Ideer er hellige…

Blandt liverollespillere virker det nogle gange som om at det helligste der findes er ideen. Har man fået en ide så skal man passe på den. At dele den med andre er farligt, og hvis man vælger at dele den med nogen skal det være udvalgte folk som man stoler på – helst folk man kunne tænkes senere at realisere ideen sammen med.

Dette er i bund og grund ret fjollet. En ide modnes og forbedres når den bliver delt, og alt andet lige kan man kun have fordel ud af at få input fra så mange folk som muligt.

Så hvorfor er vi så bange for at dele vores ideer med en masse andre folk?

Først og fremmest bunder det i, at en original ide har værdi. Du kan hente respekt og beundring alene på at have fået en (god) ide. Så hvis du deler din ide med alt for mange folk risikerer du at en anden får kredit for din ide fordi vedkommende simpelthen er hurtigere ude til at bredere publikum med ideen.

Hvorfor har en ide så værdi? Jo liverollespilsmiljøet er – på godt og ondt – relativt begejstret for nytænkning, i al fald blandt majoriteten af Ressourcepersonerne. Det er som sådan godt fordi det opfordrer folk til at nytænke og sikrer, at vi ikke går i stå. Men det er skidt fordi det betyder, at hvis man ikke prøver noget nyt ofte, så bliver man anset som værende lidt gammeldags – og det gør ideerne så kostbare, at man ikke tør dele dem før man har afprøvet dem.

Jeg følte lidt selv jeg oplevede det samme i forbindelse med Udskud. Udover arrangørerne havde vi i månederne op til at vi offentliggjorde noget, fortalt overordnet om vores planer til flere af Einherjerne, fordi vi forventede at de skulle spille Despoten og hans folk. Da de fortalte om planerne for Todwald – hvilket i al fald i de kredse jeg færdedes var før vi fortalte noget om Udskud – var der mange træk der mindede om det vi ville lave.

Jeg kan huske at jeg blev ret gal, fordi jeg følte at de havde taget de originale ideer vi havde og fremført dem som deres egne, og vi ville fremstå som dem der kopierede deres scenarie selvom vores ide i virkeligheden var 4 år gammel (eller hvor meget det nu var). Fremtiden skulle vise, at vi for det første kom først med hjemmeside og officiel offentliggørelse, og for det andet blev begge scenarier alligevel aflyst, og så var det jo lidt ligemeget.

Og set i bakspejlet virker det dumt. For – som 11 ud af 10 arrangører – så laver jeg jo de scenarier, jeg gerne selv vil spille. Så hvis jeg lufter en ide som andre tager til sig og laver et scenarie ud af, så kan jeg jo deltage som spiller i stedet for at arrangere? Og ved at diskutere ideerne med andre, giver det så ikke input der kan bruges til at forfine ideen?

Alligevel kan jeg mærke den sidder der… lysten til at gemme mine ideer og først vise dem for hele verdenen når jeg selv kan høste kredit for dem. Så selvom jeg logisk kan argumentere for, at jeg nok ville få flere, bedre oplevelser liverollespilsoplevelser og ville blive en bedre arrangør, så har jeg alligevel en dybfølt trang til at holde mine ideer for mig selv og dele dem med så få som muligt. Jeg håber I andre er smartere end mig…