løsninger.
Men hvor er vi så nu et halvt år efter?
Arrangører der siger nej…
I al den tid jeg har spillet liverollespil, har det været et diskussionsemne om spillere skal være taknemmelige for at arrangørerne laver scenarier eller om arrangørerne skal være taknemmelige for, at spillerne vil være med til at realisere deres vision.
Intet sted er denne magtkamp mere tydeligt end omkring det punkt, hvor “kontrakten” mellem spiller og arrangør indgåes, altså ved tilmeldingen.
Kommentarer