Kamp er ikke rollespil…
Vi har efterhånden lært, at konflikter er centrale for rollespil. Vi har også lært, at en konflikt som oftest har tabere og vindere, og en del har efterhånden lært at man stadig kan fortælle en fed historie selvom man taber. Slutteligt har vi deraf også lært, at det nogle gange er fedt at indføre nogle svage karaktertræk i de roller vi spiller for at åbne op for at tabe konflikter vi er engageret i, og for at give rum til at andre kan sejre.
Altså – med undtagelse af når vi står med et latexsværd i hånden.
I det øjeblik vi er “i kamp” glemmer vi totalt at vi spiller rollespil, og vi kæmper det bedste vi kan. Forskellige regelsystemer har gennem årene forsøgt at råde bod på dette ved at lave regler for hvilke våben man kan bruge eller – hvis man skal forestille at være dårlig til at slås – at man ikke må slås med et våben i sin primære hånd eller lignende finurligheder. Men i bund og grund er disse løsninger ikke særlige gode og kun symptombehandling.
Det virkelig problem vi bør se på er, at når vi slås, så spiller vi ikke rollespil.
Ressourcepersonsscenarier…
I forbindelse med min beskrivelse af hvordan jeg mener Miljøet hænger sammen definerede jeg termen ressourcepersoner. Udover at disse personer er dem som trækker andre personer med sig, så danner de også grundlag for en helt særlig type af scenarier, nemlig Elitescenarier (af mangel på bedre ord – jeg bliver sikkert flakket for at bruge termen).
Jeg definerer disse scenarier ved at de udmærket sig ved, at majoriteten af deltagerne er Ressourcepersoner. Hvad kan vi så bruge det til?
Bløde skumbolde eller stål mod kød…
Efter hvert krigslive (eller snarere; under) vækkes den oldgamle diskussion til live omkring hvordan vi bedst håndterer våben- og kamp sikkerhed. Krigslive VI var ingen undtagelse.
Sikkerhed i kamp er et af de områder jeg har en del holdninger omkring. Jeg hører sågar i den relativt lille flok der har formået at erhverve mig skader der kvalificerede mig til at besøg på operationsbordet, og jeg har efterhånden også oplevet en del skader af forskellige karakter til de scenarier jeg har deltaget i – deriblandet leget ambulance et par gange.
Omgangskredse…
Jeg har stadig et par tanker omkring hvordan Miljøet er opbygget som jeg vil skrive lidt på – så her er opfølgningen fra forrige indlæg. Hvor jeg sidste gang præsenterede kort hvordan jeg mener det hele hænger sammen så vil jeg denne gang gå lidt i dybden med Omgangskredse.
Forberedelse…
Til Krigslive VI lovede jeg mig selv tidligt i processen, at jeg ikke gad stresse i sidste øjeblik over at lave de sidste ting. Jeg lovede mig selv at få en god nats søvn og have alle mine ting ordnet i god tid.
Klokken er lige nu 01:17 d. 1. april. Imorgen klokken 8.30 skal jeg køre bil til Krigslive VI.
Jeg har pakket alting og det står i min entre. Jeg mangler at lave en enkelt, lille-bitte ting og så er alt det jeg skal have med klart. Jeg har en urimeligt lang liste over ting jeg har skåret fra indenfor de sidste tre uger – lave hjelmfigur, tilpasning af slagkofte, skrive skøder på de forskellige len under mig, osv.
Jeg regner mig selv for at være ret kapabel til at planlægge min tid. Hvad går der galt?
Kommentarer