Der skal være plads til alle…
Vi er i bund og grund ikke særligt mange rollespillere.
Jojo, vi er 100.000 børn eller sådan noget – det er meget fint – men den gruppe der deltager i “de store scenarier”, er aktive rollespillere – har rollespil som en livsstil – dem er der ikke mange af.
Jeg blev for nyligt tvunget til at komme med et estimat for en udenforstående om hvor mange “voksne” rollespillere vi var. Efter lidt tid skød jeg på omkring 1000 alt i alt i hele Danmark.
Det skal ikke altid være sjovt…
En af mine venner, Jonas, studerer noget computerspils-designs-halløj på Aalborg Universitet. Herigennem har han noget spilteori. Her i julen faldt jeg i snak med ham efter vi havde spillet noget brætspil omkring de dispositioner vi havde gjort undervejs i spillet, og det satte (vanen tro) et par tanker igang.
Spillet vi havde spillet hedder Shadows over Camelot. Det er et af de spil, hvor spillerne samarbejder mod spillet – med det twist at der kan være en af spillerne, som er forræder. En del af spillet går på at lure hvem der kan være forræder og vurderingen af hvem det er bygger i høj grad på om man synes de andre spillere spiller optimalt – altså gør deres bedste for at vinde spillet.
Politikere der leger…
Det slog mig at jeg aldrig fik fulgt op på mit indlæg om politikere der stillede op til kommunalvalget.
Kort fortalt; Peter Thiele (SF) blev valgt i København (ikke underligt med deres enorme fremgang). Hurra for det!
Niels Christian Selchau-Mark (C) blev lige akkurat ikke valgt i Århus. Jeg tror det var 10 personlige stemmer eller sådan noget der afgjorde det for ham. Rigtigt ærgeligt.
Monica Hjort Traxl kom ikke ind – Nihilistisk Folkeparti er nok ikke de store stemmeslugere, trods alt.
Den stærke ide er bedre…
Det her indlæg er egentlig inspireret lidt af City of Cities og deres måde at definere scenariet på. Men også lidt af de kloge ord som Bjarke sagde på Forum 09 omkring kollektivt arrangerede scenarier.
For det slår City of Cities mig lidt som værende. Kollektivt arrangeret. Eller måske snarere kollektivt defineret.
Okay, de har en location og de har en grov ide til hvad scenariet skal handle om (80’er kulturer efter “katastrofen” mødes for at fordele ressourcer) men der er utroligt mange ting de ikke har taget stilling til. Så mange, at deres spørgsmålsforum er pumpet med spørgsmål og det efterhånden er lidt svært at følge med i.
Konsekvensen af dette er, at scenariet i praksis i høj grad bliver kollektivt arrangeret.
Flere ansøgninger…
Til mange scenarier er der nogle roller og/eller grupper, der er begrænset i antal. Det kan godt være man vil have et troldmandstårn i byen, men det nytter ikke hvis 85% af deltagerne spiller troldmænd.
Så sådanne roller skal besættes på en eller anden måde. Til rigtig mange scenarier foregår det efter en af to metoder; den ene er, at man giver den slags roller til venner og/eller folk man tror er dygtige til at spille dem, og den anden er “first come, first served” (herfra FCFS) – de første der skriver og siger de har lyst til at spille rollen, og udtrykker tilstrækkelig med kompetence omkring den, får den.
Ingen af metoderne er optimale.
Kommentarer