Settlersspil…
Som jeg lovede da jeg beskrev proto-scenariet Fantasykampagnen vil jeg skrive lidt om hvad Settlersspil er for en størrelse. Jeg vil både beskrive hvad værktøjet går ud på og en meget simpel beskrivelse af hvordan det kan implementeres samt nogle af de problemstillinger man skal være opmærksom på.
Navnet er min betegnelse for begrebet og kommer af brætspillet fordi det minder en del om det – man kalder det måske noget andet andre steder. Værktøjet er i al fald ældre end den tid jeg har kendt til det.
Settlersspil er spil om ressourcer som, tillige med brætspillet, kan anskaffes i spillet, byttes og bruges til bygge/skabe/vedligeholde forskellige genstande. Den slags spil er kun til stede hvis reglerne understøtter det, da ressourcerne ofte er repræsenteret ved en afart Bilkort (næsten helt bogstaveligt) der repræsenterer en bestemt vare (ja, jeg strækker bilkortdefinitionen ret meget her), og derfor er der nødt til at være regler der understøtter, at de har en værdi.
Reglerne beskriver typisk også hvordan disse ressourcer fremskaffes, hvordan de kan omsættes til andre genstande – nogle som måske har mere direkte anvendelse i spillet – og sætter typisk også en monetær værdi på dem.
Protoscenarier…
Jeg påstår ikke at alt jeg skriver her på bloggen er noget jeg har fundet på. Særligt gælder det når det kommer til at definere udtryk og værktøjer. Protoscenarier er ikke noget jeg har fundet på, men jeg synes det er ret genialt. Ophavsmanden må siges at være Jesper Heebøll – som i øvrigt har fundet på mange andre smarte ting før det.
Siden det er et begreb jeg bruger i min måde at tænke liverollespil på (dog sjældent ved navn) så tænkte jeg det var nyttigt at få det beskrevet og sat navnet på så vi kan få gjort noget ved det der tårn. Så må Heeböll engang ved lejlighed lave hans egen (og sikkert mere velovervejede) definition.
Hvorfor er der aldrig kampvalg…
At være (live)rollespiller betyder også ofte, at man er aktiv i foreningslivet. Liverollespil kræver – i modsætning til bordrollespil – at man gør noget ud af at organisere sig, hvis man vil opnå kritisk masse til at lave spil af en vis størrelse. At arrangere liverollespil udenom en forening er simpelthen mere besvær end det er at organisere sig i en forening og gøre det derigennem.
Jeg har selv været involveret i en del foreninger gennem tiden, og er en af dem der gerne (well, i det mindste frivilligt) møder op til generalforsamlinger for de foreninger jeg er aktiv i – et hurtigt overslag siger at jeg har deltaget i omkring en 20-stykker af slagsen. Forskellige foreninger har naturligvis forskellige kulturer omkring generalforsamling, men en ting jeg finder at mange af dem har til fælles er, at der kun meget sjældent er reelt kampvalg om tillidsposterne. Her tænker jeg særligt på de tillidsposter der er toneangivende for bestyrelsen; formand og – i det tilfælde det findes – næstformand.
Der er kun en vis mængde ressourcer…
Som jeg lovede da jeg skrev om aflysningen af Udskud vil jeg grave lidt i hvor stort markedet egentlig er for liverollespil.
Særligt om sommeren har der – i al fald nogle år – været aflysninger af arrangementer grundet få deltagere eller arrangementer der fik betragteligt færre deltagere end ventet. Noget af dette skyldes naturligvis at scenariet på en eller anden vis ikke er tiltalende for målgruppen, men noget af det skyldes også, at liverollespilsmarkedet har en begrænset størrelse. Det er det jeg vil forsøge at gøre mig nogle overvejelser omkring.
Plotspil hører også til…
Når man arrangerer et scenarie og man skal beslutte hvordan spillet skal glide er der to overordnede tilgangsvinkler – som i øvrigt sagtens kan kombineres. Den ene er, at man lader spillerne spille mod hinanden og de konflikter og handlingsforløb der er, er med spillere på begge sider – det er hvad jeg efterfølgende vil kalde spillerdrevet spil. Den anden er at man lader spillerne spille mod arrangørerne/NPCer – hvad jeg efterfølgende vil kalde plotspil.
I det her indlæg vil jeg kigge lidt på begge dele – men særligt med fokus på plotspil.
Kommentarer