At rykke bordet ud…
Det hele er Mortens skyld. Han fik mig til at tænke og nu gør jeg mig så skyldig i, at bevæge mig lidt ud i den gråzone der er når man forsøger at betragte både bordrollespil og liverollespil. Han fik mig nemlig til at tænke lidt over grænsen mellem de to former og hvorfor et scenarie ender i den ene eller den anden kasse.
Rollespil: Ikke længere kun…
Jeg husker engang, hvor man altid skulle forklare folk hvad rollespil var. At selve begrebet “rollespil” var noget HR-konsulenter lavede i virksomheder hvor der var problemer for at folk kunne forstå, hvorfor chefen ikke kunne lide dem, når de tog det sidste kaffe i kanden.
Jeg husker også engang, hvor man hver gang man nævnte at man spillede rollespil ikke bare skulle forklare hvorfor det er sjovt, men hvad det i det hele taget var for en størrelse.
Jeg kan dog trøste mig med, at jeg ikke kan huske dengang man skulle starte med at forklare man ikke var satanist… selvom jeg dog husker en meget surrealistisk samtale med en ungdomsskoleleder enggan hvor han gjorde klart at han ikke ville have noget djæveldyrkelse på et eventuelt nyt rollespilshold på en måde der gav mig det indtryk at han var ganske sikker på, at den slags fulgte med hvis han ikke sagde noget.
Nu om dage derimod, er der rollespil uanset hvor man kigger hen.
Man kan ikke klippe i tiden…
Morten greb mit tidligere indlæg og skrev et langt (og spændende) indlæg som bidrog med nogle svar på mit afsluttende spørgsmål.
Men midt i det griber jeg nu lidt i en af hans opfordringer – nemlig den med at klippe i tiden så man kommer til det spændende, og at man burde gøre det mere til liverollespil.
Det er så svært at beskrive hvad der foregår…
Nu har jeg gennem lidt tid skrevet de her mere eller mindre kloge ord på den her blog, og jeg har mange gange stået overfor den opgave der hedder at jeg har en tanke / ide / holdning jeg gerne vil videreformidle her på bloggen. Det er vel blevet til en 40-50 gange efterhånden.
Men jeg bliver næsten hver gang mindet om den problemstilling jeg tror alle støder ind i når de forsøger at sige noget om rollespil som helhed; rollespil er nemlig en utroligt svær størrelse som ikke så let lader sig definere eller beskrive.
City of Cities trækker nye folk ud….
Scenarier kan opdeles i to kategorier. Okay, de kan opdeles i en helt masse kategorier, men lige nu er der specifikt en opdeling jeg er interesseret i. Et scenarie holder sig enten indenfor miljøet, eller også trækker det en masse nye folk ind. Ikke nødvendigvis permanent, men i al fald for det scenarie.
Langt de fleste scenarier holder sig indenfor miljøet. Det betyder noget i stil med, at 90% af deltagerne er “aktive liverollespillere”, der har spillet en del før, typisk har de været aktive indenfor det seneste år eller sådan noget. Jeg har ikke lige en klokkeklar definition.
Og så er der nogle scenarier, som rækker ud over miljøet. Første scenarie jeg er bevidst omkring havde held med det, var System Danmarc. Det skyldes en helt masse ting som jeg ikke kender System Danmarc godt nok til at kunne sige med sikkerhed hvad var, ej heller kender jeg fordelingen af liverollespillere og “andre”, men ud fra hvad jeg ved er det mit klare indtryk, at der var en del, som ikke havde baggrund i liverollespil.
Det er min påstand, at City of Cities er det første scenarie i nyere tid (måske endda siden System Danmarc) der gør det samme.
Kommentarer