Undtagelsesreglen…

Som jeg har nævnt før, har jeg til tider følt mig lidt frustreret over at jeg synes det var svært at udtrykke sig generelt om rollespil. Det blev til et forsøg på at definere hvad rollespil er, men det var egentlig ikke min hensigt, som en længere debat hos Morten Greis gjorde mig bevidst omkring.

Min pointe var ikke så meget frustrationen over at jeg synes begrebet er lidt svært at definere, men mere at jeg synes det er svært at udtrykke sig om rollespil, når det netop spænder så bredt, som det gør. Inden jeg kan udtrykke mig om noget som helst er jeg først nødt til at gøre opmærksom på, at jeg er klar over jeg generaliserer og at det kun gælder for 80% af tilfældene og alt sådan noget. Hvis man har en pointe man synes er (næsten) alment gyldig er det træls at skulle fortynde den ud med en masse forbehold først.

Tag nu en klassiker som at sige, at man altid skal tage sig af de 3 S’er – Skide, Spise og Sove. Ethvert længere scenarie hvor man ikke tænker på det, er forfejlet, fordi en spiller der er træt, sulten eller har et ustillet behov for at mødes med et toilet, ikke er koncentreret om at spille rollespil.

Men der eksisterer alligevel en masse undtagelser. Det mest åbenlyse eksempel kan være, at man ønsker at lade oplevelsen komme tættere ind på spilleren ved f.eks. bevidst at sulte eller trætte ham (indenfor visse parametre, der er ikke nogen der skal dø her – som regel). Derigennem bliver det lettere at leve sig ind i de problemstillinger rollen gennemlever fordi man kan mærke dem på egen krop.

En andet godt eksempel kan være at sige at man som spiller altid skal gøre sit ypperste for at følge den vision der er lagt op til fra arrangørside, for hvis alle gør det, virker forventningsafstemningen bedst. Men alle der har prøvet at være til et scenarie som ikke er blevet ført så godt ud i livet som deltagerne kunne ønske anerkender, at nogle gange er man nødt til at bryde med de rammer arrangørerne sætter op, for at give sig selv – og andre – en god oplevelse. Nogle gange ved man (eller mistænker kraftigt) at det går sådan så lang tid i forvejen, at man måske ligefrem planlægger at bryde med det fælles oplæg.

Et tredje godt eksempel er at sige, at et scenarie skal give lige muligheder for han-og hunkøn for at deltage og opleve centrale facetter af scenariet. Men hvis et af scenariets centrale temaer er kønsdiskrimination vil det måske være gavnligt for scenariet rent faktisk ikke at give de to køn lige muligheder for at deltage, for et understrege temaet.

Er arrangører påkrævet? Nej, man kan da sagtens lave et rollespil hvor alle – eller ingen – har nogen særlig status i forhold til at definere spiltekniske og praktiske rammer. Kostumer? Nej da – du kan sagtens abstrahere dig ud af kostumer, selv for liverollespil.

Så uanset hvilke anbefalinger, regler eller generaliseringer du laver om rollespil vil de altid falde ind under det jeg vil kalde Generalisering 0:

Du kan ikke lave en generalisering omkring rollespil som ikke i stedet kan tolkes som et benspænd for den kreative rollespilsdesigner.

Og det kan jeg egentlig godt lide. Og med den i baghånden vil jeg så kaste mig ud i at lave alle mulige generaliseringer vel vidende at de kan lede til nye og spændende rollespil.

3 kommentarer til Undtagelsesreglen…

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier