Aktiviteter og administration…
TRoA har lige haft en ekstraordinær generalforsamling. Baggrunden for denne er i og for sig ligemeget, men på generalforsamlingen berørte vi igen en gammel problematik – nok den ældste i den danske foreningstradition. Jeg forestiller mig at Grundtvig til den anden generalforsamling for den første højskole har kigget ud over forsamlingen og sagt “Okay, er der nogen der har lyst til at stille op som bestyrelsesmedlem… kom nu folkens, vi mangler kun 3…”. Og siden dengang har det været svært at finde folk til bestyrelser i foreningsarbejdet.
Ikke fordi vi havde problemer med finde folk til den specifikke generalforsamling – jeg kan ikke huske så mange kampvalg på en TRoA generalforsamling nogensinde før. Men denne generalforsamling var også undtagelsen og jeg vil endda påstå at grunden til at vi havde den var manglende interesse for bestyrelsen, og deraf større interesse på den ekstraordinære generalforsamling. Men det er en anden diskussion.
ROLLE|SPIL nr. 6…
For lidt over et år siden var det første nummer af ROLLE|SPIL på vej ud. Dengang var jeg en anelse kritisk og tvivlsom overfor, om det virkelig ville holde et år.
Stress…
Vi hører så meget om folk, der får stress af deres arbejde. Antallet af folk der går ned med stress eller har haft det på et tidspunkt er stigende, og det er i høj grad blevet en folkesygdom. Jeg har haft fire kollegaer jeg har arbejdet sammen med som alle har været nede med stress og jeg har set hvor lang tid det tager at komme ovenpå igen og hvordan det for nogle permanent påvirker deres arbejds- og privatliv.
Men stress er ikke – som det så ofte bliver gjort til – noget der er forbeholdt arbejdslivet. Man kan også sagtens få stress i sin fritid, og det synes jeg der er meget lidt fokus på.
Kun som arrangør kan du påvirke miljøet…
Der er mange der har holdninger omkring liverollespil – jeg har selv et par stykker, hvoraf nogle af dem står dokumenteret på disse sider. En del af disse holdninger udmærker sig ved, at de i høj grad udtrykker sig om hvordan andre burde arrangere, spille og generelt opføre sig – og typisk i samme retning som man selv gør, for det er jo idealet. Sådan har jeg det også selv.
Min måde at udtrykke mine holdninger – og forsøge at påvirke folk – har det sidste halvandet års tid i høj grad været gennem denne blog, men jeg gør mig ingen illusioner om at det oprigtigt flytter en helt masse på miljøets holdninger i sig selv. Måske kan jeg skubbe lidt til nogle fastgroede holdninger eller sætte nogle tanker igang – hvis jeg er heldig rammer jeg nogle Ressourcepersoner som så efterfølgende kan rykke ved deres Omgangskreds. Men jeg starter ingen revolutioner ved det her. For der findes kun en måde varigt at påvirke miljøet på – ved at arrangere scenarier. Det selvfølgelig en lidt stejl påstand, så jeg vil da lige investere et par linier i at bakke den op.
Ideer er hellige…
Blandt liverollespillere virker det nogle gange som om at det helligste der findes er ideen. Har man fået en ide så skal man passe på den. At dele den med andre er farligt, og hvis man vælger at dele den med nogen skal det være udvalgte folk som man stoler på – helst folk man kunne tænkes senere at realisere ideen sammen med.
Dette er i bund og grund ret fjollet. En ide modnes og forbedres når den bliver delt, og alt andet lige kan man kun have fordel ud af at få input fra så mange folk som muligt.
Så hvorfor er vi så bange for at dele vores ideer med en masse andre folk?
Kommentarer