Klicheer…
Prøv at forestille dig, at hvert scenarie startede med, at du byggede en setting op fra grunden.
Jeg snakker ikke bare om at finde på en flok nye guder for forskellige arbitræt valgte, liverollespilsrelevante områder, eller et kort der viser hvordan kongerigerne grænser op til hinanden eller historien om hvorfor elverne og orkerne hader hinanden og hvorfor orkerne i denne setting har røde næser.
Nej, jeg mener helt fra bunden. Du definerer alting fra start uden referenceramme. Du starter i tidernes morgen med skabelsesberetningen, beskriver historien frem til de intelligente racers skabelse, deres civilisationer og deres storhed, krige og fald, frem til dagen før scenariet.
Lysten driver værket…
Jeg kender sådan helt grundliggende til to måder et rollespilsprojekt kan starte på; Den Gode Ide eller Den Gode Mulighed.
Hvis vi tager udgangspunkt i et scenarie er Den Gode Ide typisk i form af et tema eller en ramme omkring scenariet. Det kan være at man vil lave et intrigescenarie i Altdorft blandt valggreverne op til valget af den nye Kejser, eller vil lave et scenarie i en post-apokalyptisk verden hvor folk mødes i en mytisk by for at fordele ressourcer.
Den Gode Mulighed i relation til et scenarie er typisk i form af, at man får nogle ressourcer til rådighed, som vil gøre det let eller oplagt at lave et arrangement af en bestemt type. Det kan f.eks være fordi man finder ud af at en borgejer gerne vil have lavet et rollespilsprojekt på borgen eller at kommunen gerne vil have at der bliver lavet et stort rollespilsscenarie i byen, og er villig til at støtte med praktisk hjælp.
Du stjal min ide og så ødelagde du den…
For noget tid siden skrev jeg et indlæg omkring problematikken med, at folk er tøvende overfor at dele deres ideer. Endnu en vigtig brik faldt på plads for mig for nylig om hvorfor jeg selv er det. Det drejer sig ikke i så høj grad om, at jeg er bange for at mine ideer bliver brugt af andre, men mere at jeg er bange for de bliver dårligt udført.
Det værste som frivillig…
Det gik op for mig forleden, at når jeg involverer mig i et rollespilsprojekt er mit vigtigste udvælgelseskriterie for medarrangører at jeg kan stole på, at de løser deres opgaver til tiden og til den lovede kvalitet. Det er selvfølgelig rart hvis det er gode venner, hvis de er dygtige til alt muligt og brænder for projektet. Og det påvirker også indirekte om jeg tror de kan løse deres opgaver. Men det ændrer ikke ved mit primære kriterie. Jeg vil hellere arbejde sammen med en jeg ikke kender som jeg tror er pligtopfyldende end en god ven der ikke løser sine opgaver.
Badges…
For mig startedet det på Alexandrias blog feed hvor jeg faldt Johs’ indlæg omkring GM-badges som ledte mig til den originale artikel om det.
Ideen er – kort fortalt – at der er defineret en række badges som beskriver spillederens stil, så man har en ide om hvad man kan forvente sig. Det er f.eks. særlig nyttigt på kongresser, og jeg synes ideen er rigtig god.
Men den er i første omgang designet til bordrollespil. Så jeg begyndte at tænke på hvordan den kunne tilpasses – eller noget lignende kunne laves – til liverollespil.
Kommentarer