“Scenarie-light” ønskes…
At deltage i scenarier nu om dage kræver – hvis man vil have en nogenlunde god oplevelse – relativt meget forberedelse, både målt i tid og penge. Krigslive V havde en gennemsnitspris per deltager på omkring 3.200 DKK kroner. For mit vedkommende kostede Krigslive VI over 14.000 DKK og rigtig mange weekender. Diverse sommerscenarier ligger prismæssigt også i omegnen af 1.500-4.000 DKK inden deltagergebyr, transport, udstyr, mm. er betalt.
Men for mit vedkommende er pengene som sådan ikke det største problem. Det er forberedelsestiden. En eller to weekender går der gerne med workshop plus de sidste hektiske dage op til scenariet. Derudover skal man også læse en masse tekster igennem og – for mange scenariers vedkommende – helst følge med på deres online forum. Nogle scenarier kan være ganske ressourcekrævende at deltage i.
Jeg siger ikke det som sådan er en dårlig ting, for god forberedelse er grundlaget for en god oplevelse. Men jeg tror også at der må være et “marked” for at lave scenarier, der som udgangspunkt kræver mindre forberedelse.
Kamp er ikke rollespil…
Vi har efterhånden lært, at konflikter er centrale for rollespil. Vi har også lært, at en konflikt som oftest har tabere og vindere, og en del har efterhånden lært at man stadig kan fortælle en fed historie selvom man taber. Slutteligt har vi deraf også lært, at det nogle gange er fedt at indføre nogle svage karaktertræk i de roller vi spiller for at åbne op for at tabe konflikter vi er engageret i, og for at give rum til at andre kan sejre.
Altså – med undtagelse af når vi står med et latexsværd i hånden.
I det øjeblik vi er “i kamp” glemmer vi totalt at vi spiller rollespil, og vi kæmper det bedste vi kan. Forskellige regelsystemer har gennem årene forsøgt at råde bod på dette ved at lave regler for hvilke våben man kan bruge eller – hvis man skal forestille at være dårlig til at slås – at man ikke må slås med et våben i sin primære hånd eller lignende finurligheder. Men i bund og grund er disse løsninger ikke særlige gode og kun symptombehandling.
Det virkelig problem vi bør se på er, at når vi slås, så spiller vi ikke rollespil.
Babylonstårnet…
Der mangler en fælles terminologi omkring liverollespil. Jeg tror vores primære udfordring i forhold til at udvikle rollespil mere lige nu er, at vi ikke snakker samme sprog. Der er en udbredt tilstand af begrebsforvirring.
Omkring den fællesnordiske kongres Knudepunkt er der ganske vist opstået en vis lingo og en slags enighed om hvad de enkelte udtryk dækker over. I Knudepunktsbogen fra 2003 i pdf-format er der til sidst ganske vist en lille ordbog, men den er jo hverken opdateret til nutidens begreber eller specielt tilgængelig (hvor mange af jer der læser det her har allerede læst den og vidste hvor de kunne finde den?). Det er langt fra alle der kommer til Knudepunkt eller læser de ting der er skrevet dertil – eller forstår det, selv hvis de sætter sig ned og læser det (selvom man kender begreberne kan det semi-akademiske sprog der anvendes til Knudepunkt nogle gange godt hægte en lidt af).
Hvad får vi for pengene…
Der har været en del diskussioner omkring hvad man egentlig får for pengene når man betaler for at deltage i et scenarie, og hvilke rettigheder man har. Hvad er et rollespilsscenarie for en ydelse?
Der er egentlig to diskussioner her. Den ene er diskussionen om hvad det er for et produkt. Har man 14 dages returret? Kan man få pengene igen hvis scenariet var dårligt? Hvis det bliver aflyst grundet inkompetence? Hvis det bliver aflyst grundet Force Majeure? Den anden diskussion er hvilke ydelser man kan forvente som deltager og hvad de bør/kan koste. Skal arrangørerne forsøge at spare alle de penge de kan og knokle røven ud af bukserne for at gøre det så billigt som muligt – måske endda nærmest betale for retten til at lave et scenarie? Eller skal man i stedet indstille sig på at dygtige arrangører er timelønnede til en 150-200 DKK i timen gennem hele projektet?
Den første diskussion vil jeg lidt gå udenom her; primært fordi jeg ikke selv er helt afklaret med hvad jeg mener, for jeg synes begge sider har valide argumenter. Men den anden diskussion vil jeg gerne kigge lidt mere på.
Hvad koster det at lege Krigslive…
I forbindelse med Krigslive V blev der gjort at forsøg på at lave noget udgiftsopsamling fra spillerne for at finde ud af hvor meget folk havde brugt på scenariet. Den bold samlede vi som arrangører op og endte med at smide en mail ud til alle deltagerne får at få så mange besvarelser som muligt. Det er efterhånden ved at være lang tid siden de sidste tal kom ind, så jeg må hellere tage mig sammen og offentliggøre de resultater der kom ud af det – nu er Krigslive VI jo allerede bag os!
Kommentarer