Krigslive dominerer…
Krigslive har, siden det startede i 2006, gået frem med stormskridt. Det er den eneste scenarierække der, mig bekendt, i den grad har vandret mellem arrangørgrupper, foreninger og geografi. De to sidste krigslives (IV og V) har været de to største jyske scenarier, og Krigslive VI tyder også på at blive stort.
Med så mange deltagere har Krigslive også kunnet influere spillestilen mange forskellige steder – det mest markante nok værende 60×90 skjoldenes indtog i mange foreninger på bekostning af de større skjolde. Det har skabt mere fælles grund mellem foreninger og deres spillestile og gjort arbejdet med at deltage et andet sted mindre (eller i al fald fået det til at virke mindre). Dertil kommer de utroligt mange gennemført og lækre kostumer der er blevet lavet rundt omkring.
Ingen tvivl om at Krigslive er noget specielt, og det har givet mange gode oplevelser til de mange deltagere, og også har givet noget til miljøet generelt. Men der er også en bagside af projektet.
Grej eller rollespil…
Grej. Kilde til beundring, timevis af arbejde og tusindevis af kroner. Sved, blod og tårer…
Grej som helhed er et stort emne, og et emne jeg længe har kredset omkring fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil sige omkring det. Jeg tror jeg vil forsøge at tage hul på bylden nu.
Hvad skete der egentlig i kønsdebatten…
Tilbage midt i august sidste år startede Den Store Kønsdebat i liverollespil med dette indlæg på det nu hedengangne liveforum.
Siden fulgte en hob af indlæg og diskussioner, særligt på liveforum men også andre steder – bl.a. med udgangspunkt i Krigslive VIs holdning. Selvom jeg havde besluttet mig at holde min blog fri af den varme kartoffel, så endte jeg alligevel med ikke at kunne dy mig og skrive dette indlæg hvor jeg postulerer, at der er for meget snak og for få folk, er forsøger at præsentere nogle løsninger.
Men hvor er vi så nu et halvt år efter?
Håndværk og kreativitet…
Når vi vurderer rollespil og arrangørarbejde har vi en tendens til at vurdere hele oplevelsen samlet. Spørgsmål som “var det et godt scenarie” er selvfølgelig relevante når vi evaluerer med os selv om vi synes det var godt at vi tog afsted, men en stor faktor i ens oplevelse er til dels udenfor arrangørernes kontrol (de andre spillere). Så at vurdere arrangørernes arbejde og evner på om man havde et godt scenarie svarer lidt til at vurdere en film i biografen på, om man havde sex med sin date bagefter.
Den tradtionelle to-deling af et scenarie set fra et arrangørsysnpunkt er i produktion (logistik, frembringe en hjemmeside, tilmelding, betalingsadministration, osv.) og spildesign (spilkoncepter, roller, setting, osv.). Dertil kommer en tredje kategori som har en tendens til at blive overset, nemlig projektstyring. Jeg har tænkt mig at forsætte denne trend og ignorere projektstyring (for nu). Denne opdeling er som sådan meget fin til at strukturere arbejdet, men det er næsten umuligt som spiller at forsøge at vurdere hvordan arrangørerne præsterede på disse områder. Godt spildesign kan sagtens være usynligt set fra et spillerperspektiv.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at foreslå en helt anden opdeling med henblik på bl.a. evaluering, nemlig i håndværk og kreativitet.
ROLLE|SPIL…
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mine holdninger omkring det Claus Raasted laver. Kvaliteten på den han er involveret i er meget svingende – typisk præget af stor iderigdom men, er min erfaring, periodevis et vist gab mellem vision og endeligt produkt. Selvom dette normalt er noget jeg har svært ved at forlige mig med, så synes jeg hans store drive og iderigdom tilføjer så meget til miljøet som helhed, at jeg kan tolerere det andet :-).
Derfor omgås jeg altid projekter han er involveret i med en vis forsigtighed. For han er vanvittig god til at sælge varen, så jeg skal altid passe på ikke at blive for opsat førend jeg har en ide om hvorvidt det endelige produkt står mål med den vision der præsenteres.
Det var derfor med vanlig Claus-Raasted-skepsis at jeg afventede det nye blad, ROLLE|SPIL som han er chefredaktør for. Det kunne jeg godt have sparet mig.
Kommentarer