Undtagelsesreglen…
Som jeg har nævnt før, har jeg til tider følt mig lidt frustreret over at jeg synes det var svært at udtrykke sig generelt om rollespil. Det blev til et forsøg på at definere hvad rollespil er, men det var egentlig ikke min hensigt, som en længere debat hos Morten Greis gjorde mig bevidst omkring.
Min pointe var ikke så meget frustrationen over at jeg synes begrebet er lidt svært at definere, men mere at jeg synes det er svært at udtrykke sig om rollespil, når det netop spænder så bredt, som det gør. Inden jeg kan udtrykke mig om noget som helst er jeg først nødt til at gøre opmærksom på, at jeg er klar over jeg generaliserer og at det kun gælder for 80% af tilfældene og alt sådan noget. Hvis man har en pointe man synes er (næsten) alment gyldig er det træls at skulle fortynde den ud med en masse forbehold først.
Udløbsdato på projekter…
Uanset hvad man måtte mene om værdien af en ide, så har langt størstedelen af liverollespillere jeg kender, flere ideer de gerne vil realisere end tid til at realisere dem. Det betyder nødvendigvis, at nogle ideer aldrig bliver realiseret men forbliver på ide-stadiet.
Derfor synes jeg det er en smule interessant at spekulere lidt over, hvilke ideer der bliver til noget og hvilke der ikke gør.
Klicheer…
Prøv at forestille dig, at hvert scenarie startede med, at du byggede en setting op fra grunden.
Jeg snakker ikke bare om at finde på en flok nye guder for forskellige arbitræt valgte, liverollespilsrelevante områder, eller et kort der viser hvordan kongerigerne grænser op til hinanden eller historien om hvorfor elverne og orkerne hader hinanden og hvorfor orkerne i denne setting har røde næser.
Nej, jeg mener helt fra bunden. Du definerer alting fra start uden referenceramme. Du starter i tidernes morgen med skabelsesberetningen, beskriver historien frem til de intelligente racers skabelse, deres civilisationer og deres storhed, krige og fald, frem til dagen før scenariet.
Lysten driver værket…
Jeg kender sådan helt grundliggende til to måder et rollespilsprojekt kan starte på; Den Gode Ide eller Den Gode Mulighed.
Hvis vi tager udgangspunkt i et scenarie er Den Gode Ide typisk i form af et tema eller en ramme omkring scenariet. Det kan være at man vil lave et intrigescenarie i Altdorft blandt valggreverne op til valget af den nye Kejser, eller vil lave et scenarie i en post-apokalyptisk verden hvor folk mødes i en mytisk by for at fordele ressourcer.
Den Gode Mulighed i relation til et scenarie er typisk i form af, at man får nogle ressourcer til rådighed, som vil gøre det let eller oplagt at lave et arrangement af en bestemt type. Det kan f.eks være fordi man finder ud af at en borgejer gerne vil have lavet et rollespilsprojekt på borgen eller at kommunen gerne vil have at der bliver lavet et stort rollespilsscenarie i byen, og er villig til at støtte med praktisk hjælp.
Du stjal min ide og så ødelagde du den…
For noget tid siden skrev jeg et indlæg omkring problematikken med, at folk er tøvende overfor at dele deres ideer. Endnu en vigtig brik faldt på plads for mig for nylig om hvorfor jeg selv er det. Det drejer sig ikke i så høj grad om, at jeg er bange for at mine ideer bliver brugt af andre, men mere at jeg er bange for de bliver dårligt udført.
Kommentarer