Delirium…
Som jeg har sagt før, så kan man ikke få lov at sige noget som helst generelt om rollespil uden der er nogen, der skal forsøge at ødelægge det for en. Det er så sket nu her.
For nogle dage siden hævdede jeg, at det der med at klippe i tiden til rollespil var grænsende til umuligt – men jeg nævnte dog en række situationer i hvilke jeg kunne forestille mig det kunne lade sig gøre.
Nordic larp bogen udsættes…
Jeg har tidligere omtalt bogprojektet Nordic Larp – mere i forbindelse med at jeg og Søren Ebbehøj skriver en artikel om Krigslive til den med udgangspunkt i Krigslive V.
Originalt var det deres hensigt, at bogen skulle være ude inden Knutpunkt ’10 i Sverige. Det har de så opgivet nu, fordi opgaven med at redigere er større end først antaget, og de har udsat bogen til sommeren 2010 og i værste fald Knudepunkt i Danmark 2011.
At rykke bordet ud…
Det hele er Mortens skyld. Han fik mig til at tænke og nu gør jeg mig så skyldig i, at bevæge mig lidt ud i den gråzone der er når man forsøger at betragte både bordrollespil og liverollespil. Han fik mig nemlig til at tænke lidt over grænsen mellem de to former og hvorfor et scenarie ender i den ene eller den anden kasse.
Rollespil: Ikke længere kun…
Jeg husker engang, hvor man altid skulle forklare folk hvad rollespil var. At selve begrebet “rollespil” var noget HR-konsulenter lavede i virksomheder hvor der var problemer for at folk kunne forstå, hvorfor chefen ikke kunne lide dem, når de tog det sidste kaffe i kanden.
Jeg husker også engang, hvor man hver gang man nævnte at man spillede rollespil ikke bare skulle forklare hvorfor det er sjovt, men hvad det i det hele taget var for en størrelse.
Jeg kan dog trøste mig med, at jeg ikke kan huske dengang man skulle starte med at forklare man ikke var satanist… selvom jeg dog husker en meget surrealistisk samtale med en ungdomsskoleleder enggan hvor han gjorde klart at han ikke ville have noget djæveldyrkelse på et eventuelt nyt rollespilshold på en måde der gav mig det indtryk at han var ganske sikker på, at den slags fulgte med hvis han ikke sagde noget.
Nu om dage derimod, er der rollespil uanset hvor man kigger hen.
Man kan ikke klippe i tiden…
Morten greb mit tidligere indlæg og skrev et langt (og spændende) indlæg som bidrog med nogle svar på mit afsluttende spørgsmål.
Men midt i det griber jeg nu lidt i en af hans opfordringer – nemlig den med at klippe i tiden så man kommer til det spændende, og at man burde gøre det mere til liverollespil.
Kommentarer