Det værste som frivillig…

Det gik op for mig forleden, at når jeg involverer mig i et rollespilsprojekt er mit vigtigste udvælgelseskriterie for medarrangører at jeg kan stole på, at de løser deres opgaver til tiden og til den lovede kvalitet. Det er selvfølgelig rart hvis det er gode venner, hvis de er dygtige til alt muligt og brænder for projektet. Og det påvirker også indirekte om jeg tror de kan løse deres opgaver. Men det ændrer ikke ved mit primære kriterie. Jeg vil hellere arbejde sammen med en jeg ikke kender som jeg tror er pligtopfyldende end en god ven der ikke løser sine opgaver.

Hvis jeg føler jeg både skal lave mine egne og andres opgaver, så bliver det let en sur pligt at arbejde på projektet. Jeg har forpligtet mig til opgaver jeg har lyst til og som jeg kan nå, øvrige opgaver er træls overarbejde, dobbelt dertil, hvis de bliver mine, fordi nogle andre ikke fik dem gjort. Det er også svært at motivere mig selv til at løse mine egne opgaver, hvis jeg kan se de andre ikke løser deres. Modsat er entusiasme og arbejdsomhed smittende, fordi så er jeg nødt til at knokle, hvis jeg vil have indflydelse på projektet.

Så hvis folk ikke løser deres opgaver så koster det motivation – og kræfter – hos de øvrige arrangører, hvilket er superkritisk for et projekts udførsel.

Uden motivation bliver opgaver ikke løst. I lønnet arbejde kan man være nok så træt af opgaverne eller kollegaerne; der er en motivationsfaktor der hedder løn, og de fleste der arbejder er afhængige af deres løn for at kunne opretholde en masse ting i livet, som de sætter pris på. Mad, bolig, tøj, fornøjelser – det er en lang liste.

Men i frivilligt arbejde er man nødt til at elske processen og medarrangørerne. Hvis ens medarrangørers engagement virker demotiverende så kommer vi hurtigt derhen, hvor motivationen tager pligtform (social forpligtelse overfor medarrangører, spillere og måske den forening man arrangerer gennem) og selvom det måske kan få opgaverne løst er det ikke specielt fordrende for kvaliteten eller at arrangere igen.

Derfor er evnen til at løse sine opgaver til tiden så vigtig som arrangør. Uden det kan man risikere at demotivere de øvrige arrangører, og så holder det op med at være sjovt – og hvad er pointen så?

Deraf min konklusion; det værste som frivillig er, at arbejde sammen med nogen, som ikke løser deres opgaver. Og derfor vælger jeg dem fra, når jeg skal vælge samarbejdspartnere.