Ideer er hellige…

Blandt liverollespillere virker det nogle gange som om at det helligste der findes er ideen. Har man fået en ide så skal man passe på den. At dele den med andre er farligt, og hvis man vælger at dele den med nogen skal det være udvalgte folk som man stoler på – helst folk man kunne tænkes senere at realisere ideen sammen med.

Dette er i bund og grund ret fjollet. En ide modnes og forbedres når den bliver delt, og alt andet lige kan man kun have fordel ud af at få input fra så mange folk som muligt.

Så hvorfor er vi så bange for at dele vores ideer med en masse andre folk?

Først og fremmest bunder det i, at en original ide har værdi. Du kan hente respekt og beundring alene på at have fået en (god) ide. Så hvis du deler din ide med alt for mange folk risikerer du at en anden får kredit for din ide fordi vedkommende simpelthen er hurtigere ude til at bredere publikum med ideen.

Hvorfor har en ide så værdi? Jo liverollespilsmiljøet er – på godt og ondt – relativt begejstret for nytænkning, i al fald blandt majoriteten af Ressourcepersonerne. Det er som sådan godt fordi det opfordrer folk til at nytænke og sikrer, at vi ikke går i stå. Men det er skidt fordi det betyder, at hvis man ikke prøver noget nyt ofte, så bliver man anset som værende lidt gammeldags – og det gør ideerne så kostbare, at man ikke tør dele dem før man har afprøvet dem.

Jeg følte lidt selv jeg oplevede det samme i forbindelse med Udskud. Udover arrangørerne havde vi i månederne op til at vi offentliggjorde noget, fortalt overordnet om vores planer til flere af Einherjerne, fordi vi forventede at de skulle spille Despoten og hans folk. Da de fortalte om planerne for Todwald – hvilket i al fald i de kredse jeg færdedes var før vi fortalte noget om Udskud – var der mange træk der mindede om det vi ville lave.

Jeg kan huske at jeg blev ret gal, fordi jeg følte at de havde taget de originale ideer vi havde og fremført dem som deres egne, og vi ville fremstå som dem der kopierede deres scenarie selvom vores ide i virkeligheden var 4 år gammel (eller hvor meget det nu var). Fremtiden skulle vise, at vi for det første kom først med hjemmeside og officiel offentliggørelse, og for det andet blev begge scenarier alligevel aflyst, og så var det jo lidt ligemeget.

Og set i bakspejlet virker det dumt. For – som 11 ud af 10 arrangører – så laver jeg jo de scenarier, jeg gerne selv vil spille. Så hvis jeg lufter en ide som andre tager til sig og laver et scenarie ud af, så kan jeg jo deltage som spiller i stedet for at arrangere? Og ved at diskutere ideerne med andre, giver det så ikke input der kan bruges til at forfine ideen?

Alligevel kan jeg mærke den sidder der… lysten til at gemme mine ideer og først vise dem for hele verdenen når jeg selv kan høste kredit for dem. Så selvom jeg logisk kan argumentere for, at jeg nok ville få flere, bedre oplevelser liverollespilsoplevelser og ville blive en bedre arrangør, så har jeg alligevel en dybfølt trang til at holde mine ideer for mig selv og dele dem med så få som muligt. Jeg håber I andre er smartere end mig…

12 kommentarer til Ideer er hellige…

  • Morten Greis skriver:

    Taget i betragtning, at jeg har hen over det seneste år været til en serie af workshops om scenarie- og ideudvikling, at jeg har spenderet weekenden på Fastavals forfatterweekend, og at der er flere, som tester deres scenarier på mindre conner eller udlåner deres scenarier til tests eller fortæller om dem på deres blogge, så er det faktisk sjovt at se, hvor meget live-miljøet værner om deres ideer, mens rollespilsmiljøet deler og offentliggør sine ideer i et væk, og konstant råder folk til at dykke ned i tidligere scenarier for inspiration og ideer.
    I min optik er det synd, at der er den grad af hemmeligholdelse af ideer (hvilket ikke er det samme som, at man gerne vil holde et aspekt af et scenarie hemmeligt for ikke at spoile oplevelsen for spillerne svarende til at man hemmeligholder slutningen i en bog eller en film).

  • Jeg synes din overskrift indeholder hele problemet. Tanken om idéer som noget unikt og helligt.

    Det er en meget sær opfattelse som jeg ikke bryder mig om, for den bringer ikke noget godt med sig. En idé man ikke har delt med andre er automatisk en dårlig idé og den bliver kun bedre af at møde andres tanker. Eller også finder man ud af at den faktisk var ret kedelig og slipper af med den.

    Jeg synes også at det er et ikke-problem med tyveri. Hvis din idé kan samles op og bruges af andre, så er den da mega sej. Er det vigtigere at man får creds end mulighed for at spille noget bedre rollespil?

    Idéer skal bare ud og bruges, afprøves, bøjes og leges med hurtigst muligt. Så bliver man bedre til at få noget fedt ud af dem. Hvis man går og gemmer på en idé i fire år, så er der noget galt. Der er nemlig altid flere idéer at tage af, når man får brugt dem man gemmer på op.

  • @Morten – jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste der ser det sådan. Specielt er jeg glad for at få bekræftet forskellen mellem bord og liverollespil.

    @Oliver – Jamen vi er jo enige. Logisk giver det ikke umiddelbart så megen mening, men fakta er, at det er sådan det fungerer. Så hvordan kan man forholde sig til det?

    Jeg har tænkt meget over hvorfor det er sådan – for det er også en stærk følelse i mig, og jeg kan ikke helt forstå hvorfor. Jeg tror det drejer sig om, at originalitet vægtes utroligt højt. Det virker nogle gange som om det er vigtigere at være den der først laver noget nyt end det er at være den der laver det bedst. Hvis man laver noget nyt der ikke er set før kan man lokke en masse deltagere alene på det, og så “har de prøvet det” og næste år vil de så prøve noget andet. Selvfølgelig skal der nok komme nye ideer, men de rigtige gode, originale ideer kan der være lidt langt imellem – så derfor værner folk om dem.

    Jeg tror måske vi skal lede et eller andet sted ude af den tankerække for at finde årsagen.

  • Migal skriver:

    Men hvis man brænder for at være banebrydende eller bare lave noget fjollet, som den første, så er det også nemmere at sige: Jeg afholder bare dette scenarie for bordrollespillere end liverollespiller.

    At ville være først er jo ambition, det har mange fordele, eksempelvis at der kommer udvikling. Det andet, med ide-deling, er bare ret kommunistisk i forhold til.

    Begge dele har deres forcer og hvis folk vil gemme på deres ideer må de have lov til det. Det er ikke umiddelbart dårligt.

    Problemet jeg har oplevet med ideer er når ejermanden bliver ‘glemt’ og en ide bliver taget som ens egen. Det giver trælse gnidninger.

  • johs skriver:

    Ideen om ideens hemmelige hellighed er nu ikke ukendt for os ord-rollespillere.

    Se blot dette citat fra et interview med den, den gang, kendte Palle Schmidt:

    ” Så var der én, der havde fortalt, at han godt kunne tænke sig at lave et scenarie, hvor man spillede rockstjerner på tour, og det skulle starte med, at man vågnede op på et hotelværelse med en død luder og coke over det hele, og politiet stod og hamrede på døren. Og så kickstartede man ligesom scenariet på den måde. Den scene stjal jeg. Ja når man taler om sine ideer, så bliver de stjålet!”

    Læs interviewet her:
    http://rlyeh.alexandria.dk/pub/interviews/palle1.htm

    Citatet er fra side 4.

  • Claus Raasted skriver:

    Well, jeg må indrømme, at jeg nok med tiden er blevet mindre og mindre imponeret af ideer. For ideer er der sgu’ nok af. Revolutionerende ideer som nemt kan implementeres af hvemsomhelst er selvfølgelig fede og man skal huske at give love til dem, der kommer med dem… men ideer… dem er der nok af.

    Næh, giv mig hellere folk, der rent faktisk fører ideer ud i livet – også selvom det er ideer, som andre har tænkt 1000 gange. At Daniel Benjamin Clausen var i programmet “Danmarks Bedste Idé” med tanken om, at lave et rollespilssommerland var jo ikke fordi han var den første, der havde tænkt tanken. Men han var den første der fik den promoveret og noget lidt længere med den.

    Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan give credit til andre når man ved, at ens idé er inspireret af dem (hvilket var grunden til, at jeg takkede Kåre i mit første blog-indlæg), men der er sgu’ så mange af de ideer vi får, som er sammenklippet af andres ideer.

    Bottom line. Jeg er træt af, at høre på folk, der synes ideer er hellige – eller som synes, at de har en værdi i sig selv. En idé har kun værdi hvis man selv eller nogle andre gør noget med den… og det sker nemmere, hvis man deler den.

  • @Claus – Det er jo et andet perspektiv som også kan lede til at folk ikke deler deres ideer. Hvis folk ikke gider at høre dem fordi de har hørt dem tusinde gange før, hvad så?

    Og selvom jeg måske er enig med dig i, at der er masser af ideer, så kan der godt være meget langt mellem de originale ideer (ikke som i at de blev opfundet ud af ingenting, men som i at de ikke er kopieret direkte fra et kendt scenarie) som realistisk kan gennemføres.

  • Migal skriver:

    @Claus: Jeg er lidt enig. En ide er ikke så meget værd bare som ide. Den skal udføres før den er noget værd.

    Trods det kan det jo tage lang tid før en ide bliver til noget konkret. Ideen er et godt første skridt på en rejse til noget godt. Ideer er ikke gode i sig selv, men uden en bagvedliggende ide er et projekt ofte mindre interessant.

  • Stoffer skriver:

    En anden grund kan være, at man ikke har lyst til at stå til ansvar for sin idé. Hvis det først er spredt i Miljøet, at man er ved at lave et scenarie (ikke at man bare havde en idé), så skal man enten leve op til det, bruge energi på at sige ‘det var bare en idé’ eller leve med, at man fejlede med et scenarie, man aldrig rigtigt var i gang med.

    Nu bevæger jeg mig ud på tynd is:
    En idé til om et rollespil har tre faser.

    1) En tanke – den løse idé
    Det kan være som et argument i en teoretisk diskussion eller et tankeeksperiment, når man sidder flere mennesker og finder på. Eller den bliver til med inspiration fra andre folk, film, bøger osv. Som jeg ser det er meget af indholdet på denne blog Tanker, som Kåre prøver af med sin læserskare.

    2) Idéen
    Når tanken bliver tænkt over og får form og et eget liv og regelsæt, så er det, den bliver til en idé. Det skal ikke bare være et scenarie, hvor elverne har noget spændende relationsspil bundet op på deres kampkultur med basis i ars ordo – nej der er farver, form, struktur og små glimt af fortælling.

    3) Udførslen af idéen
    Det er her idéen er så moden at den bliver omsat til et produkt. At man rent faktisk skriver den kulturtekst til elverne og laver en test workshop af det der spilværktøj baseret på ars ordo.

    Jeg vil hjertens gerne dele min idé med alle når den er i første og tredje fase. Jeg er helt enig i, at den kun bliver bedre af at blive slebet på andres hjerner. Men i fase to er den sårbar og hellig. Her deler jeg den kun med folk, jeg stoler på vil give god kritik og vigtigst af alt holde tæt med den. For hvis den kommer ud til andre i fase to, så forpligter det – for jeg var jo i gang var jeg ikke? Eller var det bare en god idé?

  • Jeg synes det er en meget spændende ide du har om ideer stoffer, jeg synes godt jeg kan få den struktur til at passe med de ting jeg synes der foregår omkring en (rollespils)ideproces.

  • Morten Greis skriver:

    Apropos denne diskussion om ideer, så er jeg stødt på følgende artikel om ideer og idetyveri i spilbranchen, hvor forfatteren argumenterer for, at idetyveri er langt mere end forestillet trussel end en reel trussel, og at man bør derfor udveksle ideer.

    http://www.threedonkeys.com/blog/archives/591

  • Det er en uhyre interessant artikel, og han argumenterer for hvorfor det er vigtigt at dele sine ideer og de fordele det giver, men han får ikke eftervist at ide-tyveri ikke finder sted.

    Selvfølgelig er der kæmpe fordel i at dele sine ideer med andre og dem beskriver han meget godt. Han beskriver også hvorfor en ide ikke har værdi i sig selv.

    Men hans argumenter i retning af hvorfor idetyveri er usandsynligt går på “Jeg kender ikke til nogen situationer hvor det er sket” (Den slags ting vil man typisk heller ikke opdage, vel?) og “For det meste vil de store virksomheder hellere lave en opfølgning på en succes end at være “first-movers” så du behøver ikke være bange for at de stjæler”. Sidste argument virker dog ikke så stærkt i min bog. Hvis man nu forsøger at få nogen til at hjælpe en med at realisere ens ide, hvis man så virkelig får dem overbevist om at ideen er god, så kan de vel også skære “mellemmanden” ud og selv tage ideen i stedet for at lade en selv være med på den?

    Jeg synes at selvom han er god til at argumentere for at man skal dele sine ideer, så er han ikke så godt til argumentere imod at man skal lade være med at dele dem. Jeg kender godt mange af fordelene, men jeg synes ikke han gør nok i at undergrave ulemperne.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier