Miljøet…
For mange år siden snakkede man indefor liverollespil om Eliten, hvem de var, hvem de ikke var, hvad de kunne og alt sådan noget. Jeg må indrømme at det var lidt før min tid at det var hot (eller måske var det bare geografisk en snak der mere hørte til Sjælland end Aalborg), så da jeg stiftede bekendtskab med begrebet blev det mere brugt som skældsord og i spøg, end som et forsøg på at beskrive og indsnævre en gruppe personer.
Midt i 2009 fik Heebøll den åbenbaring at Eliten ikke fandtes længere, men Miljøet i stedet var den betegnelse der var gældende. Miljøet er sådan en dejlig udefinerbar størrelse der beskrives ved at dem som er medlem af Miljøet er de, som har mange nære kontakter, der er medlem af Miljøet. Det er et uformelt netværk af (næsten alle) rollespillere i Danmark; jo flere man kender og omgås, jo mere er man en del af miljøet.
Men i Miljøet er ikke alle folk lige interessante – specielt ikke hvis du gerne vil have ting til at ske. Derfor mener jeg at der er (mindst) to kategorier af folk i Miljøet – Ressourcepersoner og Flokpersoner. Og så kommer vi til min teori om hvordan Miljøet hænger sammen.
Grej er ikke godt rollespil…
Virker titlen bekendt? Det er altså et nyt indlæg – jeg lover. Det gamle hed Grej eller rollespil….
Men som lovet i det indlæg var jeg ikke færdig med at rante over grej. Jeg fortsætter her. Læs trygt videre, jeg har mere at sige om det vi alle hader at elske…
Det er kun fantasien der sætter grænser…
Det er et af mine hadeudtryk. Nu må du ikke tro jeg er sådan en der generelt går og hader en masse ting, men lige præcis “Det er kun fantasien der sætter grænser” har en særlig plads i min bevidsthed og vækker altid øjeblikkeligt trangen til at svare igen og forklare præcis hvilke grænser jeg kan tænke på, der findes i virkeligheden.
Dette lå også i min bevidsthed da jeg begyndte at læse første nummer af ROLLE|SPIL. På side 11 kommer jeg til en artikel om Østerskov hvor der, i forbindelse med at beskrive hvad eleverne kan spille, står den famøse sætning “Kun fantasien sætter grænsen”.
Krigslive dominerer…
Krigslive har, siden det startede i 2006, gået frem med stormskridt. Det er den eneste scenarierække der, mig bekendt, i den grad har vandret mellem arrangørgrupper, foreninger og geografi. De to sidste krigslives (IV og V) har været de to største jyske scenarier, og Krigslive VI tyder også på at blive stort.
Med så mange deltagere har Krigslive også kunnet influere spillestilen mange forskellige steder – det mest markante nok værende 60×90 skjoldenes indtog i mange foreninger på bekostning af de større skjolde. Det har skabt mere fælles grund mellem foreninger og deres spillestile og gjort arbejdet med at deltage et andet sted mindre (eller i al fald fået det til at virke mindre). Dertil kommer de utroligt mange gennemført og lækre kostumer der er blevet lavet rundt omkring.
Ingen tvivl om at Krigslive er noget specielt, og det har givet mange gode oplevelser til de mange deltagere, og også har givet noget til miljøet generelt. Men der er også en bagside af projektet.
Grej eller rollespil…
Grej. Kilde til beundring, timevis af arbejde og tusindevis af kroner. Sved, blod og tårer…
Grej som helhed er et stort emne, og et emne jeg længe har kredset omkring fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil sige omkring det. Jeg tror jeg vil forsøge at tage hul på bylden nu.
Kommentarer