Fastaval: Nu for folk…
Jeg har helt vildt meget lyst til at tage til Fastaval i 2010. Der er aldrig sket før.
Jeg er ikke den store fastaval-fan – delvist fordi der næsten altid er noget liverollespilsorienteret i påsken og delvist fordi de scenarier der har kørt i mange år har virket utiltalende på mig (hvilket muligvis skyldes jeg ikke har sat mig ordentligt ind i det).
Men over de sidste par år, særligt i forbindelse med at LR udvidede til også at omfatte bordrollespil og Jost ivrigt sørger for at tale fastavals sag i repræsentantskabet og på liveforum, er jeg blevet lidt mere opmærksom på og positivt indstillet overfor Fastaval – som jo i bund og grund er et imponerende arrangement, kreativt som organisatorisk (selvom det nok er det sidstnævnte der tænder mig mest – ja, jeg ved jeg er kedelig).
Politik for folk…
Nu er der jo snart valg. I den forbindelse er det gået op for mig, at der er en del rollespillere som er kandidater – i lidt forskellige retninger.
I København stiller der to op hvis navne jeg kender. I den ene ende er der Peter Thiele for SF – ham hørt jeg allerede snakke lidt om sit kandidater på Forum09. I samme område er der en kandidat for en noget anden liste – Monica Hjort Traxl stiller op for Nihilistisk Folkeparti.
I Århus stiller Niels Christian Selchau-Mark op for de konservative, hvilket må siges at være i den anden ende af spektret.
Er der nogen derude der har kendskab til flere rollespilspolitikere der stiller op nu her?
Der sker en helt masse lige nu…
For nogle uger siden skrev jeg en tråd om, at der var en del scenarier under opsejling. Siden da, har endnu tre meldt sig på banen. Jeg siger 2-0 til teorien om at sæsoner går fra sommerferie til sommerferie.
Jeg synes tre-vejsmodellen stadig har relevans…
Inspireret af et indlæg i Thais’ blog for nogle uger siden (hvor han påstår at liverollespillere ikke forstår nytten af regler), kom jeg til at tænke lidt over liverollespilleres forhold til regler, hvilket naturligt ledte mig til at gruble lidt over tre-vejs-modellen. For dem som ikke kender den har jeg vedhæftet den originale artikel fra Knudepunktsbogen 2003: Trevejsmodellen i pdf fra “As Larps Grows Up”. Læs den lige, hvis du ikke er bekendt med den, ellers giver resten ikke vanvittigt megen mening.
Grundliggende var jeg ikke enig med Thais, som jeg også skrev som kommentar til hans indlæg. Eller snarere – der er sket en del udvikling siden Thais sidst har haft kontakt med livemiljøet… og det fik mig til at tænke, og rode trevejsmodellen ind i det.
Hvilke scenarier har jeg spillet…
Jeg havde engang en liste over alt liverollespil jeg havde deltaget i – inklusiv con-scenarier, kampagnespillegange og alt sådan noget. Den gik tabt for en del år siden i et harddisk crash og allerede dengang var den ikke holdt ajour.
Siden da har jeg haft til etableret formål, at genskabe den liste i så stort et omfang som muligt. Det har jeg så gjort nu. Den kan findes her på siden.
Wow, det har taget lang tid. Først at huske alting jeg har deltaget i, derefter finde ud af præcist hvornår, hvem, hvad det hed og hvad jeg spillede. Jeg har brugt liveforums kalender, Wayback Machine, alt i dokumenter jeg har kunnet finde på min computer og google.
Jeg udfordrer hermed dig til at gøre det samme.
Kommentarer