6 tips for arrangører…
Det startede egentlig med at jeg sad og samlede nogle af de (synes jeg) gode tanker og ideer jeg har gjort mig omkring arrangørarbejde gennem tiden og ville lave en flok indlæg ud af det. Så gik det op for mig, at mange af dem havde jeg faktisk allerede – i forskellige form – bragt på bloggen tidligere. Så i stedet bliver det lidt et kombineret opsamlings- og beskrivelses indlæg indholdende 6 gode tips til arrangører, baseret på mine egne (og andres) erfaringer.
Arrangører bør ikke spille…
De fleste arrangerer det scenarie de selv har lyst til at spille. Det er som sådan meget fornuftigt fordi det betyder som regel man har en god ide om hvad der kunne være fedt, hvad scenariet skal handle om og sådan nogle ting. Men det er også kilden til den mest udbredte fejl blandt arrangører.
Arrangører der spiller en rolle i deres eget scenarie.
Bilkort…
Såvidt jeg husker blev udtrykket “Bilkort” introduceret til mig af Lars Kjær tilbage til Khypris IV i 2005. Det var i al fald der jeg hørte den første rant fra ham over hvor forfærdelige de er. Men måske skal jeg lige forklare begrebet først.
Et bilkort er, i sin simpleste form, at en rolle har et stykke papir der giver rollen en eller anden form for magt i spillet som folk forventer ikke kan demonstreres i spillet (hvilket som ofte er sandt). Skolebogseksemplet er diplomaten der truer kongen med hans 1000-mands hær der står 2 dagsmarcher herfra og når som helst kan angribe. Navnet bilkort kommer af, at man for det meste ikke kan besvare et bilkort med ingame magt fordi man ved at styrkeprøven aldrig kan komme til at stå (de 20 våbenføre soldater kongen har kan aldrig komme til at slås med de 1000 fiktive soldater 2 dage herfra primært fordi de 1000 soldater er – nå ja – fiktive). Således kan de typisk kun besvares med andre bilkort (andre fiktive hære der står et stykke herfra) og så koger hele konflikten ned til at sammenligne nogle tal på nogle stykker papir – som når man spiller med bilkort.
Andre eksempler på bilkort kan være handelsaftaler, beskyttelses/magtpapirer udstedt af grupperinger der ikke har direkte magt i spillet og næsten alt andet hvor en magtfaktor der ikke findes i den del af spillet som spillerne kan interagere med forsøger at influere magtbalancen i spillet.
Historisk korrekthed…
I diverse fantasy-liverollespil har der alle dage været diskuteret historisk korrekthed. Som oftest ønsker man at lave et middelalderlignende miljø med afgrænsede fantasy-elementer, men det store spørgsmål her er hvor tro mod middelalderhistorien skal vi være? Skal alting være håndsyet? Skal vi lave alting i uld og hør? Er kartoflen opfundet? Er sort en dyr og sjælden farve? Skal vi sige “Eder” eller er “du der” godt nok?
Der er flere facetter i denne diskussion som jeg ønsker at se lidt nærmere på i dette indlæg og komme med mit bud på hvor det er nøglepunkterne ligger i at skabe den gode balance.
Babylonstårnet…
Der mangler en fælles terminologi omkring liverollespil. Jeg tror vores primære udfordring i forhold til at udvikle rollespil mere lige nu er, at vi ikke snakker samme sprog. Der er en udbredt tilstand af begrebsforvirring.
Omkring den fællesnordiske kongres Knudepunkt er der ganske vist opstået en vis lingo og en slags enighed om hvad de enkelte udtryk dækker over. I Knudepunktsbogen fra 2003 i pdf-format er der til sidst ganske vist en lille ordbog, men den er jo hverken opdateret til nutidens begreber eller specielt tilgængelig (hvor mange af jer der læser det her har allerede læst den og vidste hvor de kunne finde den?). Det er langt fra alle der kommer til Knudepunkt eller læser de ting der er skrevet dertil – eller forstår det, selv hvis de sætter sig ned og læser det (selvom man kender begreberne kan det semi-akademiske sprog der anvendes til Knudepunkt nogle gange godt hægte en lidt af).
Kommentarer