Vi tager lige en hurtig briefing…
Det har jeg dælme hørt mange gange – og det skurer i ørerne hver eneste gang.
Sidste gang var til Krigslive VII hvor vi sent om aftenen i halvmørke stod til en briefing med en, der ikke havde en klokkeklar liste over hvad han ville sige. Resultatet var en rodet briefing der kom vidt omkring uden at dække det hele.
360 grader til kedelige stunder…
360° illusion er den betegnelse der normalvis bruges om at forsøge at lave de perfekte kulisser, kostumer og i det hele taget den perfekte illusion af at man er i midt i en krig på Kejserriget og står med en lang, spids stage i hænderne på vej til at modtage et fjendtligt regiment med samme hensigter og ikke bare er en tilfældig nørd klædt ud i sjovt tøj der står med en træ-og-skum pind i en skov i vestjylland.
360° har i mange år været hyldet som det ultimative mål, og mange scenarier – særligt fra Einherjernes hånd selvom TRoA ikke har forsøgt at holde sig tilbage – har aspireret mod dette og gør det stadig.
Krigslive VII…
Krigslive VII har taget lidt tid at fordøje. For mig var det en lidt blandet oplevelse med ting der trak i både den ene og den anden retning, og derfor er det svært for mig sådan lige at sige sådan entydigt at det var en god eller en dårlig oplevelse.
Som ved sidste års Krigslive anmeldelse vil jeg starte med et oprids af handlingen (så godt som jeg husker den, det har en tendens til at flyde lidt sammen) og derefter tage de enkelte “områder” hvor jeg føler jeg har noget at sige, i den rækkefølge det nu falder mig ind.
Brætspil…
Jeg synes brætspil-liverollespil hybrider er spændende. Mit første møde med dem var Mafia Big Time i Hjørring. Det er desværre i mellemtiden afgået ved spiller-mangel-døden (hvorfor er vist et emne i sig selv), men det er heldigvis ikke det eneste i sin kategori.
Forventninger til KLVII…
Nu er Krigslive VII jo lige om hjørnet. Jeg har i år ikke været så fanget af stemningen, delvist fordi jeg ikke har brugt så meget tid på forberedelse og delvist fordi Krigslive efterhånden virker lidt… slidt (?) på mig. Måske også bare fordi mine tanker har været alle mulige andre steder. Når det er sagt er det ikke fordi jeg ikke glæder mig, og jo tættere jeg kommer på, jo mere glæder jeg mig.
Til forskel fra tidligere år tænkte at jeg – mest for min egen skyld – vil gøre lidt ud af at forsøge at danne mig overblik over mine forventninger inden jeg tog afsted. Det vil også gøre det lettere for mig at se om scenariet indfrier mine forventninger.
Kommentarer